Postpartum depression (PPD), “postpartum” betyder “efter graviditeten”, er en alvorlig psykisk sygdom, der oftest rammer mødre inden for det første år efter barnets fødsel. Selv om det oftest påvirker den forælder, der har født, kan det påvirke enhver ny forælder. PPD er almindeligt: Mellem 10 % og 20 % af de nye mødre oplever det.
Dette psykiske problem er et af en gruppe af humørproblemer, der opstår omkring fødslen. Denne gruppe kaldes perinatale stemningsforstyrrelser. Andre humørproblemer, der indgår i denne gruppe, omfatter postpartum angst, postpartum psykose og prænatal depression, eller depression under graviditeten.
Det er normalt at føle sig træt, stresset eller ængstelig efter at have fået et barn. Det er også almindeligt at bekymre sig om at være en god forælder eller om at træffe de rigtige valg for barnet og familien. Nye forældre oplever ofte tårevædethed, dårligt humør, træthed og andre symptomer i to eller tre uger efter fødslen.
Men hvis følelserne af tristhed, håbløshed eller overdreven bekymring fortsætter, eller hvis du har tanker om at skade dig selv eller dit barn, kan du have en fødselsdepression. Det er vigtigt at søge hjælp. Din læge kan hjælpe dig med at finde en terapeut eller rådgiver, som kan tilbyde støtte og behandling.
Det er især vigtigt at søge akut hjælp med det samme, hvis du har vrangforestillinger eller hallucinationer, paranoide tanker, forvirring eller vedvarende tanker om at gøre dig selv eller dit barn fortræd. Disse tegn kan være tegn på postpartumpsykose, som er et sjældent, men alvorligt problem.
- Er postpartumdepression reel?
- Hvor længe varer postpartumdepression?
- Statistik om postpartumdepression
- Symptomer og tegn på postpartumdepression
- Orsager til postpartumdepression
- Postpartumpsykose
- Fødselsdepression
- Postpartumangst
- Kan mænd have postpartumdepression?
Er postpartumdepression reel?
Postpartumdepression er reel, og den kan behandles. Men det er vigtigt at søge hjælp.
Myter om postpartumdepression kan gøre det sværere at genkende tilstanden. Folk, der har hørt myter om PPD, tror måske på dem og er mindre tilbøjelige til at søge hjælp.
Her er nogle vigtige fakta om PPD:
- Humørsvingninger efter fødslen er normale og går ofte over efter en uge eller to. Klinisk depression er ikke typisk, og den forsvinder måske ikke uden behandling.
- PPD er ikke det samme som “baby blues”. Omkring 80 % af kvinderne oplever baby blues efter fødslen. Baby blues er karakteriseret ved milde til moderate følelser af træthed, stress, tristhed, grådighed eller ensomhed. Disse symptomer forsvinder normalt af sig selv efter ca. to uger.
- PPD udvikler sig ofte i de første seks måneder efter fødslen, men hos nogle mennesker udvikler den sig endnu senere. I de fleste tilfælde viser symptomerne på PPD sig i det første år efter fødslen.
- PPD kan påvirke alle nye forældre, uanset om de er adoptivforældre eller biologiske forældre. Fædre kan også opleve PPD – det kan påvirke enhver person uanset alder og baggrund.
- Forstyrrende tanker om dårlige ting, der sker med barnet, er almindelige ved PPD. At have disse tanker betyder ikke, at en forælder vil skade sit barn.
- Symptomer på PPD varierer meget. At føle sig trist eller grådkvalt kan være tegn på PPD, men følelser af angst, afbrydelse, vrede, tristhed eller værdiløshed er også almindelige.
Hvor længe varer postpartumdepression?
Selv uden behandling kan postpartumdepression vare længe. Den forsvinder måske ikke i uger, måneder eller endda år. I løbet af denne tid kan symptomerne forblive de samme, men de kan også ændre sig eller blive mere alvorlige.
Med behandling er det sandsynligt, at der sker fuld helbredelse af PPD. Hvor lang tid det tager at komme sig kan bl.a. afhænge af, hvor længe PPD har været ubehandlet, hvor alvorlige depressionssymptomerne var, og hvilken type behandling der er tale om. Nogle depressioner er behandlingsresistente, og den bedste behandling er forskellig for hver enkelt person.
For eksempel kan nogle mennesker komme sig blot ved at få mere støtte og ved at praktisere meditation og afslapning dagligt. Andre kan have brug for flere terapisessioner, før de oplever en forbedring. Andre får måske ingen bedring uden en kombination af terapi og antidepressive midler.
PPD påvirker ikke kun helbredet hos den forælder, der har det, men også deres forhold til deres partner og andre børn. Forældre med PPD kan have svært ved at tage sig af deres barn eller få kontakt med deres barn. Dette kan have en livslang indvirkning på barnets adfærd og helbred.
Med behandling begynder PPD som regel at blive bedre. Rådgivning er en anbefalet behandling af PPD. Nogle mennesker får det bedre med det samme efter at have talt med en rådgiver. Nogle mennesker har det bedre efter et par sessioner.
Hvis symptomerne på depression fortsætter, kan medicin anbefales. Det kan tage et par uger, før medicinen er fuldt effektiv, men nogle mennesker oplever en forbedring inden for et par dage.
Statistik om postpartumdepression
I henhold til American Psychological Association vil omkring en ud af syv kvinder opleve postpartumdepression. Omkring 600.000 kvinder får hvert år diagnosen PPD. Men dette tal omfatter kun levendefødte børn. Når tallet omfatter dem, der har haft en dødfødsel eller abort, stiger det til næsten 900.000 diagnoser hvert år.
- I nybagte mødre er antallet af kliniske postpartumdepressioner så højt som 20 %.
- Omkring 8 % af adoptivforældrene oplever alvorlig PPD.
- Da statistikker har tendens til at basere sig på selvrapportering, kan den faktiske andel af mennesker, der har PPD, være meget højere.
- Personer, der har depression, angst eller andre humørrelaterede mentale sundhedsproblemer, har op til 35 % større sandsynlighed for at opleve PPD.
- En person, der tidligere har haft PPD, har mellem 10 % og 50 % større sandsynlighed for at udvikle PPD ved senere fødsler.
- Personer, der lever i fattigdom og/eller ikke har adgang til sundhedspleje af høj kvalitet, har en højere risiko for PPD. En undersøgelse fra 2010 viste, at kvinder, der havde fire socioøkonomiske risikofaktorer, havde 11 gange større risiko for at udvikle PPD end kvinder, der ikke havde nogen af de fire risikofaktorer. (Undersøgelsen understregede, at folk med enhver socioøkonomisk status kan udvikle PPD.)
Symptomer og tegn på postpartumdepression
Depression efter fødslen påvirker folk på forskellige måder. Mange mennesker, der lige har fået et barn, føler sig trætte, bekymrede, ængstelige eller stressede. De kan også opleve milde følelser af depression. Nogle gange går disse følelser væk af sig selv, uden medicinsk behandling. Men nogle gange varer de ved i lang tid.
Hvis man har nogle få symptomer på fødselsdepression, kan det være en god idé at tale med en uddannet sundhedsperson, især hvis symptomerne påvirker dagligdagen eller forårsager varige lidelser. Et godt første skridt er at tale med en læge, men terapeuter og rådgivere er uddannet til at hjælpe med depression. En læge kan give en henvisning til en rådgiver.
Mange forskellige symptomer kan tyde på PPD. Her er nogle af de mest almindelige:
- Følelser af tristhed, håbløshed eller tomhed
- Desinteresse for hobbyer eller for at tilbringe tid med venner og familie
- Søvnproblemer, herunder forsøget på at sove for meget eller søvnløshed
- Mod, vrede eller raseri
- Føler sig panikslagen, får panikanfald
- Føler sig overdrevent nervøs, ængstelig, bekymret eller rastløs
- Hoved, mave- eller muskelsmerter
- Mangel på appetit eller øget appetit
- Hukommelses- og koncentrationsproblemer
- Trædsomhed, hyppige gråd
- Tvivl om evnen til at være en god forælder
- Tanker om selvskade eller at skade barnet
Årsager til postpartumdepression
Årsagen til postpartumdepression er ikke kendt. Man mener, at det hurtige fald i østrogen- og progesteronhormonerne efter fødslen spiller en rolle. Manglende søvn og den følelsesmæssige overvældelse, der ofte følger med det at blive forælder, kan også bidrage.
Nogle risikofaktorer kan gøre det mere sandsynligt, at en person vil udvikle depression under graviditeten eller efter fødslen. Det er vigtigt at tale med en læge om risikofaktorer og screening for postpartum depression under graviditeten. At blive screenet for depression på et tidligt tidspunkt kan hjælpe med at forhindre, at symptomerne bliver alvorlige.
Risikofaktorer for postpartum depression omfatter:
- Familiehistorie af depression
- Personlig historie af depression, angst, eller andre humørproblemer
- En udfordrende baby eller en baby med særlige behov
- At være en første-gangs mor
- Stressfyldte livshændelser (bortset fra fødsel) under graviditeten eller efter fødslen
- Mindst eller ingen social støtte
- En traumatisk eller kompliceret fødsel
- En uønsket graviditet eller usikre følelser omkring graviditet eller forældreskab
Postpartumpsykose
Det mest alvorlige perinatale humørproblem er postpartumpsykose. Denne tilstand er sjælden. Den forekommer kun hos en eller to ud af hver 1.000 kvinder. Den opstår også normalt hurtigt, ofte så hurtigt som 72 timer efter fødslen, men oftest inden for to uger efter fødslen.
Den primære risikofaktor for postpartumpsykose er at have en bipolar lidelse eller en familiehistorie med bipolar lidelse. Kvinder med bipolaritet har 40 % større sandsynlighed for at opleve psykose efter fødslen. De, der tidligere har haft en psykotisk episode, er også mere udsatte.
Symptomer på postpartum psykose omfatter:
- Delusioner
- Høre eller se ting, som ingen andre kan se (hallucinationer)
- Irritabilitet
- Rastløshed, hyperaktivitet, søvnløshed
- Paranoide tanker
- Moedsvingninger
- Kommunikationsvanskeligheder, forvirring
Postpartumpsykose siges at ligne en manisk episode. Tilstanden er så farlig, fordi den kan føre til et brud med virkeligheden, hvilket kan føre til selvskade eller til at skade barnet.
Denne tilstand er midlertidig, og den kan behandles. Mange mennesker kommer sig fuldstændigt. Men ca. 5 % af tilfældene af postpartumpsykose ender med selvmord, og ca. 4 % ender med barnemord. Så postpartumpsykose betragtes som en medicinsk nødsituation. De, der har symptomer, især vrangforestillinger eller hallucinationer, bør søge læge med det samme.
Prænatal depression
Et andet perinatal humørproblem er prænatal (antenatal) depression, eller depression under graviditeten. Mellem 15 % og 24 % af kvinderne vil opleve depression under graviditeten. Personer med prænatal depression kan føle sig bekymrede, ængstelige, stressede eller værdiløse. De kan miste interessen for de hobbyer, de normalt nyder, føle sig irriteret eller vred, have søvnproblemer, opleve energitab eller føle sig mere eller mindre sulten end normalt.
Nogle mennesker er tilbageholdende med at diskutere symptomer på depression under graviditeten med deres sundhedsplejerske, da de mener, at de burde føle sig glade og begejstrede snarere end ængstelige, stressede og deprimerede. Sociale eller kulturelle faktorer kan også gøre det svært at tale om depression eller søge hjælp. Nogle mennesker tror måske, at deres dårlige humør er normalt under graviditeten eller skyldes hormonændringer. Men når symptomerne forårsager angst, kan det gå ud over både forældrenes og barnets helbred. Depression under graviditeten er blevet forbundet med lav fødselsvægt og for tidlig fødsel.
Da nogle symptomer på prænatal depression ligner de ændringer, der typisk kendetegner graviditeten, er det vigtigt at drøfte følelsesmæssige eller humørmæssige ændringer med en læge, selv om de ikke spørger. Terapi eller rådgivning for prænatal depression kan være nyttigt. Det er især vigtigt at søge hjælp, hvis deprimerede følelser eller et lavt humør forekommer mindst hver anden dag i mere end to uger.
Postpartum angst
Postpartum angst er et andet perinatal humørproblem, som folk kan opleve efter fødslen. Denne tilstand er almindelig: En undersøgelse, der undersøgte 1.024 kvinder i tre måneder efter fødslen, viste, at den berørte mere end 11% af kvinderne, mens kun 6% udviklede postpartumdepression.
Postpartumangst går ofte ubemærket hen, så den er måske endnu mere almindelig end PPD. Men det er ikke så velkendt. Folk, der er opmærksomme på tegnene på PPD og oplever symptomer, der ikke passer til denne tilstand, er måske ikke klar over, at det, de oplever, er et psykisk problem, der kan forbedres med behandling.
Postpartumangst begynder ofte under graviditeten, men den kan udløses efter fødslen af stress eller en vanskelig begivenhed. Risikofaktorer omfatter en historie med angst eller depression, spiseforstyrrelser, obsessiv kompulsiv lidelse (OCD) eller grådighed eller uro under PMS.
Tegnene på postpartum angst omfatter:
- Sorg, panik eller stress, der forstyrrer hverdagen
- Overdreven energi eller hurtige tanker
- Forstyrrende eller påtrængende tanker om dårlige ting, der sker med barnet
- Forandringer i appetitten
- Søvnbesvær
- Irritabilitet
- Svært ved at koncentrere sig, hukommelsesproblemer
Som postpartumdepression kan postpartumangst behandles. Den går måske ikke væk af sig selv, så det er vigtigt at søge hjælp. Det er også muligt at have både PPD og postpartum angst, så det er en god idé at bringe alle symptomer på banen, selv om de ikke virker særligt belastende på det tidspunkt. Behandlingen omfatter ofte kognitiv adfærdsterapi, mediation og afslapningsøvelser, mindfulness-øvelser og nogle gange medicin. Motion anbefales også ofte.
Kan mænd få fødselsdepression?
Mødre (eller den forælder, der føder) er ikke de eneste, der kan opleve fødselsdepression. Fædre (eller den forælder, der ikke har født) kan også opleve det, der er kendt som paternal postpartum depression (PPPD). Denne tilstand rammer ca. 10 % af fædrene på verdensplan. Risikofaktorer omfatter en historie med depression, økonomiske problemer, mangel på social støtte, stress i forholdet, træthed eller traumatiske fødselsoplevelser. En vigtig risikofaktor er, om moderen også lider af depression. Forskning tyder på, at så mange som halvdelen af alle fædre med en partner, der har PPD, også har depression.
Nogle tegn på postpartumdepression hos mænd omfatter:
- Misbrug af alkohol eller stoffer
- Vrede, irritabilitet, impulsivitet eller voldelig adfærd
- Hoved- eller mavesmerter, fordøjelsesproblemer
- Tab af interesse for arbejde eller hobbyer
- Overarbejde
- Træthed
- Følelse af værdiløshed
- Følelse af værdiløshed
- Ændringer i temperamentet, personlighed eller adfærd
- Tanker om selvmord
- Selvisolering fra venner og familie
PPPD kan føre til relationsvanskeligheder og gøre det svært at være til stede som forælder. Følelser af depression kan også blive værre og føre til tanker om selvmord eller i nogle tilfælde til døden. Det er vigtigt at søge hjælp. Behandlingsmulighederne kan omfatte terapi, støttegrupper, familie- eller parforholdsrådgivning og i nogle tilfælde antidepressive midler. PPPD kan behandles, og de fleste mennesker føler sig bedre hurtigt efter at have påbegyndt behandlingen.
- Bennington-Castro, J. (2018, January 29). Lider du af en antepartumdepression? Everyday Health. Hentet fra https://www.everydayhealth.com/depression/guide/pregnancy
- Colino, S., & Fabian-Weber-N. (n.d.). Postpartum anxiety: Den anden baby blues vi har brug for at tale om. Forældre. Hentet fra https://www.parents.com/parenting/moms/healthy-mom/the-other-postpartum-problem-anxiety
- Depression blandt kvinder. (2018, 28. juni). Centers for Disease Control and Prevention. Hentet fra https://www.cdc.gov/reproductivehealth/depression/index.htm
- Fraga, Juli. (2016, 29. august). Prænatal depression kan være den alvorligste form for moderens depression. Washington Post. Hentet fra https://www.washingtonpost.com/news/to-your-health/wp/2016/08/29/prenatal-depression-may-be-the-most-severe-form-of-maternal-depression/?utm_term=.7829897a50e1
- Goyal, D., Gay, C., & Lee, K. A. (2010). Hvor meget øger lav socioøkonomisk status risikoen for prænatale og postpartum depressive symptomer hos førstegangsfødende mødre? Women’s Health Issues, 20(2). Hentet fra https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2835803
- Kim, P., Swain, J. E. (2007). Triste fædre: Fædrene postpartum depression. Psykiatri, 4(2). Hentet fra https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2922346
- Kingsberg, S. (2014, 13. oktober). Postpartum depression: Myter og fakta. Universitetshospitaler. Hentet fra http://www.uhhospitals.org/myuhcare/health-and-wellness/better-living-health-articles/2014/october/postpartum-depression-myths-and-facts
- Postpartum depression (2018, 1. september). Mayo Clinic. Hentet fra https://www.mayoclinic.org/diseases-conditions/postpartum-depression/symptoms-causes/syc-20376617
- Fakta om postpartumdepression. (n.d.). National Institute of Mental Health. Hentet fra https://www.nimh.nih.gov/health/publications/postpartum-depression-facts/index.shtml
- Postpartum psykiatriske lidelser. (n.d.). Massachusetts General Hospital Center for Women’s Mental Health (Center for kvinders mentale sundhed). Hentet fra https://womensmentalhealth.org/specialty-clinics/postpartum-psychiatric-disorders
- Postpartumpsykose. (n.d.). Postpartum Support International. Hentet fra http://www.postpartum.net/learn-more/postpartum-psychosis
- Sad dads: Videnskab siger, at mænd også lider af postpartumdepression. Forældre. Hentet fra https://www.parents.com/parenting/dads/sad-dads
- Tegn på postpartumdepression og angst hos mænd. (2018). Pacific Post Partum Support Society. Hentet fra http://postpartum.org/services/dads/signs-of-ppd-anxiety-in-men
- Statistik om postpartumdepression. (2018). Hentet fra https://www.postpartumdepression.org/resources/statistics
- Stone, K. (2011). 6 ting, der påvirker, hvor hurtigt du kommer dig efter en fødselsdepression. Hentet fra http://www.postpartumprogress.com/six-things-that-can-affect-how-quickly-youll-recover-from-postpartum-depression
- Hvad er postpartum depression & angst? (n.d.). American Psychological Association. Hentet fra https://www.apa.org/pi/women/resources/reports/postpartum-depression.aspx