Den 31. oktober 2018 udfoldede et edderkoppespind af lyn sig over Brasilien og strakte sig 440 miles hen over himlen – en længde, der omtrent svarer til afstanden mellem Boston og Washington, D.C. Det kolossale lyn satte rekorden for det længste lynnedslag på afstand, der er registreret til dato.
Den elektrificerende begivenhed er en af to rekordstore lynnedslag, der for nylig blev bekræftet af en komité under Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), fremgår det af en erklæring. Et andet lyn lyste op over det nordlige Argentina den 4. marts 2019 i hele 16,73 sekunder og satte dermed en rekord for den længste registrerede varighed af et lynnedslag.
“Det er sindssyge, utrolige ekstremer,” siger Randall Cerveny, medlem af WMO-komitéen og videnskabsmand ved Arizona State University, til Matthew Cappucci for Washington Posts Capital Weather Gang.
Forskere fra WMO brugte satellitbilleder til at bekræfte rekordnedslaget. Holdet offentliggjorde deres resultater i tidsskriftet Geophysical Research Letters i denne måned.
Lynslynger skyldes ifølge NASA en ophobning af ubalancerede elektriske ladninger i stormsystemer. Normalt er lynene kun nogle få kilometer lange og varer kun et eller to sekunder, rapporterer Cappucci.
“Megaflashes” er derimod komplekse net af lyn, der spreder sig horisontalt, nogle gange i hundredvis af kilometer, rapporterer Doyle Rice for USA Today. Som Cappucci rapporterer, viser ny forskning, at megaflashes måske er mere almindelige, end forskerne engang troede. De enorme lyn kan også udvide sig op til størrelsen af det stormsystem, der skaber dem – så jo større stormen er, jo større er potentialet for et enormt lysshow.
Sydamerika er udsat for enorme konvektive systemer på mesoskala, som er netværk af tordenvejr, der kan strække sig op til 60 miles på tværs om sommeren. Disse former for enorme stormnetværk skaber de ideelle muligheder for enorme lynnedslag, rapporterer Cappucci.
Herfor blev rekorden for det længste lyn over en længere afstand holdt af et 199,7 miles langt blitz i Oklahoma i 2007, rapporterer Hannah Osbourne for Newsweek. Rekorden for længste varighed blev holdt af en, der blinkede over Provence-Alpes-Côte d’Azur i Frankrig i 7,74 sekunder i 2012.
Disse tidligere rekorder, der blev bekræftet i 2016, tvang WMO til at genoverveje, hvordan organisationen definerede lyn, som Jason Daley rapporterede for Smithsonian Magazine på det tidspunkt. Organisationen ændrede den formelle definition af lyn fra en “serie af elektriske processer, der finder sted inden for et sekund” til en “serie af elektriske processer, der finder sted kontinuerligt” for bedre at beskrive den slags langvarige lyn, der registreres.
Som WMO bemærker i sin erklæring, understreger den potentielle ødelæggende kraft af megablittene lyn behovet for forsigtighed under større uvejr. Organisationen minder folk om at følge 30-30-reglen: Hvis der går mindre end 30 sekunder mellem torden og lyn, skal man gå indenfor og blive indenfor i mindst 30 minutter efter det sidste lyn.
“Miljøekstremer er levende målinger af, hvad naturen er i stand til, samt videnskabelige fremskridt i forhold til at kunne foretage sådanne vurderinger,” siger Cerveny i WMO’s erklæring. “Det er sandsynligt, at der stadig findes endnu større ekstremer, og at vi vil være i stand til at observere dem, efterhånden som lyndetektionsteknologien bliver bedre.”