Landbrugsredskaber som le og høtyvler er ofte blevet brugt som våben af dem, der ikke havde råd til eller ikke havde adgang til dyrere våben som spyd, sværd eller senere våben. Sæer og høtyve blev stereotypisk båret af vrede folkemængder eller bander af rasende bønder. Processen bestod normalt i at omsmede bladet på en le i en 90 graders vinkel, styrke forbindelsen mellem bladet og skaftet med et ekstra metalrør eller bolte og forstærke skaftet for bedre at beskytte det mod snit fra fjendtlige klinger. Nogle gange blev der i stedet for et leblad brugt et blad fra en håndbetjent hakkeklipper.
Krigssensene var et populært våben og anledning til mange bondeoprør gennem historien. Den antikke græske historiker Xenophon beskriver i sit værk (Anabasis) Artaxerxes II’s stridsvogne, som havde monteret udragende lejer. Senere brugte Jan Žižkas hussitekrigere, der hovedsageligt blev rekrutteret blandt bønderne, modificerede lejerne. Den blev oprindeligt kaldt “kůsa -sæksen” og senere “sudlice” og fungerede både som stik- og skærevåben, men udviklede sig senere til “ušatá sudlice” – den bøhmiske øreske, der var mere velegnet til kamp – takket være sidespidserne (ørerne), der fungerede som endestoppere, trængte den ikke for dybt ind og var derfor lettere at trække fra faldne fjender. Krigssigter blev i vid udstrækning brugt af polske og litauiske bønder under opstandene i det 18. og 19. århundrede. De polske bønder brugte krigssens under den svenske invasion i det 17. århundrede (syndfloden). I slaget ved Sedgemoor i 1685 indsatte James Scott, 1. hertug af Monmouth, en 5 000 mand stærk bondeenhed bevæbnet med krigssigter. De blev brugt i det transsylvanske bondeoprør i 1784 i Horea, Cloşca og Crişan, i krigen i Vendée af royalistiske bondetropper, i den første slesvigske krig i 1848 i Danmark og igen i forskellige polske opstande: Kościuszko-opstanden i 1794 og slaget ved Racławice, hvor lejesvingere med succes angreb og erobrede russisk artilleri. I samme år udgav Chrystian Piotr Aigner en felthåndbog, Short Treatise on Pikes and Scythes, med en detaljeret beskrivelse af træning og drift af styrker udstyret med lejer, den første og sandsynligvis eneste bog af denne art i krigshistorien. Krigssigter blev senere brugt i novemberopstanden i 1831, januaropstanden i 1863 og den schlesiske opstand i 1921. Beskrivelsen af en kampenhed som “scythemen” blev brugt i Polen så sent som i 1939; dog var “kosynierzy” i Gdynia bevæbnet med jagtgeværer i stedet for lejer.