Symptomer:
Kramper i benene, smerter, hævelse, synlige vener, hudirritation, sår og sår kan skyldes åreknuder.
Hvad er åreknuder?
Under normale omstændigheder bevæger blodet sig fra hjertet til benene gennem ‘arterier’ og vender tilbage til hjertet gennem ‘vener’.
Venerne har ventiler, der tillader ‘envejs’-retur af blodet fra benene til hjertet uden tilbagestrømning. Hvis ventilerne er utætte, samler blodet sig i benet, og venerne i benene buler ud og udvider sig.
Hvordan kan jeg forebygge åreknuder?
Ifølge “Office on Women’s Health” – kan man ikke forebygge alle åreknuder og spindelvæv. Men der er nogle skridt, du kan tage for at reducere dine chancer for at få nye åreknuder og spindelårer. De samme ting kan hjælpe med at lindre ubehag fra dem, du allerede har:
- Bær solcreme for at beskytte din hud mod solen og for at begrænse spindelårer i ansigtet.
- Træner regelmæssigt for at forbedre din styrke i benene, dit blodomløb og din venestyrke. Fokuser på øvelser, der træner dine ben, f.eks. gå- eller løbeøvelser.
- Kontroller din vægt for at undgå at lægge for stort pres på dine ben.
- Kryds ikke dine ben i lang tid, når du sidder ned. Det er muligt at skade dine ben på den måde, og selv en mindre skade kan øge risikoen for åreknuder.
- Hæv dine ben så meget som muligt, når du hviler.
- Lad være med at stå eller sidde i lange perioder. Hvis du skal stå i lang tid, skal du flytte din vægt fra det ene ben til det andet med få minutters mellemrum. Hvis du skal sidde i længere tid, skal du rejse dig op og bevæge dig eller gå en kort tur hvert 30. minut.
- Bær elastiske støttestrømper og undgå stramt tøj, der indsnævrer taljen, lysken eller benene.
- Undgå at bære høje hæle i længere tid. Sko med lavere hæle kan være med til at tone dine lægmuskler for at hjælpe blodet med at bevæge sig gennem dine vener.
Før en saltfattig kost, der er rig på fiberrige fødevarer. Hvis du spiser fibre, mindsker du risikoen for forstoppelse, hvilket kan bidrage til åreknuder. Fiberrige fødevarer omfatter friske frugter og grøntsager og fuldkorn, som f.eks. klid. At spise mindre salt kan hjælpe med den hævelse, der følger med åreknuder.
Hvad er den bedste og mindre invasive behandlingsmetode?
Varicosebehandling er en mindre invasiv behandling, der bruger “laser”-energi til at lukke de unormalt forstørrede vener i benene, der normalt kaldes “åreknuder”.
Laserbehandling foregår ved hjælp af ultralydsvejledning for at generere varme ved hjælp af laserenergi for at lukke disse defekte vener. Nu kan blodstrømmen omdirigeres til de sunde vener, som kan føre blodet tilbage til hjertet.
Laserbehandling lukker med succes de unormale vener i mere end 90 % af tilfældene. Der er ofte behov for yderligere behandlinger efter laserbehandlingen af små unormale udvidede vener. Dette sker normalt ved injektion af skleroserende væske.
Se http://www.womenshealth.gov/publications/our-publications/fact-sheet/varicose-spider-veins.html for yderligere oplysninger
Smerter i benene og blokerede arterier
Perifer arteriel sygdom
Blokering i benarterierne kan forårsage smerter, sår og besvær med at gå. Normalt er dårlig blodcirkulation i benene kaldet “perifer arteriesygdom” (PAD) årsag til smerter i benene, når man går. Nogle gange kan tab af blodforsyning på grund af blokerede arterier forårsage tab af benet og koldbrand.
Perifer arteriesygdom betyder, at der er en udbredt ophobning af fedtaflejringer i dine arterier kaldet åreforkalkning. Denne tilstand reducerer ikke kun blodforsyningen til benene dette kan være en indirekte begivenhed, at der også er nedsat blodgennemstrømning til dit hjerte og din hjerne.
Hvordan kan man kontrollere perifer arteriesygdom?
Du kan forebygge udvikling af perifer arteriesygdom ved at holde op med at ryge, motionere og spise en sund kost.
Ifølge National institute of Health
“Balance motion med hvile. Gå eller udfør en anden aktivitet til det punkt, hvor du har smerter, og veksle med hvileperioder. Med tiden kan dit kredsløb forbedres, efterhånden som der dannes nye, små (kollaterale) blodkar. Tal altid med lægen, før du påbegynder et træningsprogram.
- Stop med at ryge. Rygning forsnævrer arterierne, nedsætter blodets evne til at transportere ilt og øger risikoen for dannelse af blodpropper (tromber og emboler).
- Pleje dine fødder, især hvis du også har diabetes. Brug sko, der passer ordentligt. Vær opmærksom på eventuelle snitsår, hudafskrabninger eller skader, og gå til lægen med det samme. Vævet heler langsomt og er mere tilbøjeligt til at blive inficeret, når der er nedsat blodcirkulation.
- Sørg for, at dit blodtryk er godt kontrolleret.
- Hvis du er overvægtig, skal du reducere din vægt.
- Hvis dit kolesteroltal er højt, skal du spise en kolesterolfattig og fedtfattig kost.
- Overvåg dit blodsukkerniveau, hvis du har diabetes, og hold det under kontrol.”
Til yderligere læsning http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/000170.htm
Behandling Kirurgisk vs. ikke-kirurgisk:
Efter ovenstående konservative behandling kan der udføres enten kirurgiske eller minimalt invasive indgreb for at øge blodtilførslen til benene for at mindske smerterne og redde benene. Kirurgi har normalt en lang genopretningsperiode sammenlignet med få timers genopretning ved kateterbaserede minimalt invasive metoder.
Minimalt invasiv behandling:
Med en kateterbaseret minimalt invasiv metode kan arterien indføres med et lille snit i huden normalt i lysken ved hjælp af lokalbedøvelse. Derefter føres et tyndt kateter, der ligner et stykke nudel, ind i femoralarterien. Derefter injiceres et kontrastfarvestof for at give direkte visning af arterien. Blokeringen bliver normalt ordnet med en atherektomi (mere eller mindre som en lille roto-roter) for at fjerne blokaden, derefter bruges ballon til at udvide karret, og sjældent skal der bruges en stent for at holde arterien åben.