Forståelse af misbrug
Mennesker har svært ved at forstå motiverne hos mennesker, der er involveret i misbrug. Hvorfor folk vælger at misbruge andre mennesker er et almindeligt spørgsmål. Hvorfor (voksne) mennesker, der bliver misbrugt, vælger at blive i et misbrugsforhold, er et andet spørgsmål. Ingen af disse spørgsmål har nemme svar, og selv det stærkeste forsøg på at uddanne sig om, hvorfor folk kan træffe disse tilsyneladende irrationelle valg, vil ikke føre til fuldstændig forståelse. Misbrugssituationer skal leves i og opleves, før deres interne logik giver mening. Vi kan dog forsøge at gøre vores bedste for at forstå.
Hvorfor misbruger folk?
Det første spørgsmål, “Hvorfor misbruger folk andre mennesker?”, har flere svar. Nogle misbrugere har lært at misbruge fra deres forældre. Deres tidlige historie bestod i, at de selv modtog misbrug og/eller så andre blive misbrugt (en forælder misbruger den anden eller deres søskende osv.). Som følge heraf er misbrug den normale livstilstand for disse mennesker. Disse mennesker har internaliseret en særlig relationsdynamik, nemlig de komplementære roller som “misbruger” og “offer”. De er bekendt med og forstår fuldt ud terroren ved at være det hjælpeløse offer fra deres egne barndomsoplevelser. Det modsatte af at være et offer er ikke blot at fravælge misbrug; det er i stedet at være misbruger. Hvis de får valget mellem at være det ukontrollerede offer eller den ukontrollerede misbruger, vil nogle af disse mennesker vokse op og foretrække rollen som misbruger. Når de bliver voksne, vender de simpelthen denne forholdsdynamik om og begynder at udleve “misbruger”-siden af den forholdsdynamik, de har lært. Ved at vælge at være aggressoren og misbrugeren får de måske deres første fornemmelse af at tage kontrol over deres egen skæbne og ikke at være på andres nåde. At de sårer andre i processen kan gå uregistreret hen eller kun optræde som en svag del af deres bevidsthed.
Beskadigende adfærd kan også skyldes psykiske problemer eller lidelser. F.eks. kan en person med problemer med vredeshåndtering, en diagnose af intermittent eksplosiv lidelse eller et alkohol- eller narkotikaproblem let komme ud af kontrol under diskussioner (f.eks. fordi der er noget galt med deres evne til at hæmme sig selv på hjerneplan) og slå verbalt eller fysisk ud efter deres partnere og afhængige personer.
Endnu andre mennesker, der misbruger, ender med at misbruge, fordi de har et empatiunderskud, enten på grund af en form for hjerneskade, eller fordi de selv blev så misbrugt som børn, at deres medfødte empatiske evner aldrig blev udviklet ordentligt. Sådanne misbrugere kan eller vil ikke forholde sig til andre mennesker som mennesker og vælger i stedet at behandle dem som objekter. De forveksler i realiteten mennesker med ting. De behandler mennesker, som om de udelukkende er der for deres bekvemmeligheds skyld og ellers ikke har et selvstændigt og vigtigt liv. Misbrugere, der behandler mennesker på denne måde, er med stor sandsynlighed psykisk syge og muligvis også medicinsk syge. De kan have en antisocial (sociopatisk, psykopatisk) eller narcissistisk personlighedsforstyrrelse, og de kan have problemer med vrede eller impulskontrol og stofmisbrugsproblemer oven i købet! Sådanne mennesker kan misbruge på grund af de fordele, de får ved at gøre det, f.eks. seksuel eller økonomisk tilfredsstillelse eller den simple tiltrækning af magt over andre menneskers liv. Tænk på en hvilken som helst diktator, som du kommer til at tænke på, og du vil have personificeringen af denne type person (Saddam Hussain synes at passe godt ind og kommer let til at komme i tanke). Karakteren Tony Soprano fra HBO’s tv-serie “The Sopranos” er også et godt eksempel på denne type. Det, der gør Tonys karakter så interessant at se på, er, at han er bevidst om sin tendens til narcissistisk sociopati og til tider kæmper imod den med varierende succes.