Junggar Basin, kinesisk (Pinyin) Zhunga’er Pendi eller (Wade-Giles romanisering) Chun-ko-erh P’en-ti, konventionelt Dzungarian Basin, omfattende bassin i den uyguriske selvstyrende region Xinjiang, det nordvestlige Kina.
Bækkenet ligger mellem de mongolske Altai-bjerge på den kinesisk-mongolske grænse i nord og Borohoro- (Poluokenu-) og Eren Habirga-bjergene i syd; sidstnævnte løber mod øst og vest umiddelbart nord for Tien Shan (“himmelske bjerge”). Mod øst og sydøst er bækkenet afgrænset af henholdsvis Baytag Bogd (Baytik) og Bogda-bjergene. Bækkenets vestlige grænse er defineret af de Dzungariske Alatau- og Tarbagatay-bjergkæder (Ta’erbahatai), som adskiller det fra Balqash-søens lavning i Kasakhstan.
Den vigtigste passage gennem de vestlige bjergkæder er den såkaldte Dzungariske port (Junggar Men), som fører til Alaköl-søen og Balqash-søen i Kasakhstan. Helt i nord løber Irtysh-floden (Ertix) ud i Zaysan-søen på den anden side af grænsen til Kasakhstan. Ellers er Junggar-bækkenet et område med intern afvanding, hvor floderne fra Altai løber ud i Jili-søen og floderne fra de sydlige bjergkæder løber ud i Manasi-søen eller Aibi-søen (Ebinur-søen) i den lavtliggende lavning umiddelbart sydøst for Dzungars gate. Hele lavningen ligger mellem 1.650 og 3.300 fod (500 og 1.000 meter) over havets overflade med en generel hældning fra nordøst til sydvest, hvor Aibi-søen ligger i en højde på lidt mere end 620 fod (190 meter).
Området er meget tørt og modtager kun 150-300 mm (6-12 tommer) nedbør om året. Det oplever også store ekstreme temperaturforskelle. De omkringliggende bjerge modtager dog meget kraftigere nedbør, og mange af de nordlige bjergkæder og Altai er skovklædte. Den østlige centrale del af bækkenet er en ørken (den Dzungarske Gobi), men er ikke helt ufrugtbar. Den er omgivet af steppeområder (græssletter) og semisteppe, som vandes af sæsonbestemte vandløb, der ofte løber ud i saltholdige sumpområder. Der er kun få floder i bækkenet.
Befolkningen består hovedsagelig af uighurer og forskellige turkiske eller mongolske folkeslag. De eneste kinesiske (Han) indbyggere er industriarbejdere og bosættere på de sydlige oaser og statsfarme.