Visse amerikanske visa, såsom H-1B- eller L-1-arbejdsvisa, er såkaldte “dual intent”, hvilket betyder, at indehaveren har lov til at bruge visummet, mens han/hun samtidig planlægger at flytte permanent til USA. Personer med visa med dobbelt hensigt behøver ikke at bekymre sig om 90-dages reglen.
De fleste midlertidige visa er dog “single intent”, hvilket betyder, at en person, der ansøger om et sådant visum eller bruger det til at rejse ind i USA, angiver sin “non-immigrant intent” – det vil sige, at hans hensigt er kun at bruge visummet til det angivne formål (f.eks. turisme, forretning eller studier) og at forlade landet igen bagefter.
Personer med sådanne visa – herunder indehavere af B-, F-, J-, M-, Q- og TN-visum samt personer, der benytter visumfritagelsesprogrammet – har ikke lov til at komme til USA med henblik på at blive permanent i USA. Hvis de efterfølgende gifter sig eller ansøger om et green card (eller udfører visse andre aktiviteter, f.eks. uautoriseret arbejde eller studier), risikerer de at blive anset for at have givet urigtige oplysninger om deres oprindelige hensigt.
Derimod kan indehavere af “single intent”-visa ændre mening, når de først er i USA, og gifte sig eller ansøge om et green card, så længe de virkelig kom til landet med den oprindelige hensigt at rejse ud. Det rejser et vanskeligt spørgsmål: Hvordan kan myndighederne vide, om en ansøger oprindeligt havde til hensigt at rejse ud eller ej?
For at løse dette problem anvender USCIS 90-dages-reglen, som fastslår, at indehavere af midlertidige visa, der gifter sig eller ansøger om et green card inden for 90 dage efter ankomsten til USA, automatisk formodes at have givet en forkert fremstilling af deres oprindelige intentioner.
Visumindehavere kan stadig være i stand til at overbevise USCIS-embedsmænd om, at deres oprindelige hensigt var ægte, især hvis deres personlige eller erhvervsmæssige situation ændrer sig væsentligt og uventet i løbet af de første 90 dage i USA. Men det er en kamp op ad bakke, så det er normalt bedst at undgå handlinger, der kan give anledning til bekymring over 90-dages-reglen.
90-dages-reglen vs. 30/60-dages-reglen
For september 2017 brugte USCIS en “30/60-dages-regel” til at vurdere en ansøgers hensigt om ikke-immigrant. Ansøgninger om justering af status, der blev indgivet inden for 30 dage efter indrejse i USA, blev formodet at indebære urigtig fremstilling af hensigten og blev derfor ofte afvist, mens ansøgninger indgivet mellem 30 og 60 dage efter indrejse i USA blev betragtet som mistænkelige, men ikke nødvendigvis diskvalificerende. Ansøgninger indgivet mere end 60 dage efter indrejse i USA blev generelt ikke betragtet som problematiske.
I september 2017 erstattede USCIS 30/60-dages-reglen med den nuværende 90-dages-regel, som nu gælder for alle ansøgere. Den er strengere end 30/60-reglen, da ansøgere, medmindre de kan bevise det modsatte, formodes at have givet urigtige oplysninger om deres hensigter, hvis de gifter sig eller ansøger om et immigrantvisum inden for 90 dage efter deres indrejse i USA. 90-dages-vinduet betyder også, at personer, der har fået indrejsetilladelse til USA i perioder på 90 dage, som f.eks. mange brugere af visumfritagelsesprogrammet, har begrænsede muligheder for at justere deres status uden at udløse 90-dages-reglen.
Er du usikker på, hvordan dette påvirker dig? Med Boundless får du en erfaren uafhængig immigrationsadvokat til at besvare dine spørgsmål og gennemgå hele din green card-ansøgning uden ekstra gebyr. Få mere at vide, eller tjek, om du er kvalificeret til et ægteskabsbaseret green card.