Det sker sjældent, at du har alle de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre projektet som planlagt. Selv hvis du har dem, kan enhver risiko under projektets udf relse tage denne frihed fra dig, og du bliver nødt til at klare dig med færre ressourcer.
Selv når du har alle de n dvendige ressourcer, er det som projektleder dit ansvar at bruge ressourcerne effektivt og spare omkostninger for virksomheden.
For at opnå disse mål bruger du ressourceoptimeringsteknikker. To sådanne ressourceoptimeringsteknikker er som følger:
- Resource Leveling
- Resource Smoothing
Disse teknikker gør det muligt for dig at gennemføre projektet med minimal hindring.
Resource Leveling
Du bruger ressourceudjævning, når du har begrænsede ressourcer, og du kan forlænge tidsplanen.
Resourceudjævning anvendes, når:
- En kritisk ressource måske ikke er tilgængelig i en vis periode;
- En kritisk ressource måske ikke er tilgængelig på et bestemt tidspunkt;
- Du skal dele en ressource med et andet projekt;
- Efterspørgslen efter en ressource overstiger udbuddet.
Du bruger også denne teknik, når du skal holde et vist ressourceforbrug på et konstant niveau.
I resource leveling bliver du bedt om at optimere de begrænsede ressourcer, som du har fået stillet til rådighed. Her er tidsplanen ikke fast.
Resource leveling besvarer spørgsmålet om, hvornår du vil være i stand til at afslutte projektet med de givne ressourcer.
Resource leveling kaldes nogle gange resource constrained scheduling (RCS). Hvis der ikke er ressourcer til rådighed, kan projektets varighed ændres.
Et eksempel fra den virkelige verden
Lad os sige, at du er ved at udarbejde en tidsplan for et projekt, som skal opføre en toetagers bygning. Til opførelsen af første etage har du nok stilladser, men til anden etage har du brug for ekstra stilladser.
Så du kigger i din organisation og finder ud af, at du kan skaffe ekstra stilladser fra et andet projekt, men en uge senere end det, du har brug for.
Så du forsinker byggeaktiviteterne på anden etage med en uge.
Dette er et eksempel på ressourceudjævning, hvor du forlænger tidsplanen for at få ressourcen.
Ressourceudjævning
Du bruger ressourceudjævning, når du skal optimere ressourcerne, og du ikke kan forlænge tidsplanen.
Da du ikke kan forlænge tidsplanen, forbliver projektets færdiggørelsesdato og den kritiske vej den samme. Her kan aktiviteterne ikke forsinkes mere end deres samlede og frie float.
Brug af float i denne teknik vil medføre, at du mister noget fleksibilitet fra din sti; men tidsplanen vil være optimeret, effektiv og omkostningseffektiv.
I ressourceudjævning skal du være omhyggelig med at undgå enhver forsinkelse i aktiviteten, da det kan påvirke din kritiske sti.
Tiden er den vigtigste begrænsning her. Du har en fast tidsplan og skal optimere ressourcerne.
Ressourceudjævning er også kendt som time constrained scheduling (TCS). Projektets slutdato kan ikke ændres, og du skal optimere ressourcerne inden for den flydende periode.
Et eksempel fra den virkelige verden
Lad os sige, at du ønsker at søge om PMP-eksamen og har afsat 60 timer til at studere i løbet af tre måneder. Det svarer til 20 timer om måneden.
Men når du planlægger datoen for eksamen, finder du ud af, at den eneste ledige aftale er om fire måneder. Nu skal du fordele disse 60 timer over fire måneder, hvilket betyder 15 timer pr. måned.
Dette er et eksempel på ressourceudjævning. Da du har tid nok, er der ikke behov for at bruge alle 60 timer i løbet af tre måneder. Du kan lette byrden i disse tre måneder og også bruge den fjerde måned.
Forskel mellem ressourceudjævning og ressourceudjævning
Det følgende er et par forskelle mellem ressourceudjævning og ressourceudjævning:
- I ressourceudjævning kan projektets slutdato ændres, mens den ikke ændres i udjævning.
- I ressourceudjævning ændres den kritiske vej (stiger generelt), mens den ikke gør det i ressourceudjævning, og aktiviteterne kan forsinkes inden for deres flydetid.
- Ressourceudjævning udføres normalt efter ressourceudjævningen.
- I ressourceudjævning er ressourcerne den vigtigste begrænsning, mens projektets slutdato er en begrænsning i ressourceudjævning.
- Ressourceudjævning bruges, når ressourcerne er under- eller overallokeret. Ressourceudjævning anvendes, når ressourcerne er ujævnt allokeret.
- Resourceudjævning kan anvendes på aktiviteter på den kritiske vej, mens man ved ressourceudjævning ikke rører aktiviteter på den kritiske vej.
Ligheder mellem ressourceudjævning og ressourceudjævning
Følgende er nogle få ligheder mellem disse to teknikker:
- De hjælper dig begge med at optimere ressourceudnyttelsen
- De hjælper dig begge med at planlægge netværksanalyser
Resourceudjævning og ressourceudjævning er forskellige teknikker, og de anvendes under forskellige situationer. Det er ikke altid nødvendigt at bruge begge teknikker; i dette blogindlæg nævnte jeg, at ressourceudjævning normalt sker efter ressourceudjævning.
Det er ikke sandt i alle tilfælde; du kan bruge en af dem eller begge dele. Men hvis du bruger dem begge, er ressourceudjævning normalt efterfulgt af ressourceudjævning.
Summary
Resourceudjævning og ressourceudjævning er to ressourceoptimeringsteknikker, som, hvis de bruges i et projekt, øger chancen for at afslutte projektet inden for de godkendte basislinjer for omkostninger og tidsplan. Ressourceudjævning bruges til at afbalancere efterspørgsel og udbud af ressourcer, og ressourceudjævning hjælper med at sikre ensartet ressourceudnyttelse. Disse teknikker anvendes også på grund af lovbestemte eller lovgivningsmæssige krav. Uanset hvad, hjælper disse teknikker dig med at optimere dine ressourcer i dit projekt.