Patientuddannelse

Urinvejssten

Hvad består urinvejssystemet af?

Urinvejssystemet består af nyrerne, urinlederne, urinblæren og urinrøret.

Hvilken funktion har de enkelte dele?

Den enkelte del har følgende funktion:

• Nyrerne danner urinen.
• Hurinlederne fører urinen fra nyrerne til urinblæren.
• Urinblæren er en sæklignende struktur, som midlertidigt opbevarer urinen.
• Urinrøret er en rørformet struktur, som fører urinen fra urinblæren til ydersiden.

Hvad er urinsten, og hvordan dannes de?

Urinærsten er de sten, der opstår i urinvejene. Stenene kan opstå, når urinen bliver meget koncentreret med stoffer som f.eks. calcium, oxalat og fosfor. En sten kan blive i nyren eller vandre ned gennem urinvejene. Nyresten varierer i størrelse. En lille sten kan passere af sig selv og forårsage lidt eller ingen smerte. En større sten kan derimod sætte sig fast langs urinvejene og blokere for urinflowet og forårsage stærke smerter eller blødning.

Hvad er forekomsten af urinsten?

Fremkomsten af nyresten over hele livet anslås til 1 % til 15 %, hvilket varierer alt efter alder, køn, race og geografisk placering. Det anslås, at mænd har tre gange større risiko for at blive ramt end kvinder.

Hvor er stenene placeret?

Stene kan være til stede overalt i urinvejene fra nyrerne til blæren og urinrøret, men de er almindeligvis placeret i nyrerne og urinlederne.

Hvilke typer urinvejssten ses almindeligvis?

De forskellige typer urinvejssten er følgende:

Kalciumsten er den mest almindelige type nyresten. I det er calciumoxalatsten mere almindelige, og de er forårsaget af høj calcium- og oxalatudskillelse i urinen.

Den anden hyppigt sete stentype er urinsyresten. En kost, der er rig på purinstoffer, der findes i animalsk protein som kød, fisk og skaldyr, kan øge urinsyren i urinen, som sætter sig og danner en sten alene eller sammen med calcium.

En anden type sten, der kun observeres under urinvejsinfektion, kaldes struvitsten, og den ses hyppigst hos kvinder. Denne type sten er forårsaget af urinstofspaltende bakterier som Proteus mirabilis. Denne bakterie producerer ureaseenzym, der nedbryder urinstof til ammoniak og fremmer udviklingen af struvitsten. Hvis man holder sig fri for infektioner, kan man forebygge struvitstensdannelse.

Calciumsten Urinsyresten Struvitsten

Hvad er årsagerne og risikofaktorerne?

Flere faktorer øger risikoen for at udvikle nyresten.

• Alder: Den højeste forekomst af stensygdom er i fjerde til sjette årti af livet.
• Genre: Hyppigere hos voksne mænd end hos kvinder.
• Geografi: Forekomsten af stensygdom er højere i varme eller tørre klimaer som f.eks. bjerge, ørkener eller tropiske områder.
• Klimatiske forhold: Forekomsten af stensygdom er højere i varme eller tørre klimaer som f.eks: Den højeste forekomst observeres i sommermånederne.
• Vand:
• Vand: Lavt væskeindtag er direkte forbundet med nyrestensdannelse.
• Kropsmasseindeks (BMI) og vægt: Risiko for stensygdom er direkte relateret til vægt og BMI.

Hvad er symptomerne på nyresten?

Patienter med nyrestenssygdom præsenterer sig normalt med pludseligt indsættende lændesmerter, der beskrives som nyrekolik. Disse smerter spreder sig til lysken og kønsorganerne. Ofte er smerterne kraftige.

Andre symptomer kan omfatte kvalme og opkastninger. Undertiden kan der forekomme blod i urinen, hvilket kaldes hæmaturi. Hyppigheden af vandladning øges, og der er også smerter eller brændende fornemmelse under vandladning.

Hvordan diagnosticeres urinsten?

Lægen vil diagnosticere urinsten på følgende måde:

• Medicinsk anamnese

Lægen vil spørge om nuværende symptomer, tidligere historie med nyresten, familiehistorie med nyresten og historie om tidligere medicinske tilstande.

• Fysisk undersøgelse

Lægen vil foretage følgende undersøgelse.

o Abdominalundersøgelse

o Let bankning på nyreområdet.

o Feber kan være tegn på en urinvejsinfektion

• Laboratorieundersøgelser

Urinanalyse foretages for at påvise tilstedeværelsen af blod (hæmaturi) og bakterier (bakteriuri) i urinen. Andre prøver omfatter blodprøver, som vurderer nyrefunktionen.

• Billeddannende undersøgelser

En almindelig udført billeddannende undersøgelse er røntgenundersøgelse af maveregionen. De andre undersøgelser omfatter ultralyd og CT-scanning. Lægen kan rådgive intravenøs pyelografi (IVP) test, hvor i farvestoffet injiceres i blodkarret for bedre syn af urinvejssystemet, og det hjælper i evalueringen af nyrefunktionen.

I nogle patienter, sten er ved et uheld opdaget, når patienterne går til kontrol for nogle andre formål.

Hvad er de forskellige behandlingsmuligheder?

Behandlingen af urinsten afhænger af størrelsen, stedet og typen af stenen. Små sten passerer normalt gennem urinvejene uden behandling. Men større sten eller den, der blokerer urinstrømmen og forårsager store smerter, kan kræve mere akut behandling.

Behandlingsmulighederne er som følger:

1. Konservativ behandling:

Dette er den behandlingsform, der anvendes til sten, der er mindre end 4 mm store.

Det iDet indebærer:

Væskeanbefalinger

(f.eks. glas vand, citronsaft, appelsinsaft)

• Drik rigeligt med vand (10-12 glas/2,5 til 3 liter) om dagen.
• Drik endnu mere, hvis du bor i et varmt klima eller dyrker meget fysisk træning. Dette vil hjælpe dig med at afbalancere dit væsketab.
• Drik jævnt fordelt over hele dagen.
• Citron- og appelsinjuice kan være nyttigt, da det giver en høj mængde citronsyre, som er en hæmmer af stendannelse.

Diætændringer

Få en afbalanceret og varieret kost.

Fødevarer, der anbefales:

• Frugter &Grøntsager

Et masser af frugt og grøntsager. (f.eks. vandmelon, blomkål)

• Sørg for, at din kost indeholder en tilstrækkelig mængde calcium (ca. 1.000 mg om dagen). (f.eks. mælk, yoghurt, ost)

• Spis flere fødevarer, der har et lavt oxalatindhold.

(f.eks. æg, linser, skrællede æbler, blomkål, squash osv.)

Fødevarer, der skal begrænses:

• Reducer mængden af salt i din kost

(f.eks.f.eks. supper/grøntsager på dåse, salte snacks, tilsat salt, krydderier osv.)

• Højt saltindtag øger kalcium i urinen og nedsætter citrat i urinen, hvilket er forbundet med øget stenrisiko.

• Begræns fødevarer, der indeholder overskud af oxalat

(f.eks. rødbeder, søde kartofler, nødder, mørk chokolade, coca, spinat, sort te, rabarber osv.)

• Et overskud af oxalat øger risikoen for dannelse af urinsten.

• Begræns indtagelsen af animalske proteiner

(f.eks. sardiner, organkød (f.eks. hjerne, lever, nyre), brystbryst, fåre-, okse- og svinekød samt rødt kød.)

Livsstilsmodifikationer

• Hold en sund vægt

• Ansættelse af sund livsstil

2. Kirurgi

For større sten er det normalt nødvendigt med kirurgi. Behandlingsmulighederne omfatter:

a) Ekstrakorporal stødbølgelitotripsy (ESWL)

• Denne teknik foretrækkes ved nyresten mindre end 2 cm og uretersten større end 10 mm.
• I denne fokuseres chokbølger på stenene, og de fragmenteres.
• Steenfragmenterne passerer senere gennem urinen.

b) Perkutan nefrolithotomi (PCNL)

• Denne procedure foretrækkes til nyresten, der er større end 2-3 cm.
• Heri føres et instrument kaldet nefroskop gennem huden ind i nyren, og stenen fragmenteres og fjernes.

c) Ureteroskopi (URS)

• Et instrument kaldet ureteroskop føres gennem urinrøret og blæren og ind i urinlederen.
• Denne teknik foretrækkes ved uretersten, der er større end 10 mm.
• Små sten fjernes, og store sten fragmenteres. Fragmenterne fjernes derefter gennem skopet, og nogle mindre fragmenter passerer via urinen.

3. Medicinsk behandling

Der findes effektive lægemidler til uddrivelse af små sten i urinlederen og til forebyggelse af gentagelse af stenene.

Risikoen for gentagelse af sten er meget høj, og det blev konstateret, at 50 % af patienterne oplever en gentagelse inden for 10 år efter den første stenepisode.

Andre foranstaltninger, der hjælper med at forebygge gentagelse af sten, omfatter øget væskeindtag, kost- og livsstilsændringer som tidligere nævnt.