pH-målingerne af 185 prøver af ascitisk væske hos 169 cirrhotiske og 16 ikke-cirrhotiske patienter blev analyseret for at vurdere deres diagnostiske og prognostiske værdi. De 169 cirrhotiske patienter blev inddelt i fire grupper: steril ascites (gruppe 1), spontan bakteriel peritonitis (gruppe 2), sandsynlig spontan bakteriel peritonitis (gruppe 3) og bakterascites (gruppe 4). De gennemsnitlige pH-værdier for ascitisk væske var lavere (p mindre end 0,001) hos patienterne i gruppe 2 (7,24 +/- 0,17) og 3 (7,34 +/- 0,11) end hos patienterne i gruppe 1 (7,44 +/- 0,06) og 4 (7,45 +/- 0,08), men der var en betydelig overlapning mellem disse grupper. De gennemsnitlige pH-gradientværdier for arteriel-ascitisk væske var højere (p mindre end 0,001) hos patienterne i gruppe 2 (0,21 +/- 0,16) og 3 (0,10 +/- 0,13) end hos patienterne i gruppe 1 (0,02 +/- 0,05) og 4 (0,02 +/- 0,05). Denne gradient havde en bedre diskriminerende effekt end pH-værdien af ascitisk væske alene. Sensitivitet, specificitet, positiv og negativ prædiktiv værdi og diagnostisk nøjagtighed for diagnosen sikker eller sandsynlig spontan bakteriel peritonitis var henholdsvis 47 %, 99 %, 88 %, 89 % og 89 % for pH-værdier i ascitisk væske på under 7.32; 66 %, 99 %, 91 %, 93 % og 92 % for pH-gradientværdier for arteriel-ascitisk væske på over 0,10; og 97 %, 96 %, 86 %, 99 % og 96 % for antal polymorfonukleære celler på over 75/mikroliter. pH-værdierne i ascitisk væske syntes at have en høj prognostisk værdi, da 6 ud af 7 cirrhotiske patienter med pH-værdier i ascitisk væske på under 7,15 døde hurtigt. Der blev fundet lave pH-værdier i askevæsken hos patienter med malignt og pancreatisk ascites og tuberkuløs peritonitis, men ikke hos patienter med kardialt ascites. Vi konkluderer, at hos cirrhotiske patienter med sikker eller sandsynlig spontan bakteriel peritonitis (a) havde målinger af pH-gradienten mellem arteriel og ascitisk væske en lidt højere diagnostisk værdi end målinger af pH-værdien af ascitisk væske, men en lidt lavere diagnostisk værdi end antallet af polymorfonukleære celler, og (b) havde målinger af pH-værdien af ascitisk væske en høj prognostisk værdi. Hos ikke-cirrhotiske patienter havde pH-målinger af ascitisk væske og målinger af pH-gradienten mellem arteriel og ascitisk væske en ringe diagnostisk værdi.