Af Roman Krznaric*
Hvad er kærlighed? I sandhed findes der ikke ét enkelt svar på dette spørgsmål, og det er derfor, at de gamle grækere havde seks forskellige ord til at beskrive kærlighed. At kende dem kan ændre dit liv.
Søger du efter en modgift mod vores moderne kulturs fokus på romantisk kærlighed? Måske kan vi lære af de forskellige former for følelsesmæssig tilknytning, som de gamle grækere værdsatte.
Den moderne kaffekultur har et utroligt sofistikeret ordforråd. Vil du have en cappuccino, en espresso, en tynd latte eller måske en iskaramel macchiato?
De gamle grækere var lige så sofistikerede i deres måde at tale om kærlighed på, idet de anerkendte seks forskellige varianter af denne vigtigste menneskelige følelse. De ville være blevet chokeret over vores grovhed, når vi bruger et enkelt ord til både at hviske “jeg elsker dig” over et måltid med stearinlys og til at underskrive en e-mail med ordene “masser af kærlighed”.
Sådan var de gamle grækere klar over de seks typer kærlighed? Og hvordan kan de inspirere os til at bevæge os ud over vores nuværende afhængighed af romantisk kærlighed, som får 94 procent af de unge mennesker til at håbe – og ofte mislykkes – på at finde en unik soulmate, der kan tilfredsstille alle deres følelsesmæssige behov?
1. Eros, eller seksuel lidenskab
Den første form for kærlighed var eros, opkaldt efter den græske gud for frugtbarhed, og den repræsenterede ideen om seksuel lidenskab og begær. Men grækerne tænkte ikke altid på det som noget positivt, sådan som vi har en tendens til at gøre i dag. Faktisk blev eros betragtet som en farlig, brændende og irrationel form for kærlighed, der kunne gribe fat i dig og besætte dig – en holdning, som mange senere åndelige tænkere, såsom den kristne forfatter C.S. Lewis, delte.
Eros indebar et tab af kontrol, som skræmte grækerne. Hvilket er mærkeligt, for det at miste kontrollen er netop det, som mange mennesker nu søger i et forhold. Håber vi ikke alle på at blive “vanvittigt” forelsket?
2. Philia eller dybt venskab
Den anden form for kærlighed var philia eller venskab, som grækerne værdsatte langt mere end eros’ basale seksualitet. Philia vedrørte det dybe kammeratlige venskab, som udviklede sig mellem våbenbrødre, der havde kæmpet side om side på slagmarken.
Det handlede om at vise loyalitet over for sine venner, at være villig til at ofre sig for dem, samt at dele sine følelser med dem. (En anden form for philia, der nogle gange kaldes storge, legemliggjorde kærligheden mellem forældre og deres børn.)
Vi kan alle spørge os selv, hvor meget af denne kammeratlige philia vi har i vores liv. Det er et vigtigt spørgsmål i en tid, hvor vi forsøger at samle “venner” på Facebook eller “følgere” på Twitter – præstationer, som næppe ville have imponeret grækerne.
3. Agape, eller kærlighed til alle
Den fjerde kærlighed, og måske den mest radikale, var agape, eller uselvisk kærlighed. Det var en kærlighed, som man udstrakte til alle mennesker, uanset om de var familiemedlemmer eller fjerne fremmede. Agape blev senere oversat til latin som “caritas”, som er oprindelsen til vores ord “næstekærlighed.”
C.S. Lewis omtalte den som “gavekærlighed”, den højeste form for kristen kærlighed. Men den optræder også i andre religiøse traditioner, som f.eks. ideen om mettā eller “universel kærlig venlighed” i Theravāda-buddhismen.
Der er voksende beviser for, at agape er i farlig tilbagegang i mange lande. Empatiniveauet i USA er faldet kraftigt i løbet af de sidste 40 år, og det kraftigste fald er sket i det sidste årti. Jeg mener, at vi har et presserende behov for at genoplive vores evne til at bekymre os om fremmede mennesker.
4. Pragma, eller langvarig kærlighed
En anden græsk kærlighed var den modne kærlighed, der er kendt som pragma. Det var den dybe forståelse, der udviklede sig mellem langvarigt gifte par.
Pragma handlede om at indgå kompromiser for at få forholdet til at fungere over tid og om at udvise tålmodighed og tolerance.
Psykoanalytikeren Erich Fromm sagde, at vi bruger for meget energi på at “forelske os” og skal lære mere at “stå i kærlighed”. Pragma handler netop om at stå i kærlighed – at gøre en indsats for at give kærlighed i stedet for blot at modtage den. Da omkring en tredjedel af de første ægteskaber i USA ender i skilsmisse eller separation inden for de første ti år, ville grækerne sikkert mene, at vi bør bringe en alvorlig dosis pragma ind i vores forhold.
5. Philautia, eller kærlighed til sig selv
Grækenernes sjette kærlighedsart var philautia eller selvkærlighed. Og de kloge grækere indså, at der var to typer. Den ene var en usund variant, der var forbundet med narcissisme, hvor man blev selvoptaget og fokuserede på personlig berømmelse og formue. Men en meget sundere version af philautia forbedrer din bredere evne til at elske.
Tanken var, at hvis du kan lide dig selv og føler dig sikker i dig selv, vil du have masser af kærlighed til at give andre (som det afspejles i det buddhistisk inspirerede begreb “selvmedfølelse”). Eller som Aristoteles udtrykte det: “Alle venlige følelser for andre er en forlængelse af et menneskes følelser for sig selv.”
6. Legende kærlighed (Ludus)
Dette var grækernes idé om legende kærlighed, som henviste til hengivenhed mellem børn eller unge elskende. Vi har alle haft en smagsprøve på det i flirten og drillerierne i de tidlige faser af et forhold. Men vi udlever også vores Ludus (som latinerne kalder det), når vi sidder rundt i en bar og driller og griner med venner, eller når vi går ud og danser.
Dans med fremmede er måske den ultimative ludiske aktivitet, næsten en legende erstatning for selve sex. Sociale normer rynker måske panden mod denne form for voksen frivolitet, men lidt mere ludus er måske lige det, vi har brug for for at krydre vores kærlighedsliv.
De gamle grækere fandt forskellige former for kærlighed i forhold til en bred vifte af mennesker – venner, familie, ægtefæller, fremmede og endda dem selv. Dette står i kontrast til vores typiske fokus på et enkelt romantisk forhold, hvor vi håber at finde alle de forskellige kærligheder, vi kan opleve, pakket ind i en enkelt person eller soulmate.
Budskabet fra grækerne er at pleje de forskellige varianter af kærlighed og udnytte dens mange kilder. Søg ikke kun eros, men dyrk philia ved at bruge mere tid sammen med gamle venner, eller udvikl ludus ved at danse natten lang.
Dertil kommer, at vi bør opgive vores besættelse af perfektion. Du skal ikke forvente, at din partner skal tilbyde dig alle kærlighedens varianter hele tiden. Det kan let føre til, at du smider en partner til side, som ikke lever op til dine ønsker. Anerkend, at et forhold kan begynde med masser af eros og ludus og derefter udvikle sig i retning af at legemliggøre mere pragma eller agape.
Den mangfoldige græske forståelse af typer af menneskelig kærlighed kan også give trøst. Ved at tage sig tid til at kortlægge, i hvilket omfang alle seks kærlighedsformer er til stede i dit liv, kan du måske opdage, at du har meget mere kærlighed, end du nogensinde havde forestillet dig – også selv om du føler fraværet af en fysisk elsker.
Det er på tide, at vi genindfører de seks græske kærlighedsformer i vores daglige måde at tale og tænke på. Hvis selv kaffekunsten fortjener sit eget sofistikerede ordforråd, hvorfor så ikke også kærlighedskunsten?
*Roman Krznaric er en australsk kulturtænker. Denne artikel er baseret på hans bog “How should we live? Store ideer fra fortiden til hverdagslivet”. Hans hjemmeside kan findes på: romankrznaric.com