Det 9p21.3 risikolokus er det første lokus, der er forbundet med en øget risiko for koronararteriesygdom (CAD)-relaterede hændelser og mange andre fænotyper. Dette locus indeholder 59 enkelt nukleotidpolymorfismer (SNP’er) i et område med flere langtrækkende forstærkere og lange ikke-kodende RNA’er (lncRNA’er), der påvirker ekspressionen af nabogenerne cyclinafhængig kinase 2A og 2B (CDKN2A og CDKN2B), som er nødvendige for at kontrollere vaskulær glat muskelcelles proliferation og aldring. Flere undersøgelser har forsøgt at identificere den præcise mekanisme, hvormed dette locus udøver sin patogene virkning og øger risikoen for CAD-relaterede hændelser. I denne gennemgang vil vi fremhæve de vigtigste fremskridt i vores forståelse af genotype-fænotype-sammenhængen på det mekanistiske og fænotypiske niveau. Den høje befolkningstilskrivningsrisiko for 9p21.3-risikolokus, den mekanistiske viden, der hidtil er opnået, og den igangværende forskningsindsats kan lette udformningen af nye terapeutiske molekyler til at reducere risikoen for CAD og de relaterede hændelser.