Selv om det oplyste regnskab er anerkendt som en søgsmålsgrund i sig selv, kan der dog stadig gøres indsigelser som f.eks. svig eller fejltagelse gældende over for det “oplyste regnskab”, som det er tilfældet med enhver afregning mellem parterne i komplekse transaktioner. I situationer, hvor der ikke er blevet bevist noget regnskab som anført, eller hvor eksistensen af en aftale mellem parterne om et bestemt beløb som værende korrekt reelt benægtes, bevares alle de indsigelser eller modkrav, der måtte eksistere med hensyn til den underliggende transaktion, og kan derfor stadig bestrides.
Både den grundlæggende aftale og aflæggelsen af regnskabet skal bevises. “reglen om, at et aflagt regnskab, der ikke er gjort indsigelse mod inden for en rimelig tid, skal betragtes som korrekt, forudsætter, at der var en oprindelig gæld, men der kan ikke være nogen hæftelse på et aflagt regnskab, hvis der faktisk ikke er nogen hæftelse, og den blotte fremlæggelse af et krav kan ikke i sig selv skabe hæftelse, selv om der ikke gøres indsigelse mod det, selv om der ikke gøres indsigelse. . . . Med andre ord kan en “account stated” ikke skabe oprindelig hæftelse, hvis der ikke findes nogen; den er blot en endelig fastlæggelse af størrelsen af en eksisterende gæld.”
Der opstår betydelige tvister om “account stated”-spørgsmål, når der er tale om professionelle juridiske eller medicinske tjenesteydelser, og modtageren af tjenesteydelserne tilfældigvis ikke gør skriftlig indsigelse mod regninger, der angiveligt er sendt og modtaget. Professionelle tjenesteydelser skal ifølge både loven og de etiske regler være “rimelige og nødvendige”, men disse professionelle kreditorer hævder ofte, at manglende indsigelse er ensbetydende med, at de accepterer det beløb, der er faktureret. Især når juridiske eller medicinske forhold er eller kan være igangværende, kan det være meget omstridt for parterne at hævde, at tavshed er ensbetydende med accept af det, der ellers kan være en for høj regning. I det mindste i forbindelse med advokathonorarer er der omfattende retstvister om, hvad der er rimeligt og nødvendigt i betragtning af de professionelle tjenesteydelser, der er ydet i en bestemt sammenhæng, og regnskaberne er sjældent “oplyst” i sager om professionelle tjenesteydelser uden kendsgerninger som f.eks. hvor der er sket betaling fra den påståede skyldner uden indsigelse, eller en endelig og uanfægtet retskendelse om betaling af disse professionelle honorarer.