Det er måske på tide at sige farvel til Pete i haven. Tørvemos, altså.
Tørvemos har været en stor hjælper i årevis, især med frøplanter. Det har gjort vores potteblandinger bedre i stand til at holde på både vand og luft, hvilket er så vigtigt for snævre rødder, og det har hjulpet med at få fat i nogle næringsstoffer, som ellers ville være skyllet ud i bunden af potterne.
Ude i haven har tørv været en lignende hjælp. Den har hjulpet med at forsure jorden for de planter, der har brug for det. Jeg tilskriver tørven en del af æren for mine blåbærbuske, som har haft stor succes. (Jeg blandede en spandfuld i plantehullet til hver busk og tilføjede derefter svovl, et naturligt forekommende mineral, for at opnå en mere dramatisk forsuring, når det var nødvendigt.)
Men hr. mos skal væk eller i det mindste bremses. Det har noget at gøre med, hvor han kommer fra. Tørvemos er ikke bæredygtigt.
Den mørke side af tørv
Tørvemos kommer fra moser, disse fugtige miljøer, der er hjemsted for så unikke skabninger som insektædende kandeplanter, rødhovedede og langhalsede sandkranier og store hedesommerfugle. Tørv blev dannet, da planter døde og blev opslugt af vand for at blive delvist nedbrudt. Efter tusinder af år blev der efterladt et tykt lag af næsten ren humus, som også er værdifuldt, fordi det er relativt sterilt og relativt stabilt over for yderligere nedbrydning.
Tørv voksede meget, meget langsomt, omkring en meter dybt hvert tusinde år.
Nu er der blevet høstet så meget tørvemose til brug i haver og landskaber, at der mange steder ikke er meget tilbage. Femoghalvfems procent af Englands moser er gået tabt i løbet af de sidste hundrede år, hvoraf en stor del er brændt af til brændsel.
En tørvemose er et unikt økosystem, værdifuldt i sig selv såvel som for at rense det vand, der strømmer igennem den. Ved at høste tørvemos ødelægger man dette økosystem, og forsyningen vil blive opbrugt på grund af den langsomme regenereringshastighed.
Mere bæredygtige metoder
Vi kan til en vis grad mildne den dystre situation i ovenstående scenario. Forskere har fundet måder at genvinde et moseøkosystem på, hvis kun en del af tørvelaget er blevet fjernet.
Og en stor del af jordens tørv er stadig intakt. Canada har over 200 millioner acres tilbage, eller omkring en fjerdedel af verdens forsyning.
På den anden side, er tørv så uundværligt i haven og landskabet? Nej, det er den ikke!
Er der andre materialer, der kan bruges lige så godt? Ja, det er der!
Kompost og bladmuld kan f.eks. begge fremstilles i din egen baghave. Eller der er savsmuld, flækket bark eller træspåner – alle vedvarende ressourcer.
Den største konkurrent, der træder ind i tørvens sko, er et materiale kaldet kokosstøv eller kokopetat. Dette affaldsprodukt fra forarbejdningen af kokos, en fiber fra kokosnøddeskaller, der indgår i reb, kurve, måtter, emballage og andre produkter, kan nu få et nyttigt efterliv og gøre haver mere farverige og produktive. Dets egenskaber og endda udseende ligner meget tørvemos. Hold øje med og spørg efter produkter med kokos; det fås, ligesom tørvemos, som en del af potteblandinger og også direkte i en pose eller balle.
Hverken kokos eller de andre erstatninger for tørvemos kan nødvendigvis erstatte tørv 1 til 1; det er nødvendigt at justere potteblandingerne. Men kokosnødder vokser jo også en del hurtigere end tørv.
http://www.leereich.com/blog