Der er en masse mærkelige stavemåder på redaktionen. “Hed” står for “headline”, “dek” står for “deck”, “lede” står for “lead”, og “graf” står for “graph” (som i afsnit).
Hvad betyder disse udtryk?
Den hed er overskriften på historien. Det er nemt nok.
Den dek, også kendt som subhed, er en kort sætning eller to, der opsummerer, hvad artiklen handler om. Den vises som regel lige efter hed og “hjælper læserne med at få en idé om historien og træffe en beslutning om, hvorvidt de skal fortsætte med at læse den fulde artikel” (kilde: The Balance). Tilsyneladende kommer det fra det gamle hollandske ord “dek”, der betyder “at dække” (jeg er ikke sikker på, hvorfor det giver mening, men okay).
I dag indeholder dek i online-nyheder terminologi, der er valgt med henblik på søgemaskineoptimering (SEO). I går bragte vores hjemmeside denne artikel, der hylder Debbie Reynolds. Dek er sætningen i gråt under hed:
Bemærk, at det nogle gange, men ikke altid, er de første par sætninger i selve artiklen (i dette tilfælde er det ikke tilfældet).
Leddet er det indledende afsnit (eller to) i historien, som skal fange læserens opmærksomhed. I et akademisk essay ville dette være beslægtet med indledningen. I denne Washington Post-artikel om millennials, der undgår sex, er ledeafsnittet det første afsnit (eller det, journalister ville kalde første graf): en anekdote om en 26-årig, der ikke har haft sex i et stykke tid.
Nødgraf eller nutgraf er den graf med mest “kød” i den. Den kommer som regel efter ledefaget. I et akademisk essay ville det være beslægtet med teseudsagnet. Tænk “nøddegraf afsnit”. I Washington Post-artiklen ville det være den tredje graf, lige efter et citat fra den 26-årige om, hvordan hun ser på intimitet. Denne graf beskriver en nyere undersøgelse, der finder et mønster af seksuel inaktivitet blandt yngre millennials (dem, der er født i 1990’erne) i forhold til den tidligere generation.
Hvorfor den mærkelige stavemåde for disse udtryk?
Denne artikel fra O’Reilly publishing siger, at “disse bevidste stavefejl vil hjælpe med at skelne en redaktørs kommentar fra en forfatters prosa”, hvilket giver nogen mening. Eller måske var det for at skelne f.eks. en “lede” fra det bly, der blev brugt i trykkeriet, eller en histories “nutgraf” fra det søjlediagram, der indgår i teksten. Uanset hvad årsagen er, er den indiosynkratiske stavemåde kommet for at blive.