Kunstnerisk redigering
(Lær hvordan og hvornår du kan fjerne denne skabelonbesked)
Kunstnere bruger mørke til at fremhæve og skabe kontrast til tilstedeværelsen af lys. Mørke kan bruges som et modpunkt til områder med lyshed for at skabe ledelinjer og tomrum. Sådanne former trækker øjet rundt om områder i maleriet. Skygger tilføjer dybde og perspektiv til et maleri. Se chiaroscuro for en diskussion af brugen af sådanne kontraster i visuelle medier.
Farvefarver blandes sammen for at skabe mørke, fordi hver farve absorberer visse frekvenser af lys. Teoretisk set vil en blanding af de tre primærfarver eller de tre sekundærfarver absorbere alt synligt lys og skabe sort. I praksis er det svært at forhindre, at blandingen tager et brunt skær.
LitteraturRediger
Som et poetisk udtryk i den vestlige verden bruges mørke til at konnotere tilstedeværelsen af skygger, ondskab og forvarsel, eller i moderne sprogbrug til at konnotere, at en historie er dyster, tung og/eller deprimerende.
ReligionRediger
Den første skabelsesberetning i jødedommen begynder med mørke, hvori der introduceres skabelsen af lys, og adskillelsen af dette lys fra mørket (til forskel fra skabelsen af solen og månen på den fjerde skabelsesdag). Selv om både lys og mørke indgår i den almægtige Guds omfattende værker – blev mørket således betragtet som “den næstsidste plage” (2. Mosebog 10:21) og stedet for “gråd og tænders gnidsel” (Matthæus 8:12).
Erebus var en urguddom i den græske mytologi, der repræsenterede personificeringen af mørket.
FilosofiRediger
I kinesisk filosofi er Yin den komplementære feminine del af Taijitu og repræsenteres af en mørk lobe.
PoesiRediger
Brug af mørke som et retorisk virkemiddel har en lang tradition. Shakespeare, der arbejdede i det 16. og 17. århundrede, lavede en karakter kaldet “mørkets fyrste” (King Lear: III, iv) og gav mørket kæber, hvormed det kunne sluge kærligheden. (A Midsummer Night’s Dream: I, i) Chaucer, en middelengelsk forfatter fra det 14. århundrede, der skrev The Canterbury Tales, skrev, at riddere skal kaste mørkets “workes of darkness” væk. I Den guddommelige komedie beskrev Dante helvede som “solid darkness stain’d”.
LanguageEdit
I oldengelsk fandtes der tre ord, der kunne betyde mørke: heolstor, genip og sceadu. Heolstor betød også “gemmested” og blev til holster. Genip betød “tåge” og gik ud af brug som mange stærke verber. Det bruges dog stadig i det nederlandske ordsprog “in het geniep”, som betyder “i det skjulte”. Sceadu betød “skygge” og forblev i brug. Ordet mørk udviklede sig til sidst fra ordet deorc.