RESUMÉ
Regnskab for salg af gavekort udgør et nyt dilemma for detailhandlerne i forbindelse med rapportering. Uafklarede rapporteringsspørgsmål, der skyldes den regnskabsmæssige behandling af salg af gavekort og “brud” (gavekort, som forbrugerne ikke indløser), kan potentielt berøre flere regnskabsregler, herunder standarder for indregning af indtægter og indregning af særlige poster.
Denne afvejning mellem forbruger og forhandler giver detailhandlerne masser af økonomisk begrundelse for at tilbyde og endog fremme salg af gavekort, fordi detailhandlerne kan opnå en række økonomiske fordele ved et sådant salg. Fordelene ved gavekort kan omfatte øget salg, markedsføringsmuligheder, forbedret likviditet og lagerstyring samt en stærkere bundlinje som følge af uindløste gavekort.
Regnskabsmæssigt afspejler den første salgstransaktion for et gavekort ikke nogen formodet værdi, men snarere en forpligtelse for udskudt omsætning, hvilket giver analytikere udfordringer.
Forfatterens analyse tyder på, at selv om visse tendenser i rapporteringen af gavekorttransaktioner er ved at opstå, er praksis langt fra ensartet.
Den tilsyneladende væsentlige procentdel af gavekortværdien, der ikke anvendes, skaber yderligere regnskabsmæssige komplikationer. Tendenser i indløsningsmønstre for tidligere solgte gavekort giver detailhandlerne mulighed for at udarbejde et skøn over fremtidigt brud. Når der er udarbejdet et pålideligt skøn, kan detailhandleren hævde at have et grundlag for at fjerne gavekortforpligtelsen fra sine regnskaber.
Placeringen af brud på gavekort i regnskaberne medfører yderligere usikkerhed og variation i den finansielle rapportering. SEC har ikke offentligt taget stilling til regnskabsmæssig behandling af gavekort, bortset fra at oplyse, at personalet ikke mener, at øjeblikkelig indregning af ethvert omsætningsbeløb på salgsstedet er i overensstemmelse med personalets opfattelse af GAAP.
Charles Owen Kile Jr., Ph.D., er professor i regnskab ved Middle Tennessee State University. Hans e-mail-adresse er [email protected].
B lack Friday, der kaldes sådan, fordi det er startskuddet til den juleindkøbssæson, som detailhandlerne håber vil bringe den 4,7 billioner dollars store industri i sort, er kun få uger væk. Men sidste år valgte flere kunder at købe gavekort i stedet for varer, hvilket fordrejede nogle af salgsrapporterne. I denne artikel undersøges de forskellige regnskabsmæssige behandlinger af salg af gavekort og deres efterfølgende indløsningsmønstre.
The National Retail Federation sagde, at salget af gavekort i 2006 (i november og december) var på 27,8 milliarder dollars. Det samlede salg i forbindelse med ferien var 663 mia. dollars, ifølge det amerikanske handelsministerium. Uafhængige finansielle serviceforskningsfirmaer har anslået, at salget af gavekort til jul var så højt som 75 mia. dollars. Faktisk er der ingen, der kender den samlede effekt af gavekorttransaktionerne, fordi detailhandlerne sjældent giver særskilte oplysninger om salg og indløsning af gavekort.
Regnskabet for salg af gavekort udgør et nyt dilemma for detailhandlerne i forbindelse med rapportering. Uafklarede spørgsmål i forbindelse med den regnskabsmæssige behandling af salg af gavekort og “brud” (gavekort, som forbrugerne ikke indløser) griber potentielt ind i flere regnskabsregler, herunder standarder for indregning af indtægter og indregning af særlige poster. I praksis varierer indberetningen af salg af gavekort og brud på gavekort i detailhandlen betydeligt, og det er uklart, hvilke fremtidige foranstaltninger, hvis nogen, standardiseringsorganer og tilsynsmyndigheder vil træffe for at ensrette de forskellige former for praksis.
FORDELE FOR SÆLGERNE
Gavekort giver købere og gavemodtagere en række produktvalg, men begrænser disse valgmuligheder til en enkelt eller et begrænset antal leverandører af detailtjenester. Denne afvejning mellem forbruger og forhandler giver detailhandlerne en god økonomisk begrundelse for at tilbyde og endog fremme salg af gavekort, fordi detailhandlerne kan opnå en række potentielle økonomiske fordele.
Øget salg. Gavekortets mulighed for produktvalg kan overtale ubeslutsomme købere til at foretage køb, som de ellers måske ikke ville foretage. Desuden kan et gavekort medføre yderligere salg, når kortet indløses. Den forudbestemte, faste værdi af gavekortet er i princippet ensbetydende med en garanti for et minimumskøb ved indløsning. Men den faste prisfastsættelse for detailvarer gør det sandsynligt, at modtageren vil bruge flere penge på at købe en vare af større værdi i stedet for at lade en saldo stå på kortet.
Markedsføringsmuligheder. Når gavekort anvendes som gave, skaber de markedsføringsfordele ved at give detailhandleren to kundekontakter og to salgsmuligheder i stedet for kun én. Gavekorttransaktioner genererer også yderligere oplysninger, som virksomheden måske kan omsætte til yderligere salg i fremtidige perioder gennem markedsføring og salgsfremmende foranstaltninger.
Likviditet og lagerstyring. Fordelene for detailhandlerne er ikke begrænset til kundevirkningerne. De realiseres gennem andre aspekter af detailhandelsvirksomheden. F.eks. giver forsinkelsen i overførslen af varer og tjenesteydelser betydelige og indlysende operationelle likviditetsfordele for forretningen. Denne forsinkelse giver også fordele i forbindelse med lagerstyring. Da gavekort sælges i julehandlen og ofte indløses i perioder uden for sæsonen, kan virksomhederne i så fald udjævne lagerbeholdningen i højere grad, end det ellers ville være muligt. Gavekort kan også reducere de generelle driftsudgifter.
Bottom line. Den måske største fordel for detailhandlerne – og en fordel, der har klare regnskabsmæssige konsekvenser – er, at historiske tendenser i forbrugernes adfærd viser, at en del af mange gavekortkøb aldrig vil blive indløst. Detailhandlen og banksektoren erkender forbrugernes tendens til at lade gavekortsaldoen stå ubrugt hen og betegner den ubrugte saldo på et gavekort som brud . Forbrugerundersøgelsesgruppers skøn over brud varierer fra 10 % til 19 %. Selv med forsigtige skøn kan gavekortbrud have potentiale til at påvirke mange virksomheders bundlinje betydeligt.
PRAKSISER VEDRØRENDE DEN FINANSIELLE REGNSKABSPRAKSIS
Forfatteren analyserede 10-K’erne for regnskabsåret 2006 fra 167 virksomheder – fra udvalgte detailhandlere og spisesteder – i et forsøg på at evaluere gavekortrapporteringspraksis hos potentielt berørte udstedere. Resultaterne af denne analyse, der er opsummeret i bilag 1, tyder på, at rapportering af gavekort er en vigtig overvejelse for mange virksomheder, og at der er ved at opstå rapporteringsmønstre. Det er især bemærkelsesværdigt, at mere end to tredjedele af de udvalgte virksomheder giver et vist niveau af oplysninger om deres praksis med hensyn til indberetning af gavekort (se figur 1, panel A). Blandt de virksomheder, der ikke gør det, er de fleste små franchisevirksomheder, der ikke er i håndkøb.
FORSINKELSE AF KONTATERING AF SALG
SEC Staff Accounting Bulletin nr. 101 kræver generelt, at overførsel af produktet (varen) er en nødvendig betingelse for, at omsætningen kan indregnes. SEC Staff Accounting Bulletin nr. 104 indeholder yderligere vejledning. Når en detailhandler sælger et gavekort til en kunde, modtages betalingen for et fremtidigt køb på forhånd, men overførslen af varen udskydes efter forbrugerens eget valg. Så i stedet for at indregne den faktiske omsætning ved salg af gavekort registrerer detailhandlerne en udskudt omsætningsforpligtelse på balancen for kontantudvekslingen, indtil gavekortet indløses.
Denne metode med udskudt omsætning afspejler ikke blot ikke nogen af de tidligere nævnte fordele, men giver også analytikerne udfordringer. En undersøgelse foretaget af Marketing Workshop Inc. viste, at kun 30 % af modtagerne bruger et gavekort inden for en måned. Den stigende brug af gavekort og den tidsmæssige forskydning mellem købet af kortet og det tidspunkt, hvor modtageren indløser det for varer, så detailhandlerne kan indregne salget, fik tilsyneladende analytikerne til at fejlvurdere salget i forbindelse med juleferien i 2006 som værende svagere end forventet. Det uventet stærke januar-salg, når det blev medregnet i feriesæsonen 2006, gjorde i sidste ende detailhandelssalget for året stærkt for de fleste detailhandlere.
I forfatterens analyse har de fleste virksomheder givet en politikerklæring om indregning af indtægter, der forklarer, at indtægter fra gavekort udskydes indtil indløsning, og ca. en tredjedel giver en politikerklæring om indregning af brud. Et tilsvarende antal virksomheder oplyste beløbet for den aktuelle gavekortforpligtelse (normalt i en fodnote). Kun én virksomhed, Ruth’s Chris, oplyste om beløbet for salg af gavekort for det indeværende år.
Af de 113 selskaber, der gav oplysninger om gavekort, gav 80 selskaber i det mindste en indikation af, hvor forpligtelsen kan findes på balancen (bilag 1, panel B). Den mest almindelige praksis var at samle forpligtelsen i en “periodiserede udgifter eller andre forpligtelser”. Andre inkluderede gavekort i en konto for “udskudt indtægt”. Ni virksomheder anså imidlertid gavekortforpligtelsen for at være tilstrækkelig væsentlig til at oprette en særskilt post på balancen.
GIFTKORTBESKØDELSE
Den tilsyneladende væsentlige procentdel af gavekortets værdi, der ikke bliver brugt, skaber yderligere regnskabsmæssige komplikationer. (Consumer Reports anslog, at 19 % af de personer, der modtog et gavekort i 2005, aldrig brugte det). Hvornår opstår f.eks. den manglende begivenhed, at et gavekort ikke bliver indløst? For nogle gavekort kan en udløbsdato fungere som en begivenhed, hvor et uudnyttet beløb fjernes fra den tilbageværende gavekortforpligtelse. Nogle stater har love om uopgjorte ejendele, der regulerer brud på gavekort.
Som følge af forbrugernes interessevaretagelse har gavekort imidlertid i mange tilfælde ingen udløbsdato, og når de ikke indløses, udgør de en ubegrænset forpligtelse for detailhandleren (se sidebjælken “Forbrugerne kæmper mod gavekortrestriktioner”). I sådanne tilfælde giver tendenser i indløsningsmønstre for tidligere solgte gavekort detailhandlerne mulighed for at foretage et skøn over det fremtidige brud. Efterhånden som hver dag går, falder sandsynligheden for indløsning på grundlag af historiske indløsningsmønstre. Disse mønstre gør det muligt for detailhandlerne at beregne et vægtet gennemsnitligt skøn over brud på gavekort. Når der er udarbejdet et pålideligt skøn, kan detailhandleren hævde at have et grundlag for at fjerne gavekortforpligtelsen fra regnskaberne.
For at kunne vurdere udviklingen med henblik på at fastlægge pålidelige mønstre for brud på gavekort kræves det, at der er gået et tilstrækkeligt antal år. Som et resultat heraf anerkender detailhandlerne i praksis to faser af justeringerne for brud på gavekort. Den første regulering er en engangsindregning for at dække den flerårige skønsperiode, som detailhandleren skal bruge for at etablere et mønster for indløsning af gavekort og brud på gavekort. Efterfølgende reguleringer finder sted i efterfølgende perioder for at holde skønnene over fremtidige gavekort, der ikke indløses, ajour. Den første regulering er potentielt farlig, fordi den medfører et engangsstød af engangskarakter i rapporteringsprocessen. Desuden kan der manipuleres med tidspunktet for denne justering, og beløbet kan være betydeligt, fordi det repræsenterer en akkumulering af flere års brud i stedet for kun ét år.
For eksempel indregnede Home Depot i første kvartal af 2005 en justering på 43 millioner dollars for brud på gavekort, der dækkede alle tidligere perioder fra “starten af gavekortprogrammet”. De efterfølgende justeringer for brud på gavekort for resten af 2005 var imidlertid på 9 mio. USD, hvilket er et væsentligt beløb, men dog lille i forhold til den oprindelige engangsjustering.
Forbrugerne kæmper mod begrænsninger på gavekort
Sammen med gavekortets popularitet er der kommet klager fra forbrugerne over begrænsninger i brugen af dem. Almindelige forbrugerklager drejer sig om erstatning af tabte eller stjålne gavekort, tilbagebetalingspolitikker for varer, udløbsdatoer og vedligeholdelsesgebyrer.
I New York har statsadvokaten, efter at have opnået en aftale med Home Depot om at omstøde deres politik, der forbyder erstatning af tabte eller stjålne gavekort, i 2003 opnået lignende aftaler med detailhandlere, herunder Best Buy, Borders, Waldenbooks, Circuit City, CompUSA, Disney Stores, Kohl’s, Nordstrom, J.C. Penney, Eckerd, Musicland, Sears, The Sports Authority, Target, Toys “R” Us, Bloomingdale’s og Macy’s.
Delt på grund af bekymring for svindel refunderer Home Depot og mange andre nationale detailhandlere kun køb, der er foretaget med et gavekort, som en butikskredit. Mange detailhandlere begrænser også brugen af gavekort til brug i butikkerne og tillader ikke gavekortkøb via deres online- eller katalogafdelinger.
Tretten stater forbyder nu udløbsdatoer for gavekort, ifølge Bankrate.com’s 2006 Gift Card Study. Andre stater fastsætter minimumsudløbsperioder.
Vejlighedsgebyrer er stadig almindelige, men er måske ved at ændre sig, ifølge Bankrate.com-undersøgelsen, som nævner et ønske fra detailhandlernes side om at blive mere “forbrugervenlige”. Sådanne gebyrer begynder ofte som et månedligt gebyr på 2 eller 3 dollars på kortets saldo et år fra den dato, hvor kortet er udstedt.
-Matthew G. Lamoreaux
PLACERING AF KORTBRUG
Placering af gavekortbrud i regnskaberne medfører yderligere usikkerhed og variation i den finansielle rapportering. Best Buy Inc. tilføjede 43 mio. USD af ikke indløste gavekortindtægter direkte til salgsindtægterne i februar 2006, herunder 27 mio. USD fra tidligere perioder. I modsætning hertil anvendte Home Depot både sine engangs- og periodeindtægter fra uindløste gavekort til at reducere “salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger”. Best Buy og Home Depot fik mulighed for at forklare deres gavekortregnskaber i forbindelse med denne artikel. Begge afviste at gøre det.
I forfatterens analyse identificerer kun 39 virksomheder, selv om 53 virksomheder har givet en politikerklæring om brud, hvor brud er eller kunne findes i resultatopgørelsen (se bilag 1, panel C). Tendensen går klart i retning af “nettoomsætning”, selv om “andre indtægter” også har en vis støtte. Sammenfattende tyder analysen på, at selv om et stigende antal virksomheder giver oplysninger om gavekort, gives der sjældent nyttige kvantitative oplysninger om størrelsen af det årlige salg af gavekort og brud. Analysen viste også, at selv om der er visse tendenser i rapporteringen, er praksis langt fra ensartet.
Praksis med at medtage ikke-indløste gavekortbeløb i salget eller som en reduktion af omkostningerne ved solgte varer fører til misvisende, overvurderede bruttomargener, da ikke-indløste gavekortindtægter ikke har nogen ledsagende lageromkostninger. F.eks. fejlfortolkede nogle analytikere af Best Buy i begyndelsen investorfølsomme salgs- og bruttomarginstendenser. En reduktion af SG&A-udgifterne ved hjælp af afskrivning af gavekort er en mere konservativ tilgang, men synes begrebsmæssigt mangelfuld og potentielt vildledende, da den økonomiske fordel ikke stammer fra udgiftsreduktionsforanstaltninger.
Alternativt kunne gavekortbrud i tilbagevendende perioder medtages i “andre indtægter”, og beløbet kunne oplyses særskilt i en fodnote, hvis det er væsentligt. Dette ville i det mindste gøre det muligt for analytikere at adskille det fra “salg”. Engangsvederlag for gavekort fra flere perioder er imidlertid et uholdbart element i driften og opfylder definitionen på en særlig post. Virksomheder, der tilbyder gavekort, bør som et minimum oplyse om deres behandling af gavekorttransaktioner og brud på gavekort i fodnoterne. Desuden forpligter MD&A-kravene sandsynligvis virksomhederne til at oplyse, om de tilbyder sådanne programmer, og i givet fald om beløbene fra gavekortindtægter og ikke-indløste saldi, hvis de er væsentlige.
|
Bilag 1
|
Analyse af gavekortregnskab (167 selskaber)* |  |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
SEC’s synspunkt
SEC har ikke taget offentlig stilling til regnskabsmæssig behandling af gavekort (SEC’s personale har afvist at lade sig interviewe til denne artikel), bortset fra at meddele, at personalet ikke anser øjeblikkelig indregning af ethvert indtjeningsbeløb på salgsstedet for at være i overensstemmelse med personalets synspunkt om GAAP. Men alene en sådan udtalelse tyder sandsynligvis på, at spørgsmål vedrørende gavekortregnskab er på SEC’s “radar”, og at Division of Corporation Finance’s personale allerede overvåger udstedernes behandling af salg af gavekort, når de gennemgår indgivelser.
I betragtning af personalets historie i forbindelse med tidligere nye spørgsmål forekommer det sandsynligt, at personalet vil følge op på sine undersøgelser med kommentarer om dette spørgsmål i et forsøg på at indsnævre de forskellige fremgangsmåder, som detailhandlerne nu følger, og at skabe en vis grad af konsistens i rapporteringen. I så fald kan detailhandlerne risikere at indsende ændrede 10-K’er, udsætte registreringen af nye værdipapirer og endog tilpasse de finansielle resultater. Uanset hvad tyder SEC’s tidligere adfærd på, at personalet i det mindste vil tilskynde detailhandlerne til at være mere åbne med hensyn til deres behandling af gavekorttransaktioner. 