Mortons neurom

Hvad er Mortons neurom?

Mortons neurom er opkaldt efter Dr. Morton, der først beskrev denne tilstand i 1876. Den kaldes undertiden Mortons metatarsalgi eller interdigitalt neurom.

Det er en tilstand, der påvirker en af de almindelige plantar digitale nerver, der løber mellem de lange knogler (metatarsalerne) i foden. Den påvirker oftest nerven mellem den tredje og fjerde metatarsalknogle og forårsager smerter og følelsesløshed i den tredje og fjerde tå. Det kan også påvirke nerven mellem den anden og tredje metatarsalknogle, hvilket giver symptomer i den anden og tredje tå.

Morton-neurinom påvirker sjældent nerven mellem den første og anden eller mellem den fjerde og femte metatarsalknogle. Det har tendens til kun at påvirke den ene fod. Det er sjældent, at man har to neuromer på samme tid i samme fod.

En vis anatomi af foden

Der er mange knogler i foden. De kan kort fortalt inddeles i fodrodsknoglerne, de lange knogler (metatarsalerne) og phalangeserne. Tarsalknoglerne er de større knogler, der danner den bageste del af foden, hvor calcaneum er den største. Der er fem metatarsalknogler, og disse har fået navne fra den første til den femte. Den første mellemfodsknogle er den største og er den knogle, der slutter sig til storetåen. Hver tå har tre phalanges, undtagen storetåen, som kun har to.

Mortons neurom

Der er mange nerver, muskler og ledbånd i foden. Af bemærkelsesværdige er de almindelige plantar digitale nerver, der løber mellem metatarsalknoglerne i foden. Disse har grene, der leverer fornemmelse til huden på tæerne.

Hvad forårsager Mortons neurom?

Nogle siger, at denne tilstand ikke bør kaldes Mortons neurom, da det faktisk ikke er et neurom. Et neurom er en ikke-kræftfremkaldende (godartet) tumor, der vokser fra en nerves fibrøse belægninger. Der er ingen tumordannelse ved Mortons neurom. I stedet er der tale om en fortykkelse af nerven.

Den nøjagtige årsag til Mortons neurom er ukendt. Man mener, at det udvikles som følge af langvarig (kronisk) belastning og irritation af en plantar digital nerve. Dette kan skyldes, at nerven er blevet klemt (komprimeret), gnedet eller strakt. Der kan derefter udvikles en vis fortykkelse (fibrose) og hævelse omkring en del af nerven. Dette kan ligne et neurom og kan føre til kompression af nerven.

Den anatomiske udformning af fodens knogler menes også at kunne bidrage til udviklingen af Mortons neurom. For eksempel er mellemrummet mellem de lange knogler (metatarsalerne) i foden smallere mellem den anden og tredje og mellem den tredje og fjerde metatarsal. Det betyder, at de nerver, der løber mellem disse mellemfodsknogler, er mere tilbøjelige til at blive komprimeret og irriteret. Brug af smalle sko kan gøre denne kompression værre.

I nogle tilfælde kan andre problemer bidrage til kompressionen af nerven. Disse omfatter vækst af en fedtknude (kaldet et lipom) og også dannelsen af en væskefyldt sæk, der kan dannes omkring et led (en bursa). Også betændelse i leddene i foden ved siden af en af de digitale nerver kan undertiden forårsage irritation af nerven og føre til symptomerne på Mortons neurom.

Hvem udvikler Mortons neurom?

Omkring tre ud af fire personer, der har Mortons neurom, er kvinder. Det rammer almindeligvis personer mellem 40 og 50 år, men kan forekomme i alle aldre.

Dårligt siddende eller snærende sko kan bidrage til Mortons neurom. Det er mere almindeligt hos kvinder, der sædvanligvis bærer højhælede sko, eller hos mænd, der skal bære stramt (indsnævrende) fodtøj. Det kan også være mere almindeligt hos balletdansere og løbere. Hos nogle mennesker er der ingen åbenlys årsag.

Mortons neurom symptomer

Personer med Mortons neurom klager normalt over smerter, der kan starte i fodballen og skyde ind i de berørte tæer. Nogle mennesker har kun smerter i tæerne. Der kan også være svie og prikken i tæerne. Nogle mennesker beskriver den smerte, de føler, som om det er som at gå på en sten eller en marmor.

Symptomer kan forværres, hvis man bærer højhælede sko. Smerterne lindres ved at tage skoen af, hvile foden og massere området. Du kan også opleve en vis følelsesløshed mellem de berørte tæer.

Symptomerne kan variere og kan komme og gå i løbet af en årrække. Nogle mennesker kan f.eks. opleve to smerteanfald i løbet af en uge og derefter ingenting i et år. Andre kan have regelmæssige og vedvarende (kroniske) smerter.

Hvordan diagnosticeres Mortons neurom?

Mortons neurom diagnosticeres normalt ved, at din læge lytter til dine symptomer og undersøger din fod. Nogle gange kan din læge mærke “neuromaet” eller et område med fortykkelse i din fod, som kan være ømt. Din læge kan trykke på området mellem de lange knogler i din fod for at forsøge at finde det ømme sted.

I nogle tilfælde kan din læge foreslå en ultralydsscanning eller en MR-scanning for at bekræfte diagnosen, men det er ikke altid nødvendigt. Indimellem kan det være nødvendigt med andre undersøgelser, såsom blodprøver eller røntgenundersøgelser, for at udelukke andre tilstande.

Hvad er behandlingen for Mortons neurom?

Non-kirurgiske behandlinger

Non-kirurgiske behandlinger kan være alt, hvad der er nødvendigt for mange mennesker med et Mortons neurom. Fra de enkle til de mere tekniske omfatter de følgende:

• Det er meget vigtigt at vælge det rigtige fodtøj. Hvis du har et Mortons neurom, bør du undgå højhælede og smalle eller spidse sko med høje hæle eller spidse tæer. Undgå også sko med tynde såler. Brug behagelige, brede sko, som ikke klemmer dine fødder.
• Pads inde i skoene er ofte en hjælp. Skoindlæg (også kaldet ortoser) til denne tilstand kan købes i håndkøb på apoteker. For at beskytte nerven kan du anskaffe dig en metatarsal pude – det vil sige en blød pude, der sidder under fodballen. Følg vejledningen for at placere puden på det rigtige sted. Den skal sidde bag fodballen i stedet for direkte under fodballen. Indlægssåler med metatarsale kupler kan også være effektive. Det er puder til hele foden med et forhøjet kuppelformet område under fodballen. Det kan være bedre at få en indlægssål monteret af en uddannet fodspecialist (fodterapeut).
• Steroid- eller lokalbedøvende injektioner (eller en kombination af begge) i det berørte område af foden kan være nødvendige, hvis de enkle fodtøjsændringer ikke fuldt ud afhjælper symptomerne. Dette kan foretages af en specialist i ultralydsscanninger (radiolog), som injicerer, mens han udfører ultralydsscanningen. Det kan også foretages af en fodterapeut eller en ortopædkirurg. De fodtøjsændrende foranstaltninger bør dog stadig fortsættes.
• Manipulation/mobilisering har vist sig at være effektiv i nogle tilfælde.
• Skleroserende injektioner indebærer injektion af alkohol og lokalbedøvelse i den berørte nerve under vejledning af en ultralydsscanning. Nogle undersøgelser har vist, at dette er lige så effektivt som kirurgi. Dette er dog muligvis ikke bredt tilgængeligt i Det Forenede Kongerige endnu.
• Frysning (kryoterapi) anvendes undertiden, men er ikke bredt tilgængeligt i Det Forenede Kongerige.
• Radiofrekvensablation er en anden behandling, der er blevet undersøgt. Dette indebærer behandling af nerven med varmeenergibølger. Det er endnu ikke bevist, hvor effektivt dette er.

Kirurgiske behandlinger

Hvis disse ikke-kirurgiske foranstaltninger ikke virker, er det undertiden nødvendigt med en operation. En operation indebærer normalt, at der foretages et lille snit (incision) enten på oversiden eller på fodsålen mellem de berørte tæer. Kirurgen skærer den berørte nerve ud (resektion). Alternativt kan kirurgen skabe mere plads omkring den berørte nerve (kendt som nervedekompression). Hvis nerven er resekteret, vil der være en vis permanent følelsesløshed i huden mellem de berørte tæer. Dette giver normalt ikke nogen problemer.

Du vil normalt være nødt til at bære en speciel sko i kort tid efter operationen, indtil såret er helet, og normalt fodtøj kan bruges igen.

Kirurgien er normalt vellykket. Mindst tre fjerdedele af personerne har et tilfredsstillende resultat. Som ved ethvert kirurgisk indgreb er der en lille risiko for komplikationer. F.eks. kan et lille antal personer efter denne operation udvikle en sårinfektion. Større problemer efter operationen er meget sjældne.

Hvad er udsigterne (prognosen) for Mortons neurom?

Omkring en tredjedel af folk med Mortons neurom får det bedre alene ved at skifte fodtøj og bruge metatarsale puder. Af dem, der vælger at blive opereret, vil omkring tre ud af fire få gode resultater med lindring af deres symptomer.

Rekursive eller vedvarende (kroniske) symptomer kan forekomme efter operationen. Nogle gange kan dekompressionen af nerven have været ufuldstændig, eller nerven kan blot forblive “irritabel”. Hos dem, der har fået skåret nerven ud (resektion) (neurektomi), kan der udvikle sig et recidiv- eller ‘stump’-neurinom i det nervevæv, der blev efterladt. Dette kan i sig selv være meget smertefuldt. Hos en ud af fire personer, der har fået det bedre med en operation, vender problemet tilbage på et senere tidspunkt. Det er vigtigt at blive ved med at bære de rigtige sko for at forhindre, at dette sker.

Kan Mortons neurom forebygges?

Det kan være med til at forebygge Mortons neurom at sikre, at skoene er velpassede, lavt hælede og med et bredt tåområde.