- Hvordan du tager Olaparib
- Opbevaring og håndtering
- Hvor får jeg denne medicin?
- Information om forsikring
- Mulige bivirkninger af olaparib
- Nausea og/eller opkastninger
- Træthed
- Diarré
- Fald i appetitten eller smagsændringer
- Lavt antal hvide blodlegemer (Leukopeni eller Neutropeni)
- Lavt antal røde blodlegemer (anæmi)
- Muskelsmerter eller ledsmerter/ømhed og hovedpine
- Nyretoksicitet
- Mindre almindelige, men vigtige bivirkninger kan omfatte:
- Problemer med forplantningsevne
Hvordan du tager Olaparib
Olaparib er i tabletform. Denne medicin kan tages med eller uden mad. Tabletterne skal synkes hele. De må ikke tygges, brydes eller knuses. Hvis du glemmer en dosis, må du ikke tage en ekstra dosis for at kompensere for den glemte dosis. Hvis du kaster op efter at have taget din dosis, må du ikke tage en ny dosis. Tag den næste dosis på det normalt planlagte tidspunkt. Kontakt dit apotek eller din læge, hvis du har problemer med at synke medicinen.
Det er vigtigt at sikre dig, at du tager den korrekte mængde medicin hver gang. Før hver dosis skal du kontrollere, at det, du tager, svarer til det, du har fået ordineret.
Blodniveauet af denne medicin kan påvirkes af visse fødevarer og medicin, så de bør undgås. Disse omfatter bl.a.: grapefrugt, grapefrugtjuice, Sevilla-appelsiner, ketoconazol, rifampicin, phenytoin, perikumurt og modafanil. Sørg for at fortælle din læge om al den medicin og de kosttilskud, du tager.
Opbevaring og håndtering
Opbevar din medicin i den originale, mærkede beholder, ved stuetemperatur og på et tørt sted (medmindre andet er anvist af din læge eller apoteker). Denne medicin bør ikke opbevares i en pilleæske. Opbevar beholdere uden for børns og kæledyrs rækkevidde.
Hvis en plejer forbereder din dosis for dig, skal vedkommende bære handsker eller hælde pillerne direkte fra deres beholder i hætten, en lille kop eller direkte i din hånd. De bør ikke røre ved pillerne. De skal altid vaske deres hænder før og efter at have givet dig medicinen. Gravide eller ammende kvinder bør ikke tilberede dosis til dig. Spørg dit onkologiske team, hvor du skal aflevere ubrugt medicin til bortskaffelse. Du må ikke skylle ud i toilettet eller smide i skraldespanden.
Hvor får jeg denne medicin?
Visse kræftmediciner er kun tilgængelige via specialapoteker. Hvis du har brug for at få denne medicin gennem et specialapotek, vil din behandler hjælpe dig med at starte denne proces. Hvor du kan indløse dine recepter kan også være påvirket af din receptpligtige lægedækning. Spørg din læge eller apoteker om hjælp til at finde ud af, hvor du kan få denne medicin.
Information om forsikring
Denne medicin kan være dækket af din receptpligtige medicinordning. Patientstøtte kan være tilgængelig for kvalificerede personer afhængigt af receptpligtig lægedækning. Der kan også være adgang til medbetalingskort, som reducerer patientens medbetalingsansvar for berettigede kommercielt (ikke-statsstøttede) forsikrede patienter. Dit behandlerteam kan hjælpe dig med at finde disse ressourcer, hvis de er tilgængelige.
Mulige bivirkninger af olaparib
Der er en række ting, du kan gøre for at håndtere bivirkningerne af olaparib. Tal med dit behandlerteam om disse anbefalinger. De kan hjælpe dig med at beslutte, hvad der vil fungere bedst for dig. Disse er nogle af de mest almindelige eller vigtige bivirkninger:
Nausea og/eller opkastninger
Tal med dit onkologiske behandlerteam, så de kan ordinere medicin, der kan hjælpe dig med at håndtere kvalme og opkastninger. Derudover kan kostændringer hjælpe. Undgå ting, der kan forværre symptomerne, f.eks. tunge eller fedtede/fede, krydrede eller sure fødevarer (citroner, tomater, appelsiner). Prøv saltiner eller ginger ale for at mindske symptomerne.
Kald på dit onkologiske behandlerteam, hvis du ikke kan holde væske nede i mere end 12 timer, eller hvis du føler dig svimmel eller svimmel på et hvilket som helst tidspunkt.
Træthed
Træthed er meget almindelig under kræftbehandling og er en overvældende følelse af udmattelse, som normalt ikke lindres af hvile. Mens du er i kræftbehandling og i en periode derefter, kan du være nødt til at justere dit skema for at håndtere træthed. Planlæg tidspunkter, hvor du kan hvile dig i løbet af dagen og spare energi til vigtigere aktiviteter. Motion kan være med til at bekæmpe træthed; en simpel daglig gåtur med en ven kan hjælpe. Tal med dit sundhedsteam for at få nyttige tips til at håndtere denne bivirkning.
Diarré
Dit onkologiske behandlingsteam kan anbefale medicin til at lindre diarré. Prøv også at spise fiberfattig, intetsigende mad, f.eks. hvide ris og kogt eller bagt kylling. Undgå rå frugt, grøntsager, fuldkornsbrød, kornprodukter og frø. Opløselige fibre findes i nogle fødevarer og absorberer væske, hvilket kan hjælpe med at lindre diarré. Fødevarer med et højt indhold af opløselige fibre omfatter: æblemos, bananer (modne), frugt på dåse, appelsinstykker, kogte kartofler, hvide ris, produkter lavet med hvidt mel, havregryn, risfløde, hvedekorn og farin. Drik 8-10 glas på ikke-alkoholisk, koffeinfri væske om dagen for at forebygge dehydrering.
Fald i appetitten eller smagsændringer
Næring er en vigtig del af din pleje. Kræftbehandling kan påvirke din appetit, og i nogle tilfælde kan bivirkningerne af behandlingen gøre det svært at spise. Spørg dit onkologiske behandlerteam om ernæringsrådgivning på dit behandlingscenter for at få hjælp til valg af mad.
- Forsøg at spise fem eller seks små måltider eller snacks i løbet af dagen i stedet for 3 større måltider.
- Hvis du ikke spiser nok, kan kosttilskud hjælpe.
- Du kan opleve en metallisk smag eller opleve, at maden slet ikke smager. Du kan ikke kunne lide fødevarer eller drikkevarer, som du kunne lide, før du blev behandlet for kræft. Disse symptomer kan vare i flere måneder eller længere tid efter behandlingens afslutning.
- Undgå alle fødevarer, som du synes lugter eller smager dårligt. Hvis rødt kød er et problem, så spis kylling, kalkun, æg, mejeriprodukter og fisk uden en stærk lugt. Nogle gange har kold mad mindre lugt.
- Giv kød eller fisk ekstra smag ved at marinere det i sød saft, sød-syrlig sauce eller dressinger. Brug krydderier som basilikum, oregano eller rosmarin for at tilføje smag. Bacon, skinke og løg kan give smag til grøntsager.
Lavt antal hvide blodlegemer (Leukopeni eller Neutropeni)
Vide blodlegemer (WBC) er vigtige for at bekæmpe infektioner. Mens du modtager behandling, kan dit WBC-tal falde, hvilket giver dig en større risiko for at få en infektion. Du skal med det samme give din læge eller sygeplejerske besked, hvis du har feber (temperatur over 100,4°F eller 38°C), ondt i halsen eller forkølelse, åndenød, hoste, svie ved vandladning eller et sår, der ikke heler.
Tips til forebyggelse af infektion:
- Håndvask, både din egen og dine besøgendes, er den bedste måde at forebygge smittespredning.
- Undgå store menneskemængder og personer, der er syge (i.dvs.: personer, der er forkølede, har feber eller hoste eller bor sammen med en person med disse symptomer).
- Ved arbejde i haven skal du bære beskyttelsesbeklædning, herunder lange bukser og handsker.
- Håndter ikke affald fra kæledyr.
- Hold alle snitsår eller rifter rene.
- Bad eller brusebad dagligt og udfør hyppig mundpleje.
- Klip ikke neglebånd eller indgroede negle. Du må gerne bære neglelak, men ikke kunstige negle.
- Spørg din læge eller sygeplejerske, før du planlægger tandlægeaftaler eller tandlægebehandlinger.
- Spørg din læge eller sygeplejerske, før du eller en person, du bor sammen med, får vaccinationer.
Lavt antal røde blodlegemer (anæmi)
Dine røde blodlegemer er ansvarlige for at transportere ilt til vævene i din krop. Når antallet af røde blodlegemer er lavt, kan du føle dig træt eller svag. Du skal give din læge eller sygeplejerske besked, hvis du oplever åndenød, åndedrætsbesvær eller smerter i brystet. Hvis antallet bliver for lavt, kan du få en blodtransfusion.
Muskelsmerter eller ledsmerter/ømhed og hovedpine
Din sundhedspersonale kan anbefale medicin og andre strategier til at lindre smerter.
Nyretoksicitet
Denne medicin kan forårsage nyretoksicitet, som dit onkologiske team vil overvåge for ved hjælp af blodprøver for at kontrollere dit kreatininniveau. Underret dit behandlerteam, hvis du bemærker nedsat urinproduktion, mørkfarvet urin, blod i urinen eller hævelse i anklerne.
Mindre almindelige, men vigtige bivirkninger kan omfatte:
- Lungeproblemer: Patienter kan udvikle en betændelse i lungerne (kaldet pneumonitis), mens de tager denne medicin. Underret din læge med det samme, hvis du udvikler nye eller forværrede symptomer, herunder åndenød, vejrtrækningsbesvær, hoste eller feber.
- Sekundære kræftformer: En sekundær kræft er en kræft, der udvikler sig som følge af kræftbehandling for en anden kræft. Dette er ret sjældent, men du bør være opmærksom på risikoen. I de fleste tilfælde er en sekundær kræft i forbindelse med kemoterapi en blodkræft (leukæmi, lymfom). Dette kan opstå flere år efter behandlingen. Dette er oftest forbundet med gentagne behandlinger eller høje doser. Din behandler vil overvåge dine laboratorieprøver nøje. Overvej at få en komplet blodtælling med differentialdiagram kontrolleret årligt af din sundhedsperson, hvis du har modtaget højrisikobehandlinger.
- Blodpropper: Denne medicin kan øge risikoen for blodpropper (DVT eller PE). Symptomerne kan omfatte: hævelse, rødme eller smerter i en ekstremitet eller åndenød. Hvis du oplever symptomer på disse problemer, skal du straks kontakte din sundhedsplejerske eller tage på skadestuen.
Problemer med forplantningsevne
Eksponering af et ufødt barn for denne medicin kan forårsage fødselsdefekter, så du bør ikke blive gravid eller blive far til et barn, mens du er på denne medicin. Effektiv prævention er nødvendig under behandlingen og i mindst 6 måneder efter behandlingen for kvinder og 3 måneder efter behandlingen for mænd. Selv om din menstruationscyklus ophører, eller du tror, at du ikke producerer sædceller, kan du stadig være frugtbar og blive gravid. Du bør ikke amme, mens du tager denne medicin eller i 1 måned efter din sidste dosis.