Den kognitive revolution, der blev gennemført omkring 1940’erne, ændrede psykologien. Under indflydelse af Pavlovs og andre fysiologers ideer vendte forskerne deres interesse i retning af det observerbare. Væk fra subjektiviteten blev den objektive undersøgelse af adfærd troværdig og tildelbar. Denne revolution bidrog til at udvikle områder for undersøgelse af opfattet kontrol. Målsøgning og menneskelig motivation blev vigtige i mange teorier. 1959 introducerede White en teori kaldet “effectance motivation”, hvor menneskets trang til kontrol forklares gennem et medfødt behov for at kunne håndtere en situation og opnå kontrol over omgivelserne.
I 1966 udgav Julian Rotter sin publikation: “Generalized Expectancies for Internal versus External Control of Reinforcement.” hvori han for allerførste gang brugte begrebet “perceived control”. Hans arbejde påvirkede flere discipliner såsom psykologi, sociologi, økonomi og sundhedspleje. Efter hans udgivelse adskilte det videnskabelige arbejde om hans begreb om opfattet intern kontrol sig for det meste i to grene. Den ene mente, at opfattet kontrol er et fast personlighedstræk, og henviser derfor til begreber som selvvirkning og kompetence, mens den anden talte om opfattet kontrol som en kognitiv proces, der påvirkes af miljømæssige spor, som kan manipuleres systematisk. Dette relaterer sig til begreber som illusion af kontrol, indlært hjælpeløshed og mindfullness.
“En række undersøgelser giver stærk støtte til hypoteserne om, at det individ, der har en stærk tro på, at han (sic) kan kontrollere sin egen skæbne, sandsynligvis vil være opmærksom på de aspekter af omgivelserne, som giver nyttige oplysninger for hans fremtidige adfærd; (b) tage skridt til at forbedre sine miljømæssige forhold; (c) lægge større vægt på færdigheder eller opnåelse af forstærkninger og generelt være mere optaget af sine evner, især sine fejltagelser; og (d) være modstandsdygtig over for subtile forsøg på at påvirke ham.” Rotter 1966
Fra dette perspektiv kan opfattet kontrol enten ses som et personlighedstræk eller en kognitiv bearbejdning, som i begge tilfælde forbedrer funktion og overlevelse.
Historisk forskningRediger
I år 1975 opfandt Martin E.P. Seligman begrebet “learned helplessness”. Med hensyn til opfattet kontrol beskrev Seligmans begreb “lært hjælpeløshed”, at den opfattede kontrol med en situation fører til et bestemt resultat af adfærd. Seligman konfronterede hunde med en situation, der var ledsaget af en total mangel på opfattet kontrol, hvilket i sidste ende førte til, at hundene gav efter for situationen. De lærte passivitet, hjælpeløshed. Seligman overførte sine eksperimenter til mennesker og spekulerede i, at opfattet kontrol hænger sammen med udviklingen af f.eks. depression.
Schulz’ og Hansuas forskning i opfattet kontrol fokuserer på årsagssammenhængene mellem ens egen kontrol og ens psykologiske og fysiologiske velbefindende og ikke kun på korrelationen mellem disse faktorer. I en undersøgelse foretaget i 1978 var pensionister, der boede på et plejehjem, deltagere ved at få kontrol eller miste kontrol. De kunne enten selv bestemme, hvornår de ønskede, at studerende skulle besøge dem, eller de havde ingen indflydelse på planlægningen af de studerendes besøg. Resultaterne viser, at pensionister, der havde kontrol over, hvornår de skulle have besøg, havde det bedre og var sundere end pensionisterne i “ingen indflydelse”-gruppen. Denne undersøgelse beskriver opfattet kontrol som en kognitiv proces, der manipulerer personens sundhed og motivation.
Derfor er self-efficacy en vigtig faktor, der har indflydelse på effektiviteten af opfattet kontrol. Blittner, Goldberg og Merbaum argumenterede i 1978, at kun hvis personen tror på sine evner og sin succes, kan han/hun præstere bedre eller ændre adfærd.
En undersøgelse af Sastry og Ross i 1998 konkluderede, at der også er kulturelle forskelle på opfattet kontrol. Ifølge forskerne anses opfattet kontrol for at være vigtigere af mennesker, der bor i vestlige lande, end af asiater. Derudover laver asiater ikke en sammenhæng mellem opfattet kontrol og psykisk velbefindende. Denne forskel forklares med forskellige fokuseringer i kulturerne. Den vestlige kultur værdsætter individualisme og personlig succes, hvilket får folk til at føle trang til at kontrollere deres egen proces og præstation. Folk er mere tilbøjelige til at forstå opfattet kontrol som et personlighedstræk.