Er der sprog, som kun har absolutte retninger
Der er masser af sprog, som slet ikke bruger relative referencerammer, men det betyder ikke nødvendigvis, at de kun bruger absolutte referencerammer.
De kunne også bruge den intrinsiske referenceramme, som er når man lokaliserer en figur ved at projicere et søgeområde ud fra en facet af jorden, f.eks. “manden er foran huset”. De fleste sprog bruger også den intrinsiske til en vis grad, muligvis endda alle sprog, selv om den i nogle som Guugu Yimidhirr ikke bruges særlig hyppigt.
(nord, syd osv.)
Just FYI, der findes masser af andre absolutte referencerammer. Gurindji og Pirahã bruger f.eks. et flodbaseret system. Jeg talte om mine to foretrukne absolutte (også kaldet geocentriske) systemer her for nylig på /r/askanthropology.
Hvis det er tilfældet, tvinger det at tale et sådant sprog en så til altid at være opmærksom på, hvilken vej man vender?
Det er helt sikkert rigtigt, at folk, der taler disse sprog, er i stand til at orientere sig langt bedre end den typiske vesterlænding. Hvorvidt det skyldes, at sproget tvinger en til at være opmærksom på sin orientering, er et omdiskuteret teoretisk punkt. Det er den opfattelse, som de fleste forskere i MPI Language and Cognition-gruppen, der har stået i spidsen for studiet af den tværsproglige mangfoldighed af rumlig reference og kognition i de sidste to årtier (denne fremragende bog beskriver kulminationen af deres forskning frem til 2002). De har mistet interessen og er gået videre til andre ting nu, og hvis du er kynisk som mig og nogle andre, jeg har talt med, er det fordi de fandt kausalitetsspørgsmålet så svært at bevise.
En indflydelsesrig artikel, som bliver citeret ret ofte her omkring, er Li & Gleitman (2002). Dybest set forsøger forfatterne i dette papir at vise, at forbindelsen mellem rumlig reference og kognition er en illusion, der grundlæggende skyldes sjusket kontrol af variabler, når opgaven udføres (de formulerer det selvfølgelig ikke helt sådan, men det er i det væsentlige, hvad de siger!). Da de skrev dette, er jeg sikker på, at de ikke har rådført sig med mange mennesker på MPI, for de fremsætter mærkelige påstande om, hvordan alle elicitationsspil blev udført, som bare ikke er sande, f.eks. at alle de “absolutte” sproglige elicitationsopgaver blev udført udendørs, og at de “relative” sprogopgaver blev udført indendørs, og at det i virkeligheden kun er denne faktor, der har indflydelse på, om talere af et sprog/en kultur bruger en given FoR. Dette er direkte ikke sandt, og pudsigt nok bliver modsvaret fra Levinson (2002) i samme tidsskrift i samme år aldrig rigtig nævnt her.
Personligt vil jeg sige, at rumlig kognition i en given befolkning udvikler sig som et produkt af, hvordan denne befolkning interagerer med miljøet omkring dem (jeg bruger “miljø” løst her for at henvise til både geografisk landskab, materiel kultur og sociale netværk), og disse forskelle i rumlig kognition afspejles igen i de talendes sprog. Befolkninger reagerer langsomt på deres miljøer, nogle gange over generationer, hvilket forklarer, hvorfor tamilske talere, der lever i bymiljøer, foretrækker den relative FoR, mens de, der lever i landlige miljøer, foretrækker den absolutte FoR (Pederson 1993, 2006), eller hvorfor tokelauanere, der migrerede til deres atolllandskab i de sidste 1000 år, har et rumligt referencesystem, der ligner meget mere et ø-baseret samfund end de atoll-baserede samfund på Marshalløerne og Kiribati (Palmer 2007), der har levet i dette miljø i over 2000 tusinde år.