Der er ingen særlige regler og love hverken i forspillet eller i samlejet. De eneste love og regler er dem, som de elskende når frem til gennem en gensidig og ofte uudtalt forståelse. Det, der er behageligt og tilfredsstillende for både ægtemanden og hustruen, er rigtigt og passende; og det, der er gensidigt ubehageligt, er forkert. Den eneste begrænsning af denne generelle regel vil være enhver shariah-regel, der går imod mandens eller hustruens ønsker.
Forspil er stærkt anbefalelsesværdigt
Islam lægger vægt på forspil. Imam ‘Ali (A.S.) siger: “Når du har til hensigt at have sex med din kone, så skynd dig ikke, fordi kvinden (også) har behov (som skal opfyldes).” 1
Sex uden forspil er blevet sidestillet med grusomhed. Profeten (S) sagde: “Tre mennesker er grusomme: …en person, der har sex med sin kone før forspillet.” 2
En anden hadith sætter lighedstegn mellem sex uden forspil og dyrisk adfærd: “Når nogen af jer har sex med sin kone, så skal han ikke gå hen til hende som fugle; i stedet skal han være langsom og forsinkende.” 3
Med hensyn til kvindens rolle i seksuelt forspil, har imamerne (A.S.) rost en hustru, der smider genertheden, når hun er sammen med sin mand. Imam Muhammad al-Baqir (A.S.) siger: “Den bedste kvinde blandt jer er den, der smider generthedens rustning, når hun klæder sig af for sin mand, og tager generthedens rustning på, når hun klæder sig på igen.” 4 Når alt kommer til alt, er beskedenhed og kyskhed i offentligheden kendetegnende for en muslimsk dame.
Disse ordsprog viser tydeligt, at manden og hustruen skal føle sig helt frie, når de er engageret i gensidig stimulering, som er kendt som forspil. Der er ifølge islam ikke noget forkert ved at en kvinde er aktiv og lydhør under sex. Hvad angår den islamiske sharia, er alle mujtahids enige om at sige, at seksuelt forspil i sig selv er mustahab (anbefalet). Ligeledes anbefales det, at man ikke forhaster sig til samleje.5 Det afgørende ord er gensidig nydelse og tilfredsstillelse.
Teknikker til forspil
Med hensyn til metoderne til gensidig stimulering under forspillet tillader shariaen manden og hustruen at se, kysse, røre, lugte og stimulere enhver del af hinandens krop. Derfor er oralsex, som det er kendt, tilladt. Imam Musa al-Kazim (A.S.) blev engang spurgt: “Må en person kysse sin kones vagina?” Imamen (A.S.) svarede: “Intet problem.” 6
Den eneste begrænsning er, at der ikke må bruges et fremmedlegeme. Begrænsningen i forhold til brugen af fremmedlegemer er baseret på følgende hadith. ‘Ubaydullah bin Zurarah fortæller, at han havde en gammel nabo, som ejede en ung slavepige. På grund af sin høje alder kunne han ikke tilfredsstille den unge slavepige fuldt ud under samleje. Hun bad ham derfor om at placere sine fingre i hendes vagina, som hun kunne lide det. Den gamle mand efterkom hendes ønsker, selv om han ikke brød sig om denne idé. Så han bad ‘Ubaydullah om at spørge Imam ‘Ali ar-Reza (A.S.) om det. Da ‘Ubaydullah spurgte Imam (A.S.) om det, sagde Imam (A.S.): “Der er intet problem, så længe han bruger nogen del af sin egen krop på hende, men han bør ikke bruge noget andet end sin krop på hende.” 7
Og selv om onani (dvs. selvstimulering af ens eget kønsorgan indtil sædafgang eller orgasme) ikke er tilladt, er der i tilfælde af gifte personer ikke noget problem, hvis hustruen stimulerer sin mands penis indtil sædafgang eller manden stimulerer sin kones vagina indtil orgasme. Dette er tilladt, fordi det ikke falder ind under “selvstimulering”; det er stimulering fra en lovlig partner.
Seksuelt samleje
Er der nogen bestemt stilling ved samleje, som er forbudt i islam? Nej! For så vidt angår de grundlæggende samlejestillinger er der ingen begrænsninger. Udtrykket “grundlæggende samlejestillinger” betegner de stillinger, der er kendt som: manden ovenpå, ansigt mod ansigt, kvinden ovenpå ansigt mod ansigt; sidestilling, ansigt mod ansigt; stilling med indtrængen bagfra, hvor manden trænger ind i skeden bagfra. Faktisk har shariaen overladt det til manden og kvinden at udforske og eksperimentere, som de ønsker.
Det er dog makruh at indtage en stående stilling, eller at vende sig mod qiblah eller holde den på bagsiden under samlejet. Det er tilrådeligt at afholde sig fra de akrobatiske stillinger, som nogle sexologer i øst og vest giver, og som endda kan forårsage fysisk skade. Husk, at den grundlæggende regel er gensidig nydelse og fleksibilitet. Hvis den ene partner ikke kan lide en bestemt stilling, bør den anden give efter for hans eller hendes følelser.
Det understreges stærkt, at partnerne ved begyndelsen af samlejet bør recitere Bismillaahir Rah’maanir Rah’eem (I Allahs, den Barmhjertige, den Barmhjertige, navn).
Anal samleje
Vores mujtahids har forskellige meninger om det tilladelige i anal samleje. Flertallet af Shi’ah mujtahids har udledt to konklusioner: (1) at analt samleje ikke er haraam, men stærkt ubehageligt (karahatan shadidah), forudsat at hustruen er indforstået med det. (2) Og hvis hun ikke er indforstået med det, så siger alle mujtahids, at det er forsigtigt wajib at afholde sig fra det.
I det sidste årti af sit liv afveg Ayatullah al-Khu’i imidlertid fra flertallets opfattelse og gav den afgørelse, at det er forsigtigt wajib at afholde sig fra analsex, uanset om konen er indforstået med det eller ej.8
Maulana Sayyid Muhammad Rizvi siger: “Jeg vil kraftigt fraråde analt samleje” og citerer Imam Ja’far as-Sadiq (A.S.) og Imam ‘Ali ar-Reza (A.S.) ordsprog om analt samleje: “Kvinden er et middel til din nydelse, derfor må du ikke skade hende.” 9
Hygiejne
Efter samlejet kan partnerne først tørre deres kønsorganer af med rene stykker stof. Det anbefales, at den samme klud/håndklæde ikke må bruges af dem begge.
- 1. Wasa’il ul-Shi’a, bind 14, s. 40
- 2. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 40
- 3. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 82
- 4. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 82
- Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 14-15
- 5. Al-‘Urwah, s. 625
- 6. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 77
- 7. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 77
- 8. al-Khu’i, Minhaju ‘s-Salihiyn, bd. 1 (Beirut: 22. udgave) s. 64
- 9. al-Khu’i, Minhaju ‘s-Salihiyn, bd. 1 (Beirut: 22. udgave) s. 64
- 9. Wasa’il ul-Shi’a, bd. 14, s. 101-102