Diskussion
MRI har givet klinikere en ikke-invasiv mekanisme til at se lumbale anatomi i store detaljer og er derfor foretrukket frem for CT-scanning og almindelig radiografi2.
Billeder kan fremstilles i alle planer og udviser fremragende kontrast til blødt væv. I lænderyggen kan de paraspinale muskler, de intervertebrale skiver og nerverødderne ses i bemærkelsesværdige detaljer. Størrelsen og formen af rygmarvskanalen er let synlige. MRI gør det muligt at vurdere hydrering af de intervertebrale diskusskiver, så tidlige tegn på diskusdegeneration kan påvises3.
MRI har vist sig klart at kunne påvise tidlige abnormiteter hos “normale” asymptomatiske personer,i hvilket tilfælde tilstedeværelsen af abnormiteter måske ikke korrelerer godt med kliniske symptomer. Billeddannelsens rolle i forbindelse med spinal abnormitet omfatter bestemmelse af de mulige årsager til lænderygsmerter, omfanget af vertebral/spinal skade, udvælgelse af patienter til kirurgisk indgreb, overvågning af respons på behandling (konservativ eller kirurgisk) og overvågning af patienter med komplikationer.
Aldersintervallet for undersøgelsesdeltagerne er 2 – 95 år. Aldersgruppen 41-50 år repræsenterede størstedelen (24,14 %) af patienterne. Årsagen hertil kan være, at lænderygsmerter udgør hovedindikation for undersøgelsen, hvilket er almindeligt i denne aldersgruppe.
Undersøgelsen omfatter 261 forsøgspersoner. Blandt undersøgelsesdeltagerne var 72 % af emnerne mænd, mens 28 % var kvinder. Dette svarer til den estiske undersøgelse af 595 patienter af Sabre et al.4 med et forhold mellem mænd og kvinder på 5,5:1. Dette er imidlertid ikke i overensstemmelse med forholdet mellem mænd og kvinder i den multicenterundersøgelse af 5 919 patienter foretaget af Albert et al5
, som viste en næsten lige stor kønsovervægt med 51,1 % kvinder. Denne forskel kan skyldes variationer i stikprøvens størrelse og andre karakteristika ved undersøgelsespersonerne. Resultaterne i denne undersøgelse viser et forhold mellem mænd og kvinder på 2,5:1. Det højere forhold mellem mænd kan tilskrives det faktum, at enten en muskel- eller ledbåndsskade for det meste er årsagen, eller fordi mænd naturligt er mere aktive og derfor mere modtagelige. Det er velkendt, at smerter i bevægeapparatet påvirkes af genetiske faktorer6-9 , socioøkonomiske faktorer10 , livsstil11 og individuelle opfattelser12. Høje fysiske arbejdskrav anses imidlertid generelt for at være en af hovedårsagerne til smerter i bevægeapparatet blandt arbejdstagere8. Følgelig har arbejdstagere med høje fysiske arbejdskrav den højeste forekomst af smerter i bevægeapparatet. Eksempler på disse fysiske arbejdskrav er monotone og gentagne armbevægelser, akavede kropsholdninger, langvarigt stående arbejde, arbejde med arme over skulderhøjde og tunge løft13,14
Af alle de gennemgåede tilfælde i denne undersøgelse havde ca. 19,6 % af dem et normalt fund, og i de fleste af dem er årsagen til MRT, at lændesmerter. Dette er mindre end det, der blev rapporteret af Elders el al3 viste normale MRI-fund som følge af uspecifikke lænderygsmerter til at være ca. 95 %. Den betydelige forskel kan tilskrives den lette tilgængelighed og overkommelige pris for MRT i de mere avancerede økonomier. På trods af MRI’s ekstraordinære evne til at afgrænse rygsøjlen, er det vist, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem MRI-udseende og lændesmerter. Årsagerne til lændesmerter er mange, forskelligartede og dårligt forståede. Lændesmerter menes ofte at være af muskulær oprindelse og kan skyldes en postural muskelforstrækning eller en beskyttende muskelspasme. En sådan skade kan på nuværende tidspunkt ikke påvises ved MRT, og det kan heller ikke refererede smerter fra viscera7. Prævalensestimaterne varierer afhængigt af den anvendte definition af lændesmerter. Ozguler og kolleger15 registrerede en prævalens af lændesmerter på 45 %, når de blev defineret som smerter, der varede mindst en dag. Denne gennemgang har vist, at den hyppigste aldersgruppe af patienter med lændesmerter, der fik foretaget spinal MRI, var mellem 31 og 60 år, og de fleste af dem fik foretaget lumbo-sakral MRI. Observationen skyldtes, at indikationen for MRT i de fleste tilfælde var lændesmerter. Lændesmerter er blevet et af de største problemer for de offentlige sundhedssystemer8. De fleste mennesker vil opleve rygsmerter på et eller andet tidspunkt i deres liv. Personer, der ikke søger lægebehandling, adskiller sig ikke væsentligt fra dem, der søger behandling, med hensyn til hyppigheden eller intensiteten af de oplevede lændesmerter13.
Selv om andelen af sundhedsressourcer, der anvendes til lændesmerter, er stor, er det kun få personer med problemet, der søger lægebehandling14. Livstidsprævalensen af lænderygsmerter rapporteres at være så høj som 84 %, og de bedste skøn tyder på, at prævalensen af kroniske lænderygsmerter er ca. 23 %, og at 11-12 % af befolkningen er invalideret af dem15.
Fundene af lumbo-sakral MRI-spondylose med diskusudvidelse og udtørring af en eller flere ryghvirvler i denne undersøgelse er i overensstemmelse med undersøgelsen udført af Jarvick et al16, en longitudinel undersøgelse med 148 forsøgspersoner blev udført for at vurdere prævalensen af MRI-fund i lænderyggen. Denne undersøgelse blev udført på forsøgspersoner, der enten ikke havde aktuelle lænderygsmerter eller iskias, eller som aldrig havde haft lænderygsmerter. Ca. 83 % havde moderat til alvorlig udtørring af en eller flere diskusskiver, 64 % havde en eller flere udbulede diskusskiver, 56 % havde tab af diskushøjde, 32 % havde mindst én diskusprotrusion, mens 6 % havde en eller flere diskusprotrusioner. De konkluderede, at mange MR-billeddannelsesresultater havde en høj prævalens hos personer uden lændesmerter. Disse fund er derfor af begrænset diagnostisk nytte.
Den cervikale MR-undersøgelse var den næsthyppigste MR-undersøgelse i denne undersøgelse, og mistanke om cervikal skade fra trafikulykke var den mest almindelige indikation for undersøgelsen. Den vigtigste cervikale abnormitet i denne undersøgelse var cervikal fraktur med kompressiv myelopati, hvilket afveg fra det mønster, der blev rapporteret af Mustapha et al17 om 170 tilfælde af cervikal MRI. De viste, at cervikal spondylose hyppigere forekom som enkeltstående fund i 44,4 % af patienterne og i kombination med diskusprolaps i 41,9 % af tilfældene, hvilket gjorde det til det hyppigste samlede fund. Blandt dem med påvist abnormitet på MRI i denne undersøgelse var spondylose det mest almindelige fund. Dette fund svarede til det, der blev fundet i tidligere undersøgelser3,11,15.
Pott’s sygdom blev set i 5,7 % af tilfældene i denne undersøgelse. Dette illustrerer prævalensen af Pott’s sygdom i udviklingslandene. Pott’s rygsøjle udgør 2 % af alle tuberkulosetilfælde, 15 % af de ekstrapulmonale og 50 % af de skeletale tuberkulosetilfælde18. tDisse patienter kan vise abnormitet med andre billeddannelsesmodaliteter. Derfor er der behov for multimodalitetsundersøgelser med specifikke korrelationer med kliniske symptomer og graden af neurologisk underskud.