Som universitetsstuderende sluttede Karl Marx (1818-1883) sig til en bevægelse kendt som de unge hegelianere, der stærkt kritiserede datidens politiske og kulturelle etablissementer. Han blev journalist, og den radikale karakter af hans skrifter ville i sidste ende få ham udvist af regeringerne i Tyskland, Frankrig og Belgien. I 1848 udgav Marx og den tyske medtænker Friedrich Engels “Det kommunistiske manifest”, hvori de introducerede deres koncept om socialismen som et naturligt resultat af de konflikter, der var indbygget i det kapitalistiske system. Marx flyttede senere til London, hvor han skulle komme til at bo resten af sit liv. I 1867 udgav han første bind af “Kapitalen” (Das Kapital), hvori han redegjorde for sin vision af kapitalismen og dens uundgåelige tendenser til selvdestruktion, og han deltog i en voksende international arbejderbevægelse baseret på sine revolutionære teorier.
Karl Marx’ tidlige liv og uddannelse
Karl Marx blev født i 1818 i Trier i Preussen; han var den ældste overlevende dreng i en familie med ni børn. Begge hans forældre var jøder og stammede fra en lang række rabbinere, men hans far, der var advokat, konverterede til lutheranismen i 1816 på grund af samtidens love, der udelukkede jøder fra det højere samfund. Den unge Karl blev døbt i samme kirke som 6-årig, men blev senere ateist.
Efter et år på universitetet i Bonn (hvor Marx blev fængslet for beruselse og udkæmpede en duel med en anden studerende), indskrev hans bekymrede forældre deres søn på universitetet i Berlin, hvor han studerede jura og filosofi. Her blev han introduceret til den afdøde Berlin-professor G.W.F. Hegels filosofi og sluttede sig til en gruppe kendt som de unge hegelianere, der udfordrede de eksisterende institutioner og idéer på alle fronter, herunder religion, filosofi, etik og politik.
Karl Marx bliver revolutionær
Når han havde fået sin eksamen, begyndte Marx at skrive for den liberaldemokratiske avis Rheinische Zeitung, og han blev avisens redaktør i 1842. Den preussiske regering forbød avisen som for radikal det følgende år. Sammen med sin nye kone, Jenny von Westphalen, flyttede Marx til Paris i 1843. Her mødte Marx sin tyske emigrant Friedrich Engels, som skulle blive hans livslange samarbejdspartner og ven. I 1845 udgav Engels og Marx en kritik af Bauers unge hegelianske filosofi med titlen “Den hellige fader.”
På det tidspunkt greb den preussiske regering ind for at få Marx udvist af Frankrig, og han og Engels var flyttet til Bruxelles i Belgien, hvor Marx gav afkald på sit preussiske statsborgerskab. I 1847 opfordrede den nyoprettede kommunistiske liga i London, England, Marx og Engels til at skrive “Det kommunistiske manifest”, som blev offentliggjort året efter. Heri beskrev de to filosoffer hele historien som en række klassekampe (historisk materialisme) og forudsagde, at den kommende proletariske revolution ville feje det kapitalistiske system til side for altid og gøre arbejderne til verdens nye herskende klasse.
Karl Marx’ liv i London og “Das Kapital”
Med de revolutionære opstande, der hærgede Europa i 1848, forlod Marx Belgien, lige før han blev udvist af landets regering. Han vendte kortvarigt tilbage til Paris og Tyskland, inden han bosatte sig i London, hvor han skulle komme til at bo resten af sit liv, selv om han blev nægtet britisk statsborgerskab. Han arbejdede som journalist der, bl.a. i 10 år som korrespondent for New York Daily Tribune, men det lykkedes ham aldrig helt at tjene til livets ophold, og han blev støttet økonomisk af Engels. Med tiden blev Marx mere og mere isoleret fra de andre kommunister i London og fokuserede mere på at udvikle sine økonomiske teorier. I 1864 var han imidlertid med til at stifte International Workingmen’s Association (kendt som Den Første Internationale) og skrev dens åbningstale. Tre år senere udgav Marx det første bind af “Kapitalen” (Das Kapital), sit hovedværk om økonomisk teori. Heri udtrykte han et ønske om at afsløre “det moderne samfunds økonomiske bevægelseslov” og opstillede sin teori om kapitalismen som et dynamisk system, der indeholdt kimen til sin egen selvdestruktion og kommunismens efterfølgende triumf. Marx skulle bruge resten af sit liv på at arbejde på manuskripter til yderligere bind, men de var stadig ufærdige, da han døde af lungehindebetændelse den 14. marts 1883.