Da den valgte amerikanske præsident Joe Biden og den valgte vicepræsident Kamala Harris holdt deres sejrstale lørdag aften lokal tid, viste optællingen af valgkollegiets stemmer, at de på afgørende vis havde passeret den afgørende tærskel på 270 stemmer, hvilket bragte dem ind i Det Hvide Hus i januar.
Traditionen dikterer, at den tabende kandidat også holder sin egen tale for at indrømme sit nederlag. Men det har deres besejrede modstander, Donald Trump, ikke gjort.
Vi kan ikke psykoanalysere Trump på afstand, selv om jeg er sikker på, at mange af os har forsøgt. Vi kan dog anvende psykologiske teorier og modeller til at forstå fornægtelsen af nederlaget. Mit forskningsområde – personlighedspsykologi – kan vise sig at være særlig nyttigt her.
Reluktance til at indrømme nederlag, selv når slaget er håbløst tabt, er et overraskende understuderet fænomen. Men der findes en del forskning, som kan hjælpe med at give et indblik i, hvorfor nogle mennesker, især dem, der udviser et træk kaldet “grandios narcissisme”, kan have svært ved at acceptere at tabe. Kort sagt kan disse mennesker ikke være i stand til at acceptere eller endda forstå, at de ikke har vundet.
Andre psykologiske teorier, såsom kognitiv dissonans (som skyldes uoverensstemmelsen mellem det, vi tror på, og det, der sker), kan også være med til at forklare, hvorfor vi dobbelt op på vores overbevisninger i lyset af overvældende kontrasterende beviser.
Hvis du tror, at du er bedre end alle andre, hvad ville det så betyde at tabe?
Personlighedstræk kan give indsigt i, hvorfor nogen kan være uvillige til at acceptere et nederlag.
Narcissisme er et af disse træk. Der er tegn på, at der er to hovedformer af narcissisme: grandiøs narcissisme og sårbar narcissisme.
I denne artikel vil vi fokusere på grandiøs narcissisme, da egenskaber ved dette træk synes mest relevante for efterfølgende nægtelse af nederlag. Personer, der viser kendetegn ved grandios narcissisme, er tilbøjelige til at udvise grandiositet, aggression og dominans over andre. Ifølge forskere fra Pennsylvania State University, der har offentliggjort i Journal of Personality Disorders, er denne type narcissisme forbundet med følgende:
…åbenlys selvforstærkning, benægtelse af svagheder, intimiderende krav om berettigelse … og nedvurdering af mennesker, der truer selvværdet.
Den grandiose narcissist er konkurrencedygtig, dominerende og har en opblæst positiv selvopfattelse med hensyn til egne færdigheder, evner og egenskaber. Desuden har grandiose narcissister en tendens til at have et højere selvværd og et oppustet selvværd.
For den grandiose narcissist kan et nederlag kompromittere dette oppustede selvværd. Ifølge forskere fra Israel finder disse personer tilbageslag i præstationer særligt truende, da disse tilbageslag kan indikere en “manglende evne til at holde trit med konkurrencen”.
I stedet for at acceptere personligt ansvar for fiaskoer og nederlag eksternaliserer disse personer skylden og tilskriver personlige tilbageslag og fiaskoer andres mangler. De anerkender ikke, eller kan endog ikke erkende, at fejlen kunne være deres egen.
Baseret på profilen af den grandiose narcissist kan den manglende evne til at acceptere nederlag bedst karakteriseres ved et forsøg på at beskytte det grandiose positive selvbillede. Deres dominans, benægtelse af svagheder og tendens til at nedvurdere andre resulterer i en mangel på forståelse for, at det overhovedet er muligt for dem at tabe.
Hvorfor fordobler nogle mennesker trods beviser for det modsatte?
I 1950’erne udgav den berømte psykolog Leon Festinger “When Prophecy Fails”, som dokumenterede handlinger fra en kult kaldet The Seekers, der troede på en forestående apokalypse på en fastsat dato.
Efter den dato, hvor apokalypsen ikke fandt sted, satte The Seekers ikke spørgsmålstegn ved deres tro. Snarere gav de alternative forklaringer – de fordoblede deres ideer. For at forklare denne forstærkede benægtelse i lyset af beviser foreslog Festinger kognitiv dissonans.
Kognitiv dissonans opstår, når vi støder på begivenheder, der er i modstrid med vores holdninger, overbevisninger og adfærd. Denne dissonans er ubehagelig, da den udfordrer det, vi tror, at det er sandt. For at mindske dette ubehag benytter vi os af strategier som f.eks. at ignorere nye beviser og retfærdiggøre vores adfærd.
Her er et eksempel på dissonans og reduktionsstrategier.
Louise mener, at hun er en fremragende skakspiller. Louise inviterer en ny veninde, som knap nok har spillet skak, til at spille et spil skak med hende. I stedet for den nemme sejr, som Louise troede, spiller hendes nye veninde et meget udfordrende spil, og Louise ender med at tabe. Dette tab er et bevis, der modsiger Louises tro på, at hun er en fremragende skakspiller. Men for at undgå at udfordre disse overbevisninger fortæller Louise sig selv, at det var begynderheld, og at hun bare havde en dårlig dag.
Nogle forskere mener, at det at opleve dissonans har et adaptivt formål, da vores strategier til at overvinde dissonans hjælper os med at navigere i en usikker verden og reducere stress.
Men de strategier, vi bruger til at reducere dissonans, kan også gøre os urokkelige i vores overbevisninger. En vedvarende rigid accept af vores overbevisninger kan gøre os ude af stand til at acceptere resultater, selv i lyset af fordømmende beviser.
Lad os overveje, hvordan grandios narcissisme kan interagere med kognitiv dissonans i lyset af et nederlag.
Den grandiose narcissist har en oppustet positiv selvopfattelse. Når den grandiose narcissist bliver præsenteret for modsatrettede beviser, såsom nederlag eller fiasko, vil han/hun sandsynligvis opleve kognitiv dissonans. I et forsøg på at reducere ubehaget ved denne dissonans omdirigerer og eksternaliserer den grandiose narcissist skylden. Denne strategi til at reducere dissonansen gør det muligt for den grandiose narcissist at bevare sit selvbillede.
Endeligt kan det også være en dissonansstrategi ikke at undskylde sin adfærd. En undersøgelse foretaget af forskere i Australien viste, at det at nægte at undskylde, når man har gjort noget forkert, gjorde det muligt for gerningsmanden at holde sit selvværd intakt.
Det er måske sikkert at sige, at hvis Donald Trumps benægtelse af valgnederlaget er et produkt af storslået narcissisme og dissonans, skal du ikke holde vejret for en undskyldning, endsige en yndefuld indrømmelsestale.