Pachycrocuta brevirostris

Pachycrocuta var en slægt af forhistoriske hyæner. Den største og mest veldokumenterede art var kæmpehyænen Pachycrocuta brevirostris, som stod omkring 100 cm ved skulderen og kan have vejet 150 kg – på størrelse med en løvinde. Det ville gøre den til den største hyæne, der nogensinde har levet. Den levede mellem det mellemste Pliocæn og det mellemste Pleistocæn, for ca. 3 millioner til 500.000 år siden. Fossile rester er fundet på mange lokaliteter i Eurasien og det sydlige og østlige Afrika. Den var sandsynligvis en lille flokjæger af store dyr (op til hjortestørrelse og lejlighedsvis større) og var også en ådselæder på jagt efter føde. Muligvis foretrak den det sidste, fordi den var et meget tungt dyr, der ikke var bygget til at jage bytte over lange afstande. I dette aspekt ville den have adskilt sig fra nutidens plettede hyæne, som er et mere adræt dyr, der i modsætning til sit image som ådselæder normalt dræber sin egen føde, men som ofte bliver fortrængt af løver.