“The Girl in the Photographs” er et uheldigt eksempel på den afstand, der kan opstå mellem en films ambitioner og dens udførelse. Denne sørgelige slasher, der kun er bemærkelsesværdig på grund af genrepilleren Wes Cravens medvirken (han døde sidste år og er krediteret som udøvende producent), er lige så fattig på skræk som på idéer.
Det kan dog godt være, at krimigenren er pointen i et manuskript (af instruktøren, Nick Simon, og to andre), der er så tilstoppet med klichéer, at deres samlede helhed sikkert må være tænkt som større end deres sum. Dette håb styrkes af et indledende citat fra William S. Burroughs, der antyder mere højtravende mål end sprudlende blod, så vi udholder forventningsfuldt det intetsigende selskab med Colleen (Claudia Lee), der arbejder i en købmandsbutik i South Dakota og modtager af foruroligende fotografier af blodigt voldtagne kvinder.
Den lille bys politi (ledet af en slumrende Mitch Pileggi) er uinteresseret, men en modbydelig, ubehagelig, ubehageligt grovmundet fotograf (Kal Penn) er fascineret og ankommer fra Los Angeles med en flok tomme modeller og planer om at efterligne de mystiske billeder til sin portefølje. Samtidig fodrer to maskerede mordere – standardparret af psykopater – deres seneste fange med kattemad, inden de nærmer sig Colleen.
Den billigt udseende og dårligt spillede “Girl” har en slidt sleaziness, der ikke er begrænset til den knapt påklædte pudenda, der pryder slutteksterne. Det, der starter som en lovende kommentar til fotografiets objektiverende karakter, synker hurtigt ned i endnu en rutinemassakre. Filmskaberne synes ligesom fotografen at være mobiliseret af troen på, at en overbelastning af banalitet i sig selv er en slags nyhed. Ikke denne gang. JEANNETTE CATSOULIS