Måske er det “det vil aldrig ske for mig”-syndromet, der gør, at mange af os rejsende ikke er så forberedte, som vi burde være. Hvis du er i Thailand, Spanien eller Bolivia, ville du så vide, hvilket nummer du skal ringe til for at få hjælp?
En smule historie
I 1937 blev London den første by, der indførte et system, hvor opkaldene kunne ringe et kort 3-cifret nummer for at få øjeblikkelig hjælp. De valgte 999, da det var svært at komme til at ringe ved et uheld på de gamle pulstelefoner. Ved at ringe til 999 blev en telefonist advaret ved at lade en summer lyde og et rødt lys blinke.
Det første 911-system i Nordamerika blev oprettet i Winnipeg, Canada, i 1959, og ni år senere fulgte Alabama og Alaska efter og bragte det til USA. Det var først i 1980’erne, at 911 blev en standard under den nordamerikanske nummerplan.
Der var mange forhindringer, der skulle overvindes, f.eks. at man kunne blive videresendt til den forkerte jurisdiktion, men med skiftende teknologiske fremskridt har næsten alle steder i Nordamerika i dag en præcis 911-tjeneste.
Nødtjeneste på din mobiltelefon
Den måske mest nyttige ting at have i et hvilket som helst land i en nødsituation er måske en mobiltelefon. GSM-nettet bruger 112 som et verdensomspændende alarmnummer. Når 112 ringes op fra en GSM-telefon, vil netværket automatisk viderestille dig til den lokale alarmcentral, hvis den er tilgængelig.
Dertil kommer, at mange lande tillader nødopkald fra telefoner uden SIM-kort (i Latinamerika kræves der dog et SIM-kort). De, der ikke kan fungere særlig godt i en nødsituation, vil måske føle sig mere trygge ved at vide dette: For at ringe op til et alarmnummer fra de fleste mobiltelefoner kræves det ikke, at tastaturet er ulåst.
Da 80 % af det globale mobilmarked anvender GSM-teknologi, er det værd at bruge de få penge på at få fat i en, når du rejser, hvis din nuværende mobil ikke er GSM.
Lokale alarmnumre rundt om i verden
Selv om du rejser med en mobiltelefon, og helt sikkert også hvis du ikke gør det, skal du kende det lokale “911”-nummer på din destination. Skriv det ned, lær det udenad, stempl det på din pande. Forhåbentlig får du ikke brug for det.
* angiver kun nummeret til medicinsk service – tryk IKKE på *, når du ringer.
Nordamerika:
USA og Canada – 911
Mexico – 066, 060 eller 080 (i nogle områder henvises 911 til lokale tjenester)
Asien:
Kina – 999 i de fleste større byer. Andre steder: 120*
Hong Kong – 999
Indien – 102
Indonesien – 118/119*. Eftersøgning og redning – 115. Naturkatastrofe – 129
Iran – 110 (112 fra mobil)
Israel – 101* (112 fra mobil)
Japan og Korea – 119*
Malaysia – 999
Mongoliet – 103
Filippinerne – 117 (112 og 911 omdirigerer til 117)
Saudi Arabien – 997*. Nødsituationer i forbindelse med redning – 911, 112 eller 08
Singapore – 995
Thailand – 1669*. “Turist”-politi (engelsktalende) – 1155
UAE – 998* eller 999*
Vietnam – 115*
Afrika:
Egypten – 123*. Turistpolitiet – 126
Ghana – 999
Marokko – 15*
Nigeria – 199
Sydafrika – 10177*. Politi og brandvæsen – 10111 (112 fra mobil)
Zambia – 991* (112 fra mobil)
Zimbabwe – 999
Europa:
Forenet Kongerige – 999 eller 112
Europæiske Union og mange andre europæiske lande – 112
Oceanien:
Australien – 000
New Zealand – 111
Fiji – 911
Vanuatu – 112
Centralamerika og Caribien:
Guatemala – 120*
Barbados – 511*
Jamaica – 110*
Nicaragua – 118*
Honduras – 199*
Sydamerika:
Argentina – 107* (911 fungerer i visse områder som alarmcentral)
Bolivia – 118*
Brasilien – 192*
Chile – 131*
Colombia – 112 eller 123
Paraguay og Uruguay – 911
Suriname – 115
Venezuela – 171