Mennesker udøver spiseadfærd som et spørgsmål om at overleve, normalt hver dag. Det vil sige, at man er nødt til at træffe valg om, hvad man vil spise, hvornår og hvor meget. I modsætning til vores forfædre, hvis primære opgave var at finde enhver form for mad, der kunne give energi og næringsstoffer, er disse valg imidlertid blevet vanskeligere i dag. Især i de vestlige eller vestliggjorte samfund er der rigeligt med mad, den er billig og fås i et stort udvalg. Desuden er spisning en grundlæggende givende adfærd og er således uløseligt forbundet med humør og følelser (Vögele og Gibson, 2010).
På grund af dette mente vi, at oprettelsen af et nyt specialafsnit om determinanter og konsekvenser af spiseadfærd og mekanismer for dens modulering er berettiget. Formålet med Frontiers in Eating Behavior er at opbygge viden til forståelse af spiseadfærd ved at samle akademikere med forskellig ekspertise, f.eks. forskere, der undersøger grundlæggende processer i forbindelse med spiseadfærd, kliniske forskere, der undersøger de psykologiske, fysiologiske og ernæringsmæssige aspekter af spiseforstyrrelser, og praktikere, f.eks. kliniske psykologer, læger og andre sundhedspersonale. Indtil videre er dette nye specialafsnit det første og eneste tidsskrift i open access-publicering med et bredt anvendelsesområde om spiseadfærd, der omfatter forskellige metodologier og undersøgelsespopulationer.
Når mennesker har energimangel, signalerer et komplekst samspil af fysiologiske processer til hjernen, at der bør indtages mad, dvs. at en person føler sig sulten. Når der er blevet spist nok mad, signalerer disse processer, at forbruget bør afsluttes, dvs. at en person føler sig mæt eller mæt (Benelam, 2009). Ikke desto mindre udfordres og tilsidesættes denne homeostatiske regulering af spisning til stadighed af den allestedsnærværende tilstedeværelse af mad og madrelaterede signaler. Det vil sige, at spisning kan udløses selv i fravær af sult eller forlænges ud over mætningen (Lowe og Butryn, 2007). Der er mange faktorer kendt, som bestemmer eller styrer spiseadfærd på en automatisk og implicit måde (Cohen og Farley, 2008). Eksempelvis kan spisning blive igangsat eller forlænget af andres tilstedeværelse, dvs. påvirkes af sociale faktorer (Herman og Polivy, 2004). Valg og forbrug af mad er også stærkt påvirket af miljømæssige faktorer, f.eks. reklamer, emballage, portionsstørrelser, belysning og mange flere (Stroebele og De Castro, 2004; Cohen og Babey, 2012). Som følge heraf er det nødvendigt med konstant overvågning og selvregulering af spisevaner for at spise sundt, dvs. at forsyne kroppen både kvalitativt og kvantitativt med de rigtige næringsstoffer. Samtidig betyder det at spise sundt også at være i stand til at nyde de givende aspekter af mad uden at blive offer for et tab af kontrol over spisningen.
Mange personer er i stand til at gøre dette med succes, men nogle udviser alligevel overregulering af spiseadfærd, hvilket resulterer i undervægt og underernæring. Tilfælde af anorexia nervosa har været kendt i lang tid (Bemporad, 1996). På den anden side af det ekstreme kan permanente svigt i selvregulering resultere i overvægt og fedme. Som med anoreksi er fedme en ældgammel sundhedstilstand (Haslam, 2011), men dens udbredelse er steget dramatisk i anden halvdel af det tyvende århundrede (Stroebe, 2008). Mens prævalensraten i de vestlige lande ser ud til at stabilisere sig, fortsætter antallet af alvorlige fedmetilfælde med at stige (Bessesen, 2008; Yanovski og Yanovski, 2011), og de nyligt industrialiserede lande ser ud til at indhente dem (Finucane et al., 2011).
I de fleste tilfælde er fedme resultatet af dårlige kostvaner – snarere end af tvangsmæssige spiseflip – som bidrager til et beskedent gennemsnitligt dagligt overskud af energiindtag i forhold til energiforbrug (Rogers, 2011). Nogle personer udviser imidlertid regelmæssige spiseforstyrrelser, som defineres som indtagelse af store mængder mad over en diskret periode med en følelse af manglende kontrol over spisningen, og som er forbundet med markant nød (American Psychiatric Association, 2013). Prævalensen af binge eating disorder (BED) er øget hos overvægtige personer, men ikke alle patienter med BED er nødvendigvis overvægtige. Desuden er der nogle personer, som regelmæssigt har spiseforstyrrelser, men som bruger kompenserende adfærd som opkastning for at forhindre vægtøgning. Derfor er patienter med bulimia nervosa (BN) for det meste normalvægtige (Thompson, 2003).
I modsætning til anoreksi og fedme er BED og BN først blevet beskrevet i det tyvende århundrede, men deres forskningshistorie omfatter alligevel flere årtier (Stunkard, 1959; Russell, 1979). Både spiseforstyrrelser og fedme indebærer medicinske komplikationer og er præget af psykologisk lidelse og co-morbide psykiske lidelser (Thompson, 2003), hvoraf humør- og angstlidelser er de mest udbredte (Vögele og Gibson, 2010). Derfor er det ikke overraskende, at der findes adskillige videnskabelige tidsskrifter, som er afsat til at offentliggøre forskning om ætiologi og behandling af disse lidelser.
Ud over spiseforstyrrelser og fedme er der et stort antal spiseadfærd, som fortjener videnskabelig undersøgelse og diskussion. For eksempel er der nogle problematiske spiseadfærd, som ikke er medtaget i de nuværende diagnostiske manualer, men som løbende debatteres med hensyn til deres kliniske relevans (jf. Corsica og Pelchat, 2010; Vandereycken, 2011), f.eks. natspisning (Stunkard et al., 1955), ortoreksi (Bratman og Knight, 2001) eller madafhængighed (Randolph, 1956). Desuden er der en række spiseadfærd, der ikke afspejler spiseforstyrrelser i sig selv, men som ikke desto mindre synes at være forbundet med lejlighedsvis overspisning og moderat overvægt, f.eks. tilbageholdt eller følelsesmæssig spisning (Herman og Mack, 1975; Macht og Simons, 2011). I overensstemmelse hermed er det blevet anerkendt, at nogle spiseadfærd kan kortlægges på et kontinuum, der spænder fra normal til spiseforstyrret (f.eks. Lowe et al., 1996).
Det synes derfor at være uhensigtsmæssigt at fokusere på spiseforstyrrelser og fedme som separate enheder. Vi forstår vores mission for Frontiers in Eating Behavior som værende at skabe et syn på spisning og dens forstyrrelser på et kontinuum fra sunde spisevaner til forstyrret spiseadfærd. Derfor er resultater fra grundforskning om spiseadfærd vigtige for at forstå spiseforstyrrelser. Disse resultater kan omfatte forskning i, hvordan fødevarer og fødevarekilder behandles i hjernen, mekanismer, der ligger til grund for succesfuld og mislykket selvregulering af spisevaner, eller sociale og miljømæssige determinanter for og individuelle forskelle i valg og forbrug af fødevarer. Desuden er der stadig flere beviser for, at spiseadfærd, f.eks. madpræferencer, er formet af interaktioner mellem gener og miljø i den tidlige barndom. Ikke desto mindre er erfaringens eller indlæringens rolle (f.eks. klassisk konditionering, observationsindlæring) afgørende for udviklingen af små børns spiseadfærd, som meget vel kan overføres til voksenalderen (Havermans, under tryk). En bedre forståelse af de udviklingsmæssige aspekter af spiseadfærd er således afgørende for at forstå spiseadfærd i voksenalderen. På den anden side kan resultater fra kliniske undersøgelser fremme vores viden om ikke-kliniske spørgsmål, som er relevante for de fleste mennesker. F.eks. kan forskning i udløsende faktorer for og behandlingstilgange til at reducere binge eating også være nyttig for at øge succesen med diæter eller inducere sundere madvalg hos overvægtige personer uden spiseforstyrrelser.
Dermed opfordrer vi forskere til at bryde med isolerede, kategoriske synspunkter om normal vs. forstyrret spisning, homøostatiske vs. hedoniske koncepter eller fysiologiske vs. psykologiske mekanismer. Vi håber, at Frontiers in Eating Behavior vil øge bevidstheden om et mere omfattende syn på spiseadfærd og fremme vores forståelse af en adfærd, der er afgørende for vores overlevelse som individer og som art.