Patienter, der får oral isotretinoin mod akne, behøver ikke at blive overvåget med månedlige blodprøver, siger forfatterne af en metaanalyse.
Forskerne, der gennemgik data fra 26 undersøgelser med 1.574 patienter, fandt, at selv om isotretinoinbehandling ofte resulterede i betydelige ændringer i laboratorieværdier, såsom blodtællinger og lipidniveauer, nåede disse sjældent op på unormale niveauer.
“Resultaterne af denne undersøgelse tyder på, at mindre hyppig laboratorieovervågning kan være sikker, med få oversete højrisiko-laboratorieændringer, for mange patienter med acne, der modtager typiske doser isotretinoin,” skriver forfatterne i JAMA Dermatology
den 2. december 2015.
“Et fald i hyppigheden af laboratorieovervågning for nogle patienter kunne bidrage til at reducere sundhedsudgifterne og potentiel angstprovokerende blodprøvetagning,” tilføjer de.
Forskerne, der ledes af Joslyn Kirby, professor i dermatologi ved Hershey Medical Center i Pennsylvania, har kigget på undersøgelser af patienter i alderen 9-35 år med acne vulgaris. Alle undersøgelser omfattede behandling med isotretinoin i doser på mindst 40 mg (eller ≥0,5 mg/kg) dagligt i mindst fire uger. Ændringer i laboratorieværdier blev defineret i henhold til National Institutes of Health (NIH) Clinical Center og Common Terminology Criteria for Adverse Events referenceintervaller. Den gennemsnitlige opfølgningsperiode for hver test var ca. 11 uger (6,5 uger for leverpaneler).
Teamet fandt, at selv om alle laboratorieværdier blev påvirket negativt af isotretinoin, var alvorlige virkninger sjældne. For eksempel var alle observationer af det samlede kolesterolniveau i alle undersøgelser, med undtagelse af én undersøgelse, inden for referenceområdet. Selv om gennemsnitsværdierne steg med 19,7 mg/dL ved opfølgningen sammenlignet med baseline, var gennemsnitsværdien under behandlingen på 184,7 mg/dL mindre end den grænseværdi på 240 mg/dL, der af NIH er defineret som signifikant eller høj risiko.
På samme måde steg triglyceridniveauerne med 37 mg/dL under opfølgningen, men gennemsnitsværdien var 120 mg/dL sammenlignet med en højrisikoværdi på 200 mg/dL.
Forfatterne bemærker også, at det samlede kolesterol og triglyceriderne ikke ændrede sig væsentligt mellem 8 og 20 uger sammenlignet med baseline, hvilket tyder på, at seneffekter er ualmindelige.
I mellemtiden viste laboratorieresultater fra leverpaneler gennemsnitlige aspartataminotransferase (AST), alaninaminotransferase (ALT) og alkalisk fosfatase (AP) værdier på 22,7, 21,8 og 88,4 U/L, hvor tærskelværdier på henholdsvis 108, 111 og 367,5 U/L definerer en grad to eller signifikant uønsket hændelse.
Analysen viser også, at selv om det gennemsnitlige antal hvide blodlegemer faldt med 1.130/μL, var gennemsnittet på 6.890/μL stadig over højrisikotærsklen på 3.000/μL.
I USA anbefaler isotretinoinproduktinformationen baseline fastende lipid- og leverprøver med ugentlige eller to-ugentlige intervaller, indtil patientens respons er blevet fastslået. Derfor er producentens råd i modstrid med en række undersøgelser, der har vist, at mindre hyppig overvågning er tilstrækkelig.
Men i Det Forenede Kongerige anbefaler produktinformationen om isotretinoin overvågning af leverenzymer og fastende serumlipider ved baseline en måned efter behandlingens start og derefter med tre måneders mellemrum. Regelmæssig overvågning anbefales kun, hvis det er klinisk indiceret. Retningslinjerne fra British Association of Dermatologists, der blev offentliggjort i 2010 og støttet af National Institute for Health and Care Excellence, anbefaler lignende tidsplaner og bemærker, at der er “data, der tyder på, at rutinemæssige screeningstest under behandlingen ikke er umagen værd”.
Anjali Mahto, der er konsulent dermatolog og talsmand for British Skin Foundation, sagde, at selv om resultaterne tyder på, at månedlig overvågning måske ikke er nødvendig, er det “naturligvis nødvendigt med en klinisk vurdering fra den ordinerende læges side”.
“Forfatterne af undersøgelsen indrømmer også, at der er nogle begrænsninger i denne artikel, hvor der ikke var fuldstændige patientdata til rådighed til at drage endelige konklusioner”, tilføjer hun. “Der er behov for yderligere undersøgelser for at fastslå, hvilke patienter der kan være i højere risiko for blodprøveafvigelser og stratificere dem i overensstemmelse hermed.”