Uddannelse
Der blev etableret et moderne uddannelsessystem i Sudan i 1970’erne, da regeringen omorganiserede et tilfældigt skolesystem, der var en arv fra den britiske kolonistyre. I de muslimske områder i nord blev drenge længe undervist i religiøse fag efter traditionelle metoder. Den primære undervisning blev påbegyndt af briterne i Sudan efter 1898, og den sekundære undervisning begyndte i 1913. Universitetet i Khartoum blev formelt oprettet i 1956 fra University College of Khartoum, der selv stammede fra en sammenlægning i 1951 af to mindre colleges grundlagt af briterne.
Efter en omfattende reorganisering i 1969 og i løbet af 1970’erne blev det sudanesiske uddannelsessystem reorganiseret endnu en gang i 1992. Under dette system begynder otte års grundskoleundervisning (som senere blev gjort obligatorisk i 1998) i en alder af seks år. Derefter følger tre års sekundær uddannelse – enten akademisk eller erhvervsfaglig – og derefter tre år. Det primære undervisningssprog i grundskolerne er arabisk.
Foruden universitetet i Khartoum findes der flere andre universiteter, herunder Al-Neelain University og Sudan University of Science and Technology, begge i Khartoum, og Omdurman Islamic University, der uddanner muslimske gejstlige og lærde, i Omdurman. Mellem 1990 og 1995 blev antallet af universiteter i Sudan mere end fordoblet – et resultat af regeringens bestræbelser på at udvide mulighederne for videregående uddannelse. Engelsk var tidligere undervisningsmediet på landets universiteter og gymnasier, men er nu i vid udstrækning blevet erstattet af arabisk. Selv om der er sket en forbedring af læse- og skrivefærdigheden i Sudan siden uafhængigheden, er den stadig relativt lav sammenlignet med resten af verden: ca. tre femtedele af de voksne i Sudan er i stand til at læse. Der er en forskel i læse- og skrivefærdigheder mellem by- og landområder: næsten fire femtedele af de voksne, der bor i byområder, kan læse og skrive, mens kun omkring halvdelen kan læse og skrive i landområder.