Jacques Monod, i sin fulde ordlyd Jacques Lucien Monod, (født 9. februar 1910 i Paris, Frankrig – død 31. maj 1976 i Cannes), fransk biokemiker, der sammen med François Jacob gjorde meget for at klarlægge, hvordan gener regulerer cellestofskiftet ved at styre biosyntesen af enzymer. Parret delte sammen med André Lwoff Nobelprisen for fysiologi eller medicin i 1965.
I 1961 foreslog Jacob og Monod eksistensen af en budbringerribonukleinsyre (mRNA), et stof, hvis basesekvens er komplementær til den af desoxyribonukleinsyre (DNA) i cellen. De postulerede, at messenger-RNA’et transporterer den “information”, der er kodet i basissekvensen, til ribosomerne, hvor proteinsyntesen finder sted; her oversættes basissekvensen af messenger-RNA’et til aminosyresekvensen for et proteinholdigt enzym (biologisk katalysator).
I forbindelse med videreudviklingen af begrebet genkomplekser, som de kaldte operoner, postulerede Jacob og Monod eksistensen af en klasse af gener, der regulerer andre geners funktion ved at påvirke syntesen af messenger-RNA’et. For dette arbejde, som har vist sig at være generelt korrekt for bakterier, fik de to mænd tildelt en Nobelpris.
Monod argumenterede i sit boglange essay Le Hasard et la nécessité (1970; Chance and Necessity) for, at livets oprindelse og evolutionsprocessen er et resultat af tilfældigheder. Monod blev ansat på Pasteur-instituttet i Paris i 1945 og blev dets direktør i 1971.