Fuglenes særprægede og fantastiske sange og kald: en meditation og et leksikon.
“En mirakuløs lille bog: en komprimeret encyklopædi om vores fascination af avifauna.” -The Nation
“En charmerende, sjov og excentrisk bog.” -Times Literary Supplement
“En elegant hyldest til skønheden ved sit emne.” -Los Angeles Times
Fugle synger og kalder, nogle gange i komplekse og smukke arrangementer af toner, andre gange i gentagelser på én linje, der minder mere om en ringetone end om en symfoni. Når vi lytter, bliver vi rørt, transporteret og endda misundelige på fuglenes evne til at frembringe det, som Shelley kaldte “profuse strains of unpremeditated art”. Og i hundredvis af år har vi forsøgt at skrive ned, hvad vi hører, når fuglene synger. Digtere har sat fuglesang på vers (Thomas Nashe: “Cuckoo, jug-jug, pu-we, to-witta-woo”), og ornitologer har transskriberet fuglenes lyde mere metodisk. John Bevis trækker på denne historie om fugleskrivning og tilbyder i Aaaaw to Zzzzzzzd et leksikon over fuglenes ord. For turister i fuglelandet kunne der ikke findes en mere charmerende ordbog. I den finder vi syv forskellige variationer af “hoo”, der tilskrives syv forskellige uglearter, fra et simpelt hoo til det mere ambitiøse hoo hoo hoo hoo hoo-hoo, ho ho hoo hoo hoo-hoo; træskvalens underspillede cheet; Swainsonhøgens klingende kreeaaaaaaaaaaaaaaar; engpiberens beskedne peep peep peep peep. Vi lærer, at nogle mennesker hører Baltimore oriole sige “her, her, kom lige her, kære” og Yellowhammer sige “en lille smule brød og ingen ost”. Bevis, der er digter, indrammer sine leksikoner – et for Nordamerika og et for Storbritannien og Nordeuropa – med en stemningsfuld påskønnelse af fugle, fuglesang og menneskers forsøg på at indfange fuglenes ord i musik og poesi. Han giver også en engagerende redegørelse for andre metoder til at dokumentere fuglesang – optagelser i felten, grafisk notation og mekaniske hjælpemidler, herunder andekald og serinette, et instrument, der bruges til at lære sangmelodier til sangfugle. Fuglenes sang er naturen i dens mest sublime form, og ord er vores middel til at udtrykke denne sublimitet. Aaaaw to Zzzzzd hører hjemme i fugleelskerens rygsæk og på ordelskerens natbord, en uventet og sui generis fornøjelse.