Takket være 150 års fiktionalisering i små romaner, Hollywood-film og tv-serier er den hellige tid og det hellige sted i amerikansk historie, der er kendt som det gamle vesten, lige så meget et fantasifoster som en historisk realitet. Det er faktisk en så dyb kilde til myter og legender, at folk stadig i dag finder på historier om det gamle vesten på den mest moderne af alle misinformationskilder, nemlig internettet.
Tænk på oprindelsen af udtrykket “et shot whiskey”. I 2016 populariserede et meme på sociale medier, der blev delt via Facebook, en gammel folkeetymologi, der går ud på, at udtrykket stammer fra saloons i grænselandet, hvor cowboys byttede kugler for drinks:
Og selv om memet er af nyere dato, går internetomtaler af denne påståede historiske kendsgerning tilbage til mindst 2003. Det var dog ikke muligt at spore den længere tilbage end det, og vi kunne heller ikke finde nogen troværdig støtte for den generelle påstand om, at det var almindeligt at bruge ammunition som erstatning for hård valuta i grænseområdernes drikkesteder.
Var prisen for en enkelt .45 seksløberpatron svarende til prisen for et skud whisky i det gamle vesten, som det hævdes? Det ser ikke ud til det. I 1891-udgaven af Chicagos isenkramhandler Hibbard, Spencer, Bartlett & Co.’s General Catalog er Smith & Wesson .45-patroner til en pris på $25 pr. tusinde, eller 2-1/2 cent pr. patron. Med hensyn til prisen på et shot whisky konsulterede vi Kelly J. Dixons bog Boomtown Saloons fra 2005, Boomtown Saloons, om prisen på et shot whisky: Archaeology and History in Virginia City, som bemærker, at den gennemsnitlige pris for et mål af en hvilken som helst drink var omkring to bits, eller 25 cent (selv om prisen senere faldt, da konkurrencen steg, da flere amerikanere flyttede vestpå). Hvis vi bruger disse tal som vores basispriser, ville et shot whisky have kostet det samme som 10 patroner. Selv hvis man tager højde for prisvariationer efter tid og sted, forekommer det yderst tvivlsomt, at der nogensinde har eksisteret en en-til-en-korrespondance mellem prisen på en patron og prisen på en drink i det gamle vesten.
Vi undersøgte også etymologien for navneordet shot, som har en lang og interessant historie samt mange betydningsnuancer. Det stammer fra det gamle engelske verbum scēotan (senere scot), der betyder “at skyde” eller “slippe et projektil løs”.
Den tidligste kendte brug af “shot” i betydningen “et mål spiritus” optræder i pastor Oliver Heywoods (1630-1702) selvbiografi, hvor vi finder sætningen “deres forfængelige måde at drikke shots på”. Desværre for teorien om at bytte patroner mod shots er denne brug ca. 150 år ældre end det gamle vestens tidsperiode (som ifølge konventionen var ca. 1850-1900).
Interessant nok var udtrykket “shot” også på et tidspunkt synonymt med “en afgift, der skal betales” (og, i en mere specifik brug, “en regning eller ens andel af den, især i en pub eller bar”), ifølge Oxford English Dictionary. Igen er disse betydninger imidlertid ældre end Old West-æraen, idet de i dette tilfælde går helt tilbage til det 15. århundredes England, hundreder af år før saloons og cowpokes prægede den vestlige grænse i USA.
Selv om de deler den samme afledning, er det uklart, hvordan disse tre forskellige betydninger af ordet blev forbundet med hinanden. En teori, der er fremført på webstedet Etymology Online, foreslår, at udtrykket “throw down” (som i “throw down one’s money”) kan forbinde dem:
Med betydningen “affyring af en bue, missil” stammer også fra det beslægtede oldengelske gesceot. Udvidet til andre projektiler på middelengelsk og til sportsgrene (hockey, basketball osv.) 1868. En anden oprindelig betydning, “betaling” (måske bogstaveligt talt “penge kastet ned”) er bevaret i scot-free. “Throwing down” kan også have ført til betydningen “a drink”, først attesteret 1670’erne, den mere præcise betydning “small drink of straight liquor” i 1928 (shot glass i 1955).