Patienter med myasthenia gravis (MG) er inddelt i 3 grupper: De er inddelt i tre grupper: antiacetylcholinreceptor-antistof-positiv MG (AChR MG), anti-muskelspecifik kinase-antistof-positiv MG (MuSK MG) og AChR- og MuSK-negativ MG (dobbelt seronegativ MG; dobbelt SNMG). En nyere undersøgelse af påvisning af antistoffer med lav affinitet, der binder til AChR, viste tilstedeværelsen af AChR-antistoffer hos ca. 70 % af dobbelt SNMG-patienterne. Der er stadig flere beviser for, at dobbelte SNMG-patienter ligner AChR-MG-patienter med hensyn til kliniske træk og thymuspatologi. Da de fleste MG-patienter formodes at tilhøre AChR-MG- eller MuSK-MG-gruppen af patienter, gennemgås i denne artikel patofysiologi, kliniske træk og behandlinger i disse 2 grupper af MG-patienter. Patofysiologien ved AChR-MG er tæt forbundet med den unormale thymiske patologi, såsom thymisk hyperplasi eller tilstedeværelse af thymom, og thy(mo)mectomi anbefales hos patienter med generaliseret AChR-MG. Derimod fraråder en lille thymisk abnormitet hos patienter med MuSK-MG thymectomi; MuSK-MG-patienter reagerer dog på thymectomi, og der er derfor behov for undersøgelser for at definere indikationerne for thymectomi hos MuSK-MG-patienter. Responsen på kolinesterasehæmmere er dårlig hos patienter med MuSK-MG, og disse patienter har tendens til at udvise hyperaktivitet ved Tensilon-testen, f.eks. fascikulation af ansigtsmuskulaturen og en stoppet fornemmelse i halsen. De negative reaktioner på en lille dosis intravenøs injektion af edrophoniumchlorid kan understøtte den kliniske diagnose MuSK-MG. Endvidere gives kun små doser acetylcholinesterasehæmmere til patienter med MuSK-MG for at undgå kolinerg hyperaktivitet. Generelt reagerer begge typer MG-patienter godt på behandling med immunosuppressiva, herunder steroider, men nogle patienter med MuSK-MG udviser vedvarende bulbære symptomer.