Der er stigende enighed om, at det er vigtigt, at fattigdomsmålinger afspejler fattigdommens flerdimensionale karakter (Poverty Analysis Discussion Group, 2012). En række kommentatorer hævder, at hvis man sigter mod at reducere fattigdom ved hjælp af fattigdomsmålet på 1,90 USD om dagen, ignoreres mange overlappende ulemper, som mennesker, der lever i fattigdom, står over for, herunder underernæring, dårlige sanitære forhold, mangel på elektricitet eller faldefærdige skoler (Alkire og Sumner, 2013). Hverken indkomst- eller udgiftsmålinger indfanger disse andre aspekter af husholdningernes velfærd såsom værdien af offentligt leverede goder (uddannelse eller offentlige sundhedstjenester); og immaterielle goder såsom fred og sikkerhed (Haughton & Khandker, 2009; Poverty Analysis Discussion Group, 2012). Som følge heraf er der opstået flerdimensionale fattigdomsforanstaltninger, der supplerer målet på 1,90 USD om dagen ved at inddrage andre afsavn.
Der er en vis debat om flerdimensionale fattigdomsforanstaltninger mellem dem, der foreslår skalariske indekser, der i et enkelt tal kombinerer oplysninger fra forskellige dimensioner, og dem, der foreslår en dashboard-tilgang med et troværdigt sæt af flere indekser (Ferreria & Lugo, 2012; Poverty Analysis Discussion Group, 2012). Selv om det kan være nyttigt at se på afsavn generelt, er der også fordele ved at se på spørgsmålene separat for at sikre, at politikken er korrekt målrettet. Målinger, der kombinerer flere dimensioner, som f.eks. det flerdimensionale fattigdomsindeks, kræver også større klarhed om, hvad der præcist måles, og de kompromiser, der er indeholdt i indekset, samt kontekstuelle faktorer og følsomheden af de implicitte placeringer over for ændringer i data og vægte (Ravallion, 2010). Desuden hævdes det, at ingen af disse tilgange afslører den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige dimensioner i flerdimensional fattigdom (Ferreria & Lugo, 2012).
Det flerdimensionale fattigdomsindeks (MPI), som nu anvendes i Human Development Report, måler akut global fattigdom ved at begynde på person- eller husstandsniveau. Det måler overlappende afsavn ved hjælp af et sæt af ti indikatorer i tre dimensioner – sundhed, uddannelse og levestandard (se figur 3 nedenfor) – og opsummerer den enkeltes eller husstandens fattigdomsprofil med en vægtet afsavnsscore. Hvis mere end tre af de ti indikatorer ligger under de relevante grænseværdier for fattigdom, identificeres de som multidimensionalt fattige (Alkire et al., 2013). Det er med til at indfange, hvor mange mennesker der oplever overlappende afsavn og med hvilken intensitet (hvor mange afsavn de i gennemsnit oplever). Se tabel 1 for procentdelen af mennesker, der lever i flerdimensional fattigdom i forskellige regioner.
Figur 3: Dimensioner og indikatorer i det flerdimensionale fattigdomsindeks
- Sundhed (hver indikator vægtes ligeligt med 1/6)
- Næringsmangel: depriveret, hvis en voksen eller et barn, for hvem der foreligger ernæringsoplysninger, er underernæret
- Børnedødelighed: (hver indikator vægtes ligeligt med 1/6)
- Skoleår: berøvet, hvis intet husstandsmedlem har fuldført fem års skolegang
- Børneindskrivning: berøvet, hvis intet husstandsmedlem har fuldført fem års skolegang
- Børneindskrivning: deprived if any school-aged child is not attending school in years 1 to 8
- Standard of Living (each indicator is weighted equally at 1/18)
- Cooking fuel: depriveret, hvis de laver mad med træ, trækul eller gødning
- Sanitet: depriveret, hvis de ikke har et forbedret toilet, eller hvis deres toilet er fælles
- Drikkevand: depriveret, hvis husstanden ikke har adgang til rent drikkevand, eller hvis rent vand er mere end 30 minutters gang fra hjemmet
- Elektricitet:
- Gulv: berøvet, hvis husstanden har jord-, sand- eller møggulv
- Aktiver: berøvet, hvis husstanden ikke ejer mere end én af: radio, tv, telefon, cykel eller motorcykel, og ikke ejer en bil eller traktor (Alkire og Santos, 2010, s. 2).
Multidimensionalt fattigdomsindeks (MPI) 2015+ – et forslag til en ny fattigdomsmåling
Et MPI 2015+ er blevet foreslået af Alkire og Sumner (2013) for konteksten efter 2015. Det ville samle indikatorer for målene for bæredygtig udvikling og trække på deltagelsesprocesser for at vise, hvordan folk er fattige og hvilke ulemper de oplever. De hævder, at dette ville hjælpe os med at få et endnu rigere billede af fattigdommens virkelighed.
Tabel 1: Indkomst og flerdimensionel fattigdom, efter region
| Region | Antal lande i stikprøven | Indkomst (1,25 USD om dagen) fattigdomshovedtal (%) | Antal lande i stikprøven | Antal lande i stikprøven | Antal lande i stikprøven | Indkomst (1,25 USD om dagen) fattigdomshovedtal (%) | af lande i stikprøven | Multidimensionel fattigdomsopgørelse (%) |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Arabiske stater | 10 | 6.5 | 9 | 15,5 | ||||
| Østasien og Stillehavet | 11 | 12,7 | 10 | 6.4 | ||||
| Europa og Centralasien | 15 | 1,4 | 15 | 1,8 | ||||
| Latinamerika og Caribien | 20 | 5.7 | 14 | 6.7 | ||||
| Sydasien | 8 | 30.6 | 7 | 53.4 | ||||
| Afrika syd for Sahara | 40 | 50,9 | 36 | 59,6 |
Kilde: tilpasset fra UNDP, 2014, p. 73
MPI erstatter det indeks for menneskelig fattigdom (HPI), der tidligere blev anvendt i rapporten om menneskelig udvikling fra 1997-2009. HPI anvendte landsgennemsnit til at afspejle aggregerede afsavn inden for sundhed, uddannelse og levestandard, men målte ikke fattigdom på individ- eller husstandsniveau.
Det globale Multidimensional Poverty Index 2016 indeholder multidimensionale fattigdomsdata fra 102 udviklingslande indsamlet af Oxford Poverty & Human Development Initiative. Det anvender data om andre aspekter af fattigdom indsamlet af Demographic and Health Survey (DHS), Multiple Indicators Cluster Survey (MICS) og World Health Survey (WHS).
OECD’s trivselsmålinger anvender eksisterende objektive data samt subjektive data, der tager hensyn til folks egne forhåbninger og deres vurderinger af deres oplevelser med udvikling, og relationelle data, der ser på mængden og kvaliteten af relationer (OECD, 2013). Tilføjelsen af subjektive trivselsdata kan udgøre et vigtigt supplement til andre allerede anvendte indikatorer; selv om de mange forskellige faktorer, der påvirker, hvordan folk oplever og rapporterer om deres liv, betyder, at subjektiv trivsel i sig selv kun kan fortælle en del af en persons historie (OECD, 2013b).
Det sociale fremskridtsindeks måler grundlæggende menneskelige behov (vurderet ved at se på ernæring og grundlæggende lægehjælp, vand og sanitet samt husly og personlig sikkerhed); grundlaget for velfærd (vurderet ved at se på adgang til grundlæggende viden, adgang til information og kommunikation, sundhed og velfærd samt økosystemets bæredygtighed); og mulighed for fremskridt (vurderet ved at se på personlige rettigheder; personlig frihed og valgfrihed, tolerance og inklusion samt adgang til videregående uddannelse).
Måling af børnefattigdom kræver børnespecifikke sociale indikatorer, der kan indfange fattigdommens flerdimensionale og indbyrdes forbundne karakter. Disse måler sammenhængen mellem børns afsavn i otte kritiske dimensioner: uddannelse, sundhed, ernæring, vand, sanitet, husly, information og indkomst/forbrug (UNICEF, 2011).