Sødtandssvamp
(Hydnum Repandum og Hydnum umbilicatum)
Top og underside af Pindsvinssvamp (Hydnum repandum) |
 |
Pindsvinssvampen a.k.a. sød tand er egentlig repræsenteret af 2 nært beslægtede arter. De er nære slægtninge til kantarellen, og deres aroma er slående ens. De kan ofte findes i rigelige mængder fra midt på sommeren og ind i det sene efterår. En rigtig god ting ved dem er, at insekter har en tendens til at lade dem være i fred. Om sommeren kan det være meget forfriskende, da så mange flotte fund kan blive angrebet i løbet af de varmere måneder.
Hætten (pileus) Hydnum repandum er 2-8 tommer bred, tyk og normalt konveks, men ofte uregelmæssigt formet med fligede flige. Lejlighedsvis bliver de flade eller opadvendte og har normalt en bølget rand. Farven varierer fra creme til orangebrun. De kan udvikle en orangefarvet farve, når de bliver stødt.
Hydnum umbilicatum-hatten er normalt orangebrun, mindre, med en mere centreret stilk og en forsænket fordybning øverst i midten.
Tænder (hymenophore) Begge arter har hvidlige til lysebrune tandlignende strukturer på mellem 1/8-1/4 tommer lange, der meget let knækker af. Hydnum umbilicatum tænder har normalt en noget mørkere farve.
Stilk (stipe) Hydnum repandum har en kort tyk stilk, der normalt er forskudt i midten og ofte uregelmæssigt formet. Hydnum umbilicatum har en tyndere, længere og mere centreret stilk.
Kød Hydnum repandum-kødet er tykt, hvidligt og pletter orangefarvet.
Hydnum umbilicatum har tyndt hvidligt kød, der ikke pletter sig.
Sporer Begge arter har et hvidt sporeaftryk.
Hvornår og hvor man kan finde dem (økologi) Hydnum repandum findes normalt omkring løvtræer såsom birk eller bøg (og andre). Jeg har en fin bestand, der producerer godt hvert år under en meget moden gul birk meget tæt på mit hjem. Normalt begynder de at vise sig i august og kan fortsætte langt ind i november i blandet skov.
Hydnum umbilicatum findes normalt under nåletræer og i fugtigere områder i samme tidsrum, men mest i september og oktober. Ofte vil man finde dusinvis, hvis man finder en. Sidste efterår, da jeg ledte efter matsutake, standsede jeg ved siden af en bevoksning af hemlocks nær en sø, som så lovende ud for mig. Jeg fandt et stykke sort tråd i nærheden af vejkanten, som førte ind i skoven til en Hemlock lund inde i skoven. Jeg kunne se, at denne tråd førte til nogens hemmelige matsutakebestand. Det var dog for sent. Jeg kunne se hullerne omkring hemlocks, hvor de var blevet plukket. Dang! Med lidt kigge lidt rundt, forlod jeg skoven glad. I nærheden var der mere end hundrede H. umbilicatum, som matsutakejægeren havde overset. Jeg tror, at det fik dem til at smage ekstra godt.
Forberedelse Begge disse kan tilberedes på samme måde. De er dejlige sauterede, stegte og tørrede. De har en knasende, men ikke tyggeagtig konsistens. Smagen og lugten minder lidt om kantareller. Da Hydnum repandum er meget større og tykkere, kan de bruges på flere måder, bl.a. i mikrobølgeovnen. Mens jeg ikke synes, at kantareller er gode til at blive friturestegt, så steger de større og tykkere H. repandum ret godt. Duften af pindsvampe, når man tørrer dem, er i sig selv adgangsprisen værd. Jeg tror ikke, at nogen svamp får mit hus til at dufte bedre. De rekonstituerer ikke så godt, så et svampepulver er måske den bedste anvendelse.
Kommentarer Denne er god at spise og ikke så svær at finde på tidspunkter, hvor der måske ikke er meget i nærheden, der ikke er buggy. Tænderne gør den nem at identificere.
Ovenfor og til højre er Hydnum umbilicatum. |
 |
 Hydnum repandum |
 En sammenligning |
 Hydnum repandum |
|
Find flere oplysninger her:
Hydnum repandum hos MushroomExpert.com
Hydnum repandum hos Roger’s Mushrooms
Hydnum umbilicatum hos Roger’s Mushrooms
Hydnum umbilicatum hos Tom Volk’s mushrooms