Rembrandt viser Lucretias indre kvaler i øjeblikket før hendes død.
‘Lucretia’ (1664) af Rembrandt van Rijn, National Gallery of Art, Washington, D.C.
Lucretias død, en kunstnerisk og symbolsk gengivelse af begivenheden af Sandro Botticelli. I denne detalje af maleriets midte sværger borgerne med trukne sværd om monarkiets omstyrtelse.
‘The Tragedy of Lucretia,’ ca. 1500-1501, Sandro Botticelli, Isabella Stewart Gardner Museum, Boston
Lucretia er en legendarisk figur i den romerske republiks historie. Ifølge historien, der hovedsageligt er fortalt af den romerske historiker Livius og den græske historiker Dionysius af Halikarnassos (som levede i Rom på den romerske kejser Cæsar Augustus’ tid), var hendes voldtægt af kongesønnen og det efterfølgende selvmord den umiddelbare årsag til den revolution, der væltede monarkiet og etablerede den romerske republik. Hændelsen tændte flammerne af utilfredshed med de tyranniske metoder, som den sidste konge af Rom, Lucius Tarquinius Superbus, havde anvendt. Som følge heraf oprettede de fremtrædende familier en republik, fordrev den omfattende Tarquin-familie fra Rom og forsvarede med succes republikken mod forsøg på etruskisk og latinsk indgriben. Voldtægten har været et vigtigt tema i europæisk kunst og litteratur.
Hændelsen
Lucius Tarquinius Superbus, Roms sidste konge, som var engageret i belejringen af Ardea, sendte sin søn, Sextus Tarquinius, på et militært ærinde til Collatia. Sextus blev modtaget med stor gæstfrihed i guvernørens palæ, hjemsted for Lucius Tarquinius Collatinus, søn af kongens nevø, Egerius Tarquinius Collatinus, tidligere guvernør i Collatia og den første af Tarquinii Collatini. Lucius’ kone, Lucretia, datter af Spurius Lucretius, præfekt i Rom, “en fornem mand”, sørgede for, at kongesønnen blev behandlet, som det var hans rang værdigt, selv om hendes mand var væk under belejringen. I en variant af historien diskuterede Sextus og Lucius ved en vinfest på orlov hustruernes dyder, da Lucius frivilligt tilbød at afgøre debatten ved at de alle sammen red hjem til ham for at se, hvad Lucretia lavede. Hun var i gang med at væve med sine tjenestepiger. Selskabet tildelte hende sejrspalmen, og Lucius inviterede dem til at komme på besøg, men foreløbig vendte de tilbage til lejren.
Om natten trængte Sextus snigende ind i hendes soveværelse, idet han stille og roligt gik uden om de slaver, der sov ved hendes dør. Hun vågnede, han identificerede sig og tilbød hende to valgmuligheder: hun kunne underkaste sig hans seksuelle tilnærmelser og blive hans hustru og kommende dronning, eller han ville dræbe hende og en af hendes slaver og placere ligene sammen og påstå, at han havde taget hende i at have ægteskabsbruddet (in flagrante delicto). I den alternative historie vendte han tilbage fra lejren et par dage senere med en ledsager for at tage imod Collatinus’ invitation til at besøge ham og blev indlogeret i et gæstesoveværelse. Han gik ind i Lucretias værelse, mens hun lå nøgen i sin seng og begyndte at vaske hendes mave med vand, hvilket vækkede hende.
Adapteret fra “http://en.wikipedia.org/w/index.php?title=Lucretia&oldid=471730890”