Praktiske teknikker: Badger
UK og Irland
Badger (Meles meles) er udbredt over hele de britiske øer og Irland, selv om de er mest almindelige i det sydvestlige England. Grævlinger lever generelt i små grupper, der kaldes sociale grupper, og hver gruppe har sit eget territorium med grænser markeret af regelmæssigt placerede latriner (små områder, hvor grævlinger afsætter ekskrementer). Gruppen deler også et underjordisk hjem kaldet en hovedboplads, men der kan også være mindre bopladser i territoriet.
Beskyttelse og dens konsekvenser
I henhold til Protection of Badgers Act 1992 er det ulovligt forsætligt at dræbe, skade eller tage en grævling eller forsøge at gøre det, eller at beskadige, ødelægge eller hindre adgangen til en del af en grævlingeboplads på uforsvarlig vis. En tilsvarende beskyttelse er sikret ved Wildlife (Northern Ireland) Order 1985 (som ændret) og Wildlife Amendment Act 2000. Grævlingen er et relativt almindeligt dyr, og beskyttelsen er der for at forhindre grævling af grævlinger og andre blodsportsaktiviteter med grævlinger, snarere end for at bevare grævlingepopulationerne.
Nu kan tilstedeværelsen af grævlinger på en byggegrund dog stadig føre til, at byggetilladelse nægtes. For at afhjælpe dette skal du klart påvise, at arten vil blive beskyttet tilstrækkeligt under udviklingsprocessen, at forstyrrelser holdes på et minimum, og at der er tilvejebragt tilstrækkelige alternative levesteder til at opretholde mindst den eksisterende bestand.
Da de er ret almindelige, er grævlinge ofte til stede på eller i nærheden af udviklingsområder. De bygger normalt deres bopladser på skrånende terræn under træer, men bopladser findes også på mindre indlysende steder, f.eks. i kanten af agermarker, i nedlagte rør og endda under motorvejsbroer.
I England ændrede man i 2009 retningslinjerne for aktiviteter, der anses for at kunne forstyrre grævlingen. Natural England mener nu, at mange aktiviteter omkring grævlingebosætninger sandsynligvis ikke vil forstyrre grævlinger, og at sådanne aktiviteter derfor ikke kræver en tilladelse. Natural England nævner som eksempler på sådanne aktiviteter bl.a. rydning af vegetation, rydning af vandgrøfter og udviklingsaktiviteter, hvor bopladsen ikke beskadiges, og hvor støj- og/eller vibrationsniveauet ikke overstiger det niveau, som grævlingerne normalt tolererer.
Natural England udsendte i 2009 også en vejledning om, hvad der udgør en grævlingeboplads, som grævlingerne i øjeblikket bruger. Dette er vigtigt, fordi lovgivningen kun beskytter grævlingebolde, som grævlingerne bruger i øjeblikket. I vejledningen konkluderes det, at det ikke er nødvendigt, at en grævling rent faktisk besætter bopladsen, for at den kan anses for at være i brug, og at bopladsen bør anses for at være i brug, hvis der er tegn på grævlingebosætning som f.eks. fodspor, grævlingehår, strøelse osv. ved indgangen til bopladsen. Så snart sådanne tegn forsvinder, og der ikke er nogen grævling på bopladsen, kan den anses for ikke at være i aktuel brug og er derfor ikke beskyttet. Natural England oplyser, at der kan gå flere uger, før tegnene forsvinder, efter at grævlingen er ophørt med at opholde sig på bopladsen.
Licenser for grævlinger vil derfor sandsynligvis kun være påkrævet, når:
- Arbejde vil finde sted på eller i nærheden af en grævlingeboplads, der viser tydelige tegn på nuværende brug
- Bopladsen vil blive beskadiget eller ødelagt
- Der vil være ret ekstreme støj- eller jordforstyrrelser i nærheden af grævlingebopladsen
Og derudover, kan det også være nødvendigt at skabe nye fourageringsområder inden for grævlingernes territorium, hvis betydelige områder af fourageringshabitater går tabt, for at undgå, hvad der kan opfattes som grusomhed mod grævlingerne.
Midlingsteknikker
Beskyttelse af individuelle grævlinger
Idealt bør grævlingeboliger og fødesøgningsområder bevares inden for udviklingsområdet. Arbejder tæt på bopladsen kan kræve en tilladelse.
Hvis grævlingeboligerne ikke kan bevares på udviklingsområdet, kan grævlingerne udelukkes fra deres boplads i henhold til en tilladelse for at beskytte dem mod at blive skadet under udviklingen. Dette sker ved hjælp af et system af envejsporte og grævlingsikre hegn. Grævlingerne indfanges ikke, men får lov til at forlade bopladsen via en envejsport og forhindres derefter i at vende tilbage af hegnet. Det kan tage op til tre uger at gennemføre denne proces, og når tilladelsesindehaveren er sikker på, at alle grævlingerne er forsvundet, udgraves bopladsen omhyggeligt. Translokation af grævlinger til et nyt sted er normalt ikke mulig, da grævlinger er territoriale og forekommer i høje tætheder i alle områder med egnede levesteder.
Et stort antal grævlinger dræbes hvert år på vejene, og beskyttelse af grævlinger er et særligt hensyn, når der bygges nye veje. Dødeligheden af grævlinger på veje kan kontrolleres ved hjælp af grævlingesikre hegn og ved at sørge for sikre overgangssteder som f.eks. grævlingetunneller og afsatser inden for overdimensionerede gennemløbsrør.
Bevarelse af levesteder for grævlinger
Gadderbopladser findes typisk i skove eller tykke hegn. Deres foretrukne fourageringsområder er korte, forbedrede græsarealer med høje tætheder af regnorme. Det er derfor ønskeligt at bevare disse elementer i eller omkring bebyggelsen. Det er vigtigt at bemærke, at det måske ikke er acceptabelt at beskytte bopladsen og samtidig fjerne store områder af grævlingernes levesteder.
Overvågning
Gaddere kan observeres ved bopladsen uden tilladelse, og deres ekskrementer og fodspor kan let identificeres. Det er også forholdsvis nemt at fastslå, om en boplads i øjeblikket benyttes af grævlingerne. En ubenyttet boplads kan dog blive beboet igen. Nogle små bopladser i udkanten af territoriet bliver måske kun brugt sporadisk. Overvågningen bør fokusere på tegn og direkte observationer, herunder ved hjælp af kamerafælder, af grævlinger og deres unger, som først kommer op over jorden i maj.
Tidspunkt for arbejder
Perioden for udførelse af tilladte forstyrrelser af levesteder er normalt fra 1. juli til 30. november (lukketiden er således mellem 1. december og 30. juni).
Videre læsning
English Nature (2002) Badgers and Development. English Nature, Peterborough.
National Road Schemes. National Roads Authority (dato ukendt) Guidelines for the Treatment of Badgers prior to the construction of National Road Schemes (retningslinjer for behandling af grævlinger forud for anlæg af nationale vejprojekter). National Roads Authority, Dublin.
Natural England (2015) Badgers: surveys and mitigation for development projects (Grævling: undersøgelser og afbødning i forbindelse med udviklingsprojekter). https://www.gov.uk/guidance/badgers-surveys-and-mitigation-for-development-projects