- ObjektivitetRediger
- Omkostninger og fordeleRediger
- VæsentlighedRediger
- Definer formål og omfangRediger
- Identificer potentielle emnerRediger
- KategorisererRediger
- Indsaml oplysninger om emnernes indvirkning og betydningRediger
- PrioritérRediger
- Inddrage ledelsenRediger
- Søg efter feedback fra interessenterneRediger
- KonsistensRediger
- BranchepraksisRediger
- KonservatismeRediger
- RettidighedRediger
ObjektivitetRediger
Objektivitetsbegrænsningen omhandler spørgsmålet om behovet for objektive, verificerbare beviser.
Omkostninger og fordeleRediger
Omkostnings- og fordelstvangsbegrænsningen, også kaldet omkostningseffektivitetstvangsbegrænsningen, er gennemgående i hele regelsættet. Virksomhederne skal bruge tid og penge på at fremlægge regnskaber. Mere specifikt kan omkostningerne begrænse omfanget af oplysninger i forbindelse med regnskabsaflæggelsen med den begrundelse, at virksomhederne skal “indsamle, behandle, analysere og formidle relevante oplysninger”, hvilket kræver tid og penge.
For investorerne ønsker de at kende alle finansielle oplysninger om muligt i ideel stand, hvilket kan medføre en enorm økonomisk byrde i selskaberne. Desuden er nogle finansielle oplysninger måske ikke værdifulde for eksterne brugere for at opnå en stor fordel, f.eks. hvor mange penge en virksomhed bruger på at gøre sit hovedkvarter grønnere. Derfor skal virksomhederne, når de beslutter, hvilke elementer der skal indgå i regnskabsaflæggelsen, måle meningen med bestemte finansielle oplysninger og udgifterne til at give bestemte oplysninger og de fordele, de kan få af disse bestemte oplysninger. Hvis omkostningerne ved bestemte oplysninger overstiger de fordele, de kan opnå, kan virksomhederne vælge at undlade at offentliggøre disse bestemte oplysninger. Hvis der f.eks. er en forskel på 0,1 dollar mellem checkhæfte og kontoudtog, bør revisor ignorere 0,1 dollar i stedet for at spilde tid og penge på at finde 0,1 dollar.
VæsentlighedRediger
Selskaberne skal overveje væsentlighed, når de giver finansielle oplysninger. Især skal virksomhederne offentliggøre de væsentlige oplysninger, som kan påvirke de finansielle resultater, og nogle immaterielle oplysninger kan udelukkes. F.eks. ejer en virksomhed nettoaktiver på 10 mio. dollar, og derfor er en kundes misligholdelse på 1000 dollar immateriel, og hvis derimod misligholdelsesbeløbet er på 2 mio. dollar, som kan påvirke de finansielle beslutninger og dermed betyder væsentlig. Der er imidlertid også nogle små poster, som kan overføre nettoresultatet til nettotab, og disse poster kan betragtes som væsentlige poster. For at vurdere, om oplysningerne er væsentlige eller ej, kan virksomheder basere sig på følgende væsentlighedsproces:
Definer formål og omfangRediger
Forventet:
- Kend godt dine mål: Tænk over, hvad du vil gøre med resultatet af væsentlighedsprocessen, og mål kan være fremtidige tendenser eller målfastsættelsesområde osv.;
- Tag din målgruppe i betragtning: Hvem er vigtig for din finansielle rapport, og hvem vil læse den;
- Definér betydningen af væsentlighed for din virksomhed: Betydningen for interessenterne, og er det relevant for din virksomhed;
- Deklarér omfanget af væsentlige emner i din virksomhed: Hvilke dele af din virksomhed vil blive dækket i denne vurdering?
Vejledende:
- Indarbejd væsentlighed: Overvej væsentlighedsresultaterne, når du udarbejder forretningsplaner;
Identificer potentielle emnerRediger
Forventet:
- Kontroller kilder for at lave en lang liste over mulige væsentlige emner: interne data, ekstern gennemgang eller medierapportering osv.;
- Opgave af ansvar: Hvilket team skal involveres, når du laver mulige væsentlige emner: f.eks. øverste ledelsesgruppe;
- Indhold både risici og muligheder, f.eks. omkostningsbesparelser eller effektivitetsgevinster;
- Tag eksternt interessentengagement i betragtning: Den indvirkning og værdifulde feedback, du kan få fra interessenterne;
Avanceret:
- Invester i en digital løsning: Indsaml og opbevar dokumentation;
- Etabler en vedvarende proces: Registrer langsigtede ændringer for væsentlige emner;
KategorisererRediger
Forventet:
- Klassificer de potentielle væsentlighedstemaer i kategorier som f.eks. koncern, land osv.;
- Kontroller, om emnerne er på samme niveau eller ej;
- Align emnernes navn baseret på din organisations politikker og strategier;
- Hver medarbejder, der er involveret i denne proces, skal forstå de specifikke risici og muligheder;
Advanced:
- Forbind hvert væsentligt emne med relevante eksterne ændringer;
- Overvej, hvordan væsentlige emner kan påvirke hinanden eller overlappe hinanden;
Indsaml oplysninger om emnernes indvirkning og betydningRediger
Udelukket:
- Undersøg hvert væsentlighedstema og find sammenhængen mellem emnerne og forretningen med hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige påvirkninger;
- Saml oplysninger om hvert væsentligt emne, som kan bruges til at prioritere emnerne i næste fase;
Avanceret:
Saml oplysninger om hvert væsentligt emne, som kan bruges til at prioritere emnerne i næste fase:
- Anvend metodologi som KPMG True Value til at kvantificere de sociale, økonomiske og miljømæssige virkninger;
PrioritérRediger
Forventet:
- Prioriterer væsentlige emner ved:
- Identificering af relevante forretningsfunktioner og valg af, hvilke interne interessenter der skal deltage i prioriteringen af emnerne.
- Anvendelse af den metode, der blev udviklet i fase 4, til at “score” hvert emne.
- “Fastsættelse af en tærskel eller et grænsepunkt for at afgøre, hvilke emner der skal betragtes som væsentlige”.
Avanceret:
- Indgå i forbindelse med virksomhedens risikostyringsfunktion;
Inddrage ledelsenRediger
Forventet:
- Væsentlighedsvurderingen skal underskrives af den øverste virksomhedsleder;
- Det er vigtigt at foretage gennemgangen, hvilket gør processen pålidelig;
Avanceret:
- Send resultaterne af væsentlighedsvurderingen til bestyrelsen;
- Inddrag nogle sociale tendenser i resultaterne, hvilket kan gøre vurderingen til en bredere virksomhedsstrategiproces;
Søg efter feedback fra interessenterneRediger
Forventet:
- Identificere, hvilken type interessenter der har brug for at gennemgå de væsentlige emner og evaluere resultaterne;
- Indhentet feedback fra interessenter;
Avanceret:
- Forbind resultaterne af væsentlighedsvurderingen med virksomhedens strategier og aktiviteter;
KonsistensRediger
Regnskabserklæringer, der er udarbejdet over en længere periode, bør være konsistente eller ligne hinanden. Hvis de er formateret på samme måde, kan der lettere foretages sammenligninger mellem disse dokumenter.
BranchepraksisRediger
Branchepraksis er en mindre dominerende begrænsning sammenlignet med cost-benefit og væsentlighed i regnskabsaflæggelse. Denne begrænsning betyder, at det i nogle brancher er svært og dyrt at beregne produktionsomkostningerne, og derfor vælger virksomhederne i disse særlige brancher kun at rapportere de aktuelle markedspriser i stedet for produktionsomkostningerne. For eksempel er det i landbrugsindustrien vanskeligt og dyrt at beregne omkostningerne pr. afgrøde, og derfor vælger de at rapportere prisen på det aktuelle marked, hvilket er lettere for landmændene.
KonservatismeRediger
Regnskabsmedarbejdere vurderer transaktionerne og vælger derefter, om transaktionerne skal registreres eller ej, på grundlag af deres egen vurdering. I den henseende er konservatisme en hjælp for revisorer til at træffe et valg mellem to lignende alternativer, og det får revisorer til at vælge at registrere det mindre optimistiske valg. Hvis der f.eks. er en mulighed for, at kunderne vil sagsøge virksomheden, og at de måske heller ikke vil sagsøge virksomheden. I dette tilfælde skal revisorerne oplyse investorerne om denne situation.
Dertil kommer, at konservatismen også er en mindre domineret begrænsning, hvilket betyder, at virksomhederne også skal tage mere hensyn til dårlige nyheder end gode nyheder, når de aflægger regnskab. Især skal virksomhederne vælge den metode, der “mindst sandsynligt overvurderer aktiver og indtægter eller undervurderer passiver og tab”, når de støder på regnskabsmæssige problemer. Hvis medarbejderne f.eks. mener, at der vil være 2 % uerholdelige fordringer i form af tilgodehavender baseret på historiske oplysninger, og andre medarbejdere mener, at der vil være 5 % på grund af et pludseligt fald, skal virksomheden bruge tallet på 5 %, når den afgiver regnskaber.
RettidighedRediger
Mest indlysende er det måske, at regnskaberne skal være relevante med hensyn til dato. Kvartalsrapporter bør ikke kun være tilgængelige på halvårsbasis, da nogle af oplysningerne i rapporten ikke ville være særlig nyttige.