Børn i frontlinjen, Civilsamfundet, Udvikling &hjælp, Udvalgte artikler, Overskrifter, Menneskerettigheder, Latinamerika & Caribien, Befolkning, Fattigdom & SDG’er, Projekter, Regionale kategorier, TerraViva FN
Børn i frontlinjen
Print|||En español 
Børn, der er anbragt på Villa Infantil Irapuato, som har høje standarder for pleje – i modsætning til mange andre børnehjem i Mexico. Credit: Courtesy Laura Martínez
MEXICO CITY, 18. august 2014 (IPS) – Hjem for forældreløse børn eller børn i sårbare situationer i Mexico mangler den nødvendige statslige regulering og overvågning, hvilket fører til skandaløse menneskerettighedskrænkelser.
“Situationen er meget alvorlig”, sagde Laura Martínez, direktør for den ikke-statslige organisation Patronato Pro Hogar del Niño i byen Irapuato i den centrale delstat Guanajuato, ca. 300 km nord for Mexico City. “Der bliver ikke taget hensyn til børnenes højere interesser. Deres rettigheder bliver krænket.
“Der er ingen national optælling af, hvor de befinder sig, hvem der tager sig af dem, under hvilken metode. Vi bør være velregulerede, velovervågede. Reglerne bliver ikke fulgt, og der er ingen lovgivning om dette”, sagde hun til IPS.
Hendes krisecenter, der er kendt som Villa Infantil Irapuato, har taget imod børn siden 1969 og har kapacitet til at huse 40 forældreløse børn eller børn i en risikosituation i alderen seks til 20 år. Siden 2003 har det anvendt sin egen plejeprotokol.
Børnene henvises af det statslige kontor for det nationale system for integreret udvikling af familien (DIF), og krisecentret modtager offentlig og privat finansiering.
Børnehjem i Mexico opererer i et vakuum af lovgivning, officielle optegnelser og tilsyn, med udbredte problemer med manglende overholdelse og mangel på professionalisme og finansiering – en situation, der ifølge eksperter er i strid med internationale traktater, som Mexico har underskrevet.
I dette land med 118 millioner indbyggere og omkring 45 millioner børn under 18 år er der omkring 700 offentlige og private hjem, der giver husly til 30.000 børn. Men Red Latinoamericana de Acogimiento Familiar (det latinamerikanske netværk for plejefamilier) anslår, at der er omkring 400.000 børn i Mexico uden forældremyndighed, herunder 100.000, der lever på gaden.
Den seneste skandale om, hvordan disse institutioner drives, brød ud den 15. juli, da statsadvokatens kontor meddelte, at 596 personer, herunder 458 børn, blev reddet fra krisecentret “La Gran Familia” i Zamora, en by i den vestlige delstat Michoacán. De boede under kummerlige forhold, i værelser, der var angrebet af kakerlakker og rotter, ifølge myndighederne.
Beboerne sagde, at de blev voldtaget, slået, holdt mod deres vilje og tvunget til at tigge.
Hjemmet, som blev grundlagt i 1947, blev ledet af Rosa del Carmen Verduzco, kendt som “Mamá Rosa”. Hun blev anset for at være uegnet til at blive retsforfulgt på grund af sin alder og helbredsproblemer, men seks af hendes medarbejdere er blevet anklaget for kidnapning, børnemishandling og seksuelt misbrug. Centret blev lukket permanent den 30. juli.
“Staten er 30 år bagud med hensyn til at garantere børns rettigheder i den offentlige politik”, sagde Martín Pérez, administrerende direktør for det mexicanske netværk for børns rettigheder, “staten er 30 år bagud med hensyn til at garantere børns rettigheder i den offentlige politik”. “Staten har aldrig ført tilsyn med disse institutioner; en gang imellem kommer der noget frem i lyset, og så husker den dem og retter sin opmærksomhed mod dem.”
Da staten ikke stiller midler til rådighed, udøver den heller ikke tilsyn. “Og det efterlader børnene i en sårbar position. De hjem bliver et sort hul; ingen ved, hvilken pædagogisk metode de bruger … hvilke skader der opstår,” sagde Pérez til IPS.
Selv om “Mamá Rosa”-sagen var den mest profilerede skandale, så har de, hver gang et af børnehjemmene eller børnehjemmene kommer i nyhederne, én ting til fælles: uregelmæssigheder i den måde, de drives på.
Den juni. 17. juni reddede myndighederne 33 børn i alderen 5 til 17 år og 10 unge mellem 18 og 24 år fra Casa Hogar Domingo Savio i den centrale by Puebla som reaktion på tegn på misbrug fra hjemmets leder.
I 2011 blev 19 børn befriet fra Instituto Casa Hogar Nuestro Señor de la Misericordia y Nuestra Señora de la Salette i Mexico City. Ofrene for mishandling havde modtaget dødstrusler for at forhindre dem i at anmelde de forhold, de blev holdt fanget under.
To år tidligere fjernede myndighederne 126 mishandlede unge fra de “Casitas del Sur”-herberger, der drives af den ikke-statslige organisation Reintegración Social. De fandt også ud af, at 15 var forsvundet, hvoraf tre af dem stadig er forsvundet.
Loven om social bistand kræver, at sundhedsministeriet skal overvåge børnehjemmene. Men tilsynet er praktisk talt ikke-eksisterende.
International bekymring
I over et årti har Mexico været i de internationale organers søgelys på grund af denne praksis.
I sine henstillinger til den mexicanske stat i 2006 udtrykte FN’s Komité for Barnets Rettigheder bekymring over det store antal børn, der er anbragt i private institutioner uden tilsyn, og foreslog oprettelsen af et register og en database over børn i private hjem.
“Komitéen er bekymret over manglen på oplysninger (antal, levevilkår osv.) om børn, der er adskilt fra deres forældre, og som bor i institutioner. Udvalget bemærker det store antal børn i institutioner, der forvaltes af den private sektor, og beklager statens manglende information om og tilsyn med disse institutioner”, står der i dokumentet.
Komitéen, der overvåger overholdelsen af konventionen om barnets rettigheder, anbefalede, at staten indfører regler baseret på børns rettigheder og indfører effektiv lovgivning, styrker eksisterende strukturer som f.eks. den udvidede familie, forbedrer uddannelsen af personale og tildeler øgede ressourcer til de relevante organer.
I rapporten fra februar 2014 “The Right of Boys and Girls to a Family. Alternativ pleje. Ending Institutionalization in the Americas” opfordrede den Interamerikanske Menneskerettighedskommission (IACHR) medlemslandene i Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) til at “regulere driften af plejehjem ordentligt og foretage et ordentligt tilsyn, undersøge dem og, hvor det er relevant, straffe eventuelle krænkelser af børns rettigheder, der finder sted i disse faciliteter.”
“Institutionalisering af børn er fortsat en almindelig reaktion på disse situationer i landene i regionen, selv om der er beviser for, at den måde, hvorpå mange af de institutioner på nuværende tidspunkt fungerer, ikke garanterer, at rettighederne for de børn, der er anbragt i dem, er beskyttet, og udsætter dem for situationer med vold, misbrug og vanrøgt”, konkluderede IACHR.
Civil samfundsgrupper i Mexico planlægger at iværksætte en offensiv for at lægge pres på staten for at få den til at opfylde sine forpligtelser.
På det 69. møde i den præsessionelle arbejdsgruppe under Komitéen for Barnets Rettigheder, der afholdes sept. 22-26, vil en delegation af børn sammen med UNICEF – FN’s børnefond – og ikke-statslige organisationer fremlægge en rapport i Genève om situationen for børn, herunder mindreårige uden forældremyndighed.
I maj-juni 2015 vil Komitéen for Barnets Rettigheder, der består af 18 uafhængige eksperter, evaluere Mexico.
Og IACHR’s ordfører for børns rettigheder, Rosa María Ortiz, vil besøge Mexico i oktober for at udarbejde en rapport om situationen her.
“Vi mener, at det er nødvendigt at undgå institutionalisering og at have en generel lov om alternativ pleje, og vi har et presserende behov for klare og detaljerede oplysninger om børn i institutioner”, sagde Pérez fra det mexicanske netværk for børns rettigheder.
Martínez, leder af børnehjemmet Patronato Pro Hogar del Niño de Irapuato, sagde, at det er vigtigt at se nærmere på, hvilken form for pleje de enkelte organisationer tilbyder. “Den nuværende model er for velfærdsorienteret. Og hvem kan garantere overvågning af sagerne? Der er en anden tilgang, der bør følges – at arbejde for et barns udvikling.”
Redigeret af Estrella Gutiérrez/Translated by Stephanie Wildes