Ja, hvor pinligt det end er at indrømme, så er jeg 22 år gammel og har aldrig haft en kæreste.
Med Valentines Day på vej (den dag på året, jeg har mest imod) blev jeg inspireret af et lignende indlæg (Confessions of a Hopeless Introvert), og jeg besluttede at lave min egen liste over grunde til, at jeg er alene. Kun at min liste ikke kun forklarer min nuværende forholdsstatus (single), men også min tilsyneladende permanente status (evigt alene pige?). Da jeg studerer psykologi, er jeg naturligvis lidt skør, og selvfølgelig psykoanalyserer jeg mig selv!
Så her er resultatet af min selvanalyse – mine 20 grunde til, at jeg aldrig har haft en kæreste:
1. Jeg er indadvendt, jeg er genert OG jeg er Jomfru
Når ikke alle indadvendte er genert, men jeg er tilfældigvis begge dele.
Hvorvidt man tror på stjernetegn eller ej, er jeg også plakatbarnet på en Jomfru-pige – organiseret, kritisk og jeg holder mine følelser skjult (jeg kan virke kold). Med disse 3 faktorer kombineret kan jeg være et socialt akavet rod!
2.Jeg har tillidsproblemer
Jeg blev opdraget til at være meget kynisk over for alle, jeg møder, og til altid at tænke over folks bagtanker.
Mine forældres kærlighedsløse (og til tider ret ondskabsfulde) ægteskab får mig også til at sætte spørgsmålstegn ved, om hele det der med ‘ægte kærlighed’ og ‘sjælevenner’ virkelig eksisterer.
3. Jeg kommer ikke nok ud
Jeg er en hjemmegående person. Jeg nyder at tage mine trackies (træningsbukser), morgenkåbe og tøfler på, og så hygger jeg mig med chokolade eller noget lige så lækkert foran fjernsynet. Jeg har heller ikke så meget fritid og penge til at gå ud så ofte. Det betyder, at jeg ikke sætter mig selv i nok sociale situationer, der kan føre til, at jeg møder en potentiel fremtidig kæreste.
4. Jeg er kræsen
Jeg er kun interesseret i fyre, som:
a) jeg finder fysisk attraktive b) ikke er spillere c) har nogle lignende interesser og d) kan få mig til at grine.
Det lyder rimeligt nok, ikke? De to første kriterier er det, som jeg har problemer med. Det er sjældent, at jeg er tiltrukket af nogen – så meget, at jeg i et stykke tid faktisk troede, at jeg var aseksuel! Desuden er de eneste steder, hvor jeg nogensinde bliver kontaktet af fyre, i klubber og på pubber – hvilket dybest set er der, hvor de fleste fyre går hen og leder efter et one night stand. Nej tak.
5. Mine venner er flottere end mig (jeg er usynlig)
Her er et perfekt eksempel. For et par måneder siden var mine venner og jeg ude på en klub. Vi havde lige bestilt en lækker cocktailkande, og vi var ved at hælde den op i hvert vores glas. Det næste jeg ved er, at jeg vender mig om, og en super lækker fyr står og snakker med en af mine venner. Han kigger ikke engang i min retning. Det viser sig, at han både er utrolig klog og ser godt ud, men min veninde var ikke overdrevent begejstret for det (hun er vant til at blive antastet). Hun gav ham alligevel sit nummer og gik senere med til at gå på en date. En date senere og hun siger, at hun ikke rigtig er interesseret. Jeg lader som om jeg sympatiserer, mens jeg samtidig har lyst til at ryste hende. Flotte fyre ser bare ud til at kigge lige forbi mig og kun lægge mærke til mine veninder. Jeg oplever også ofte, at folk (kvinder, mænd, gamle og unge) kører ind i mig på gaden, fordi de ikke havde set mig der. Jeg er usynlig.
6. Jeg ved ikke, hvordan man flirter
Jeg finder først på noget sødt eller vittigt at sige flere timer efter samtalen, eller jeg opdager slet ikke, når nogen prøver at flirte med mig.
7. Jeg har ikke mange venner
Alle ved, at en af de bedste måder at møde nye fyre på er gennem venners venner. Dette er naturligvis et problem, når du ikke har mange venner. Jeg foretrækker at have en lille, tæt og troværdig gruppe af venner frem for at være en del af en stor social kreds. Indrømmet, jeg kunne godt have flere venner i min omgangskreds, men jeg er længe om at stole på folk, og jeg er næsten lige så selektiv med mine venner, som jeg er med fyre.
8. Jeg ser gennemsnitligt ud & Jeg kan godt lide at klæde mig behageligt
Fyre er bare ikke til mig, fordi jeg rent udseendemæssigt ser ret gennemsnitlig ud. Jeg tiltrækker bare ikke deres opmærksomhed (se grund nr. 5). Ingen smukke voluminøse lokker eller eksotisk mørk solbrændthed eller superlange vipper. Bare mig; lyshåret, slank, med glat brunt hår og blågrå øjne. Jeg kan også godt lide at klæde mig komfortabelt på. Det betyder, at du ofte kan finde mig iført et par skinny jeans, converse sko og en t-shirt. Det er behageligt, men det er ikke sexet eller opmærksomhedskrævende, men jeg kan bare ikke få motivationen til at klæde mig på for at gå på shopping eller i biografen. På en aften i byen vil jeg klæde mig pænt på, men selv da er jeg stadig den meget gennemsnitlige pige.
9. Jeg får lyst til at flygte eller afvise en fyr, når de nærmer sig mig
Jeg har ingen erfaring med at tale med attraktive fyre, der er interesseret i mig. Så når jeg er i den situation (meget sjældent), flipper jeg helt ud og prøver at finde på en undskyldning for at komme væk fra ham og tilbage til mine venners sikkerhed. Ofte er jeg måske ikke engang sikker på, om jeg er tiltrukket af fyren, før jeg flygter. Denne angst får mig ofte til at virke fjendtlig eller kold, hvilket i den grad ikke er den, jeg egentlig er.
10. Jeg gik på et gymnasium kun for piger
Jeg fik aldrig fyrvenner i gymnasiet, fik aldrig chancen for at blive inviteret med til skolefesten på gangene eller lærte at tale med fyre, jeg kan lide. Du tror måske, at det er irrelevant nu, hvor jeg er 22 år gammel, men det er det ikke. Jeg savnede det grundlæggende fundament for datinglivet, som ville hjælpe mig, når jeg forlod skolen.
11. Jeg boede hjemme, mens jeg studerede på universitetet
I min opvækst så jeg amerikanske film og tv-serier, hvor børn, der forlod high school, gik på “college” (uni), hvilket betød, at de flyttede ud af deres forældres hus og ind på et kollegieværelse. Det er ikke særlig almindeligt i Australien, da de fleste mennesker fortsat bor hjemme og pendler til universitetet med offentlig transport. Jeg føler, at det at bo på college er en erfaring, som jeg virkelig kunne have nydt godt af. Det ville have været en mulighed for at få flere venner, end jeg fik i min tid på uni (ikke mange) og måske få en chance for at date nogen, men det var alt for dyrt.
12. Alle de fyre, jeg er tiltrukket af, har allerede en kæreste
Har de ikke altid det?
13. Jeg kan ikke lide at gå på diskotek & drikke meget eller danse offentligt
Nu synes du sikkert, at jeg er en komplet kedelig person. Men, uanset hvad. Hvem i 20’erne nyder ikke disse ting? Mig…
Jeg forklarede, hvorfor jeg ikke kan lide at gå på diskotek og drikke i mit sidste indlæg. Hvad angår at danse offentligt…som sagt er jeg genert!
Problemet er, at mange piger møder deres kærester på klubber, de danser med dem, og alkohol er med til at sørge for, at alt går glat.
14. Jeg lider af BRF (Bitchy Resting Face)
Se mit første indlæg
15. Jeg er bekymret for, at en fyr, jeg kan lide, finder ud af, hvor uerfaren jeg er
Og jo flere år der går, jo mere pinligt bliver det.
16. Jeg vil ikke have det samme, som drenge vil have i min alder
Jeg er sikker på, at du kan gætte den her.
17. Jeg bekymrer mig om, hvad mine venner tænker
Min vigtigste mulighed for at møde fyre er på barer og klubber. I de meget sjældne tilfælde, hvor jeg går derhen, og nogen nærmer sig mig, er jeg konstant opmærksom på, at mine venner kigger på mig hele tiden. De kender min manglende erfaring, og jeg føler mig flov over, at de kigger over på mig, og jeg gætter på, at de dømmer mig og/eller den fyr, jeg taler med. Jeg ved godt, at jeg burde være ligeglad, for de er mine venner, og de holder virkelig af mig, men det generer mig alligevel.
18. De drenge, jeg kan lide, virker ikke interesserede, og dem, jeg slet ikke kan lide, vil ikke lade mig være i fred
Jeg tror, at de fleste piger kan relatere til denne her!
19. Jeg er tilbageholdende med at date folk, jeg har mødt online
Er det så meget at ønske, at min første kæreste skal være en, jeg har mødt i den virkelige verden? Jeg ville ikke have så meget imod at nedlade mig til online dating, hvis jeg faktisk havde erfaring med dating i første omgang.
20. Ikke proaktiv – frygt for afvisning
Min angst for at blive offentligt afvist og ydmyget afholder mig fra selv at henvende mig til fyre. Jeg er næsten hele tiden sikker på, at den person, jeg kan lide, er helt ude af min liga (hvilket måske ikke er så langt fra sandheden).
Hvis du stadig er der, er du sikkert udmattet af den næsten romanlange liste og sikker på, at jeg er super neurotisk, eller også har du fået et anfald på gulvet af alle de flashy gifs. Undskyld, jeg lod mig rive lidt med!
Kan du overhovedet forholde dig til min kvalmende lange liste over årsager til, at jeg ikke har en kæreste?