Sådan skriver du et resumé af en forskningsartikel

Skriv et resumé til målgruppen af forskere

Research abstracts har altid spillet en afgørende rolle for at forklare din undersøgelse hurtigt og kortfattet for redaktører og forskere og få dem til at læse videre. Men med de allestedsnærværende onlinepublikationsdatabaser er det i dag endnu vigtigere at skrive et overbevisende resumé, end det var i de dage, hvor manuskripter var indbundet i papir.

Resuméer er til for at “sælge” dit arbejde, og de kan derfor sammenlignes med “resuméet” i et forretningscv: en officiel briefing om det vigtigste ved din forskning. Eller “essensen” af din forskning. Da størstedelen af de akademiske transaktioner foregår online, betyder det, at du har endnu mindre tid til at imponere læserne – og øget konkurrence i form af andre abstracts, der er derude at læse.

APCI (Academic Publishing and Conferences International) bemærker, at der er 12 spørgsmål eller “punkter”, der tages i betragtning i udvælgelsesprocessen for tidsskrifter og konferencer, og understreger vigtigheden af at have et abstract, der opfylder alle disse kriterier. Da det ofte er den ENESTE chance, du har for at overbevise læserne om, at de skal læse videre, er det vigtigt, at du bruger tid og energi på at udarbejde et abstract, der troværdigt repræsenterer de centrale dele af din undersøgelse og fanger dit publikum.

Med det i tankerne skal du følge disse forslag, når du strukturerer og skriver dit abstract, og lære, hvordan du præcist sætter disse idéer ind i et solidt abstract, der vil fange dine målgrupper.

Hvor du begynder at skrive dit abstract

Beslut, hvilken type abstract du skal skrive

Alle abstracts skrives med det samme væsentlige mål: at give et resumé af din undersøgelse. Men der er to grundlæggende stilarter for resuméer: beskrivende og informative. Her er en kort afgrænsning af de to:

• Descriptive abstract: 100-200 ord; angiver den type oplysninger, der findes i artiklen; forklarer formål, mål og metoder i artiklen, men udelader resultater og konklusion
• Informative abstracts: Et afsnit til en side; en forkortet version af din artikel, der opsummerer alle aspekter af undersøgelsen, herunder resultaterne; fungerer som et “surrogat” for selve forskningen og træder i stedet for den større artikel

Af de to typer er informative resuméer langt mere almindelige, og de bruges i vid udstrækning til indsendelse til tidsskrifter og konferencer. Informative resuméer anvendes til længere og mere teknisk forskning, mens beskrivende resuméer er mere velegnede til kortere artikler og artikler. Den bedste metode til at finde ud af, hvilken type abstract du skal bruge, er at følge vejledningen for indsendelse til tidsskrifter og læse så mange andre offentliggjorte artikler i de pågældende tidsskrifter som muligt.

Research the abstract guidelines and requirements

Som enhver artikel om forskningsskrivning vil fortælle dig, skal forfattere altid nøje følge de specifikke retningslinjer og krav, der er angivet i afsnittet Guide for Authors på deres måltidsskrifts websted. Den samme form for overholdelse af konventioner bør gælde for offentliggørelse i et tidsskrift, for behandling på en konference og selv ved udførelse af en klasseopgave.

Hvert forlag har særlige krav til formatering og struktur. Her er nogle almindelige spørgsmål, der behandles i et tidsskrifts retningslinjer:

• Er der en maksimal eller minimal ord-/tegnlængde?
• Hvad er kravene til stil og formatering?
• Hvad er den passende abstrakttype?
• Er der særlige indholds- eller organisationsregler, der gælder?

Der er naturligvis andre regler, der skal overvejes, når man udarbejder et forskningsresume. Men hvis du følger de anførte regler, første gang du indsender dit manuskript, kan du undgå, at dit arbejde bliver smidt i “cirkulærmappen” med det samme.

Identificer din målgruppe

Det primære formål med dit resumé er at lede forskere til den fulde tekst af din forskningsartikel. I videnskabelige tidsskrifter lader abstracts læserne afgøre, om den forskning, der diskuteres, er relevant for deres egne interesser eller studier. Resuméer hjælper også læserne til hurtigt at forstå dit hovedargument. Overvej disse spørgsmål, når du skriver dit abstract:

• Er andre akademikere inden for dit felt hovedmålgruppen for din undersøgelse?
• Vil din undersøgelse måske være nyttig for medlemmer af den brede offentlighed?
• Har du skrevet forskningsresultaterne, så de bredere implikationer, der præsenteres i abstractet, er med?

Ved skitsering og skrivning af dit resumé

Giv kun relevante og nyttige oplysninger

Som titlen på din forskningsartikel skal dække så meget som muligt på få korte ord, skal dit resumé dække alle dele af din undersøgelse for at forklare din artikel og din forskning fuldt ud. Da det skal udføre denne opgave på kun få hundrede ord, er det vigtigt, at det ikke indeholder tvetydige referencer eller sætninger, der vil forvirre læseren eller vildlede ham om indholdet og målene med din forskning. Følg disse dos and don’ts, når det drejer sig om, hvilken form for skriftlighed du skal medtage:

• Undgå akronymer eller forkortelser, da disse skal forklares for at give mening for læseren, hvilket optager værdifulde abstrakte ejendomme. Forklar i stedet disse udtryk i indledningen
• Brug kun henvisninger til personer eller andre ord, hvis de er velkendte. Ellers skal du generelt undgå at henvise til noget uden for din undersøgelse i resuméet.
• Inddrag aldrig tabeller, figurer, kilder eller lange citater i dit resumé; du vil have masser af tid til at præsentere og henvise til disse i din artikel.

Brug nøgleord for at tiltrække flere læsere

Et vigtigt søgeværktøj er afsnittet “keywords”, der indeholder en liste over de mest relevante termer direkte under resuméet. Tænk på disse nøgleord som de “rør”, som læserne vil søge og indtaste – via forespørgsler på databaser og søgemaskiner – for i sidste ende at lande på deres bestemmelsessted, som er din artikel. Dine nøgleord i resuméet bør derfor være ord, der ofte bruges i søgninger, men som også bør være yderst relevante for dit arbejde og findes i teksten i dit resumé. Medtag 5-10 vigtige ord eller korte sætninger, der er centrale for din forskning, i både afsnittet om abstrakt og nøgleord.

Hvis du f.eks. skriver en artikel om forekomsten af fedme blandt lavere klasser, der går på tværs af internationale grænser, skal du medtage udtryk som “fedme”, “forekomsten”, “international”, “lavere klasser” og “tværkulturel”. Det er termer, som burde kunne henvende sig til en bred vifte af personer, der er interesseret i dit emne.

Afkortets opbygning

Som nævnt ovenfor fungerer resuméet (især det informative resumé) som et surrogat eller en synopsis af din forskningsartikel og gør næsten lige så meget arbejde som de tusindvis af ord, der følger i kroppen. Inden for de hårde videnskaber og de fleste samfundsvidenskaber omfatter resuméet følgende afsnit og organisationsskemaer.

Hvert afsnit er ret kompakt – kun en enkelt sætning eller to, selv om der er plads til udvidelse, hvis et element eller udsagn er særligt interessant eller overbevisende. Da resuméet næsten altid er ét langt afsnit, bør de enkelte afsnit naturligt gå over i hinanden for at skabe en holistisk effekt. Brug følgende som en tjekliste for at sikre, at du har medtaget alt det nødvendige indhold i dit abstract.

1) Identificer dit formål og din motivation. Så din forskning handler om rabies hos brasilianske egern. Og hvad så? Hvorfor er det vigtigt? Du bør starte dit abstract med at forklare, hvorfor folk bør interessere sig for denne undersøgelse – hvorfor er den vigtig for dit felt og måske for den bredere verden? Og hvad er det præcise formål med din undersøgelse; hvad er det, du forsøger at opnå? Begynd med at besvare følgende spørgsmål:

• Hvad fik dig til at beslutte dig for at lave denne undersøgelse eller dette projekt?
• Hvorfor er denne undersøgelse vigtig for dit felt eller for den almindelige læser?
• Hvorfor bør nogen læse hele dit essay?

Sammenfattende bør det første afsnit af dit resumé omfatte forskningens betydning og dens indvirkning på beslægtede forskningsområder eller et bredere videnskabeligt område.

2) Forklar det problem, som du behandler. Angivelse af det “problem”, som din forskning omhandler, er en logisk følge af, hvorfor din specifikke undersøgelse er vigtig og nødvendig. Selv om f.eks. spørgsmålet om “rabies hos brasilianske egern” er vigtigt, hvad er så det problem – den “manglende brik i puslespillet” – som din undersøgelse bidrager til at løse?

Du kan kombinere problemet med motivationsafsnittet, men af hensyn til organisation og klarhed er det bedst at adskille de to dele. Her er nogle præcise spørgsmål, som du kan tage stilling til:

• Hvad forsøger din forskning at forstå bedre, eller hvilket problem forsøger den at løse?
• Hvad er omfanget af din undersøgelse – forsøger den at forklare noget generelt eller specifikt?
• Hvad er din centrale påstand eller dit centrale argument?

3) Diskuter din fremgangsmåde (Metoder og materialer). Du har fastslået betydningen af forskningen, din motivation for at studere dette spørgsmål og det specifikke problem, som din artikel behandler. Nu skal du diskutere, hvordan du har løst eller gjort fremskridt med hensyn til dette problem – hvordan du har gennemført din forskning. Hvis din undersøgelse omfatter dit eget arbejde eller dit teams arbejde, skal du beskrive det her. Hvis du i din opgave har gennemgået andres arbejde, skal du forklare det her. Har du anvendt analytiske modeller? En simulering? En dobbeltblind undersøgelse? En casestudie? Du viser i bund og grund læseren den indre motor i din forskningsmaskine, og hvordan den fungerede i undersøgelsen. Sørg for at:

• Detaljere din forskning – angiv metoder/undersøgelsens type, dine variabler og arbejdets omfang
• Præsentér kortfattet beviser til støtte for din påstand
• Hæv dine vigtigste kilder

4) Sammenfat dine resultater. Her skal du give et overblik over resultatet af din undersøgelse. Undgå at bruge for mange vage kvalitative udtryk (f.eks. “meget”, “lille”, “enormt”) og prøv at bruge i det mindste nogle kvantitative udtryk (f.eks. procenter, tal, figurer, tal). Gem dit kvalitative sprog til konklusionen. Besvar spørgsmål som disse:

• Hvad gav din undersøgelse i konkrete termer (f.eks. tendenser, tal, korrelation mellem fænomener)?
• Hvordan var dine resultater i forhold til din hypotese? Var undersøgelsen vellykket?
• Er der nogle meget uventede resultater, eller var de alle i vid udstrækning forudsagt?

5) Angiv din konklusion. I det sidste afsnit af dit resumé skal du give en erklæring om konsekvenserne og begrænsningerne af din undersøgelse. Sørg for at knytte denne erklæring tæt til dine resultater og ikke til undersøgelsesområdet generelt. Vil resultaterne af denne undersøgelse ryste den videnskabelige verden? Vil de få indflydelse på, hvordan folk ser på “brasilianske egern”? Eller er konsekvenserne mindre vigtige? Prøv ikke at prale af din undersøgelse eller præsentere dens virkning som alt for vidtrækkende, da forskere og tidsskrifter har en tendens til at være skeptiske over for dristige påstande i videnskabelige artikler. Svar på et af disse spørgsmål:

• Hvad er de nøjagtige virkninger af disse resultater på mit område? På den bredere verden?
• Hvilken anden form for undersøgelse ville give yderligere løsninger på problemer?
• Hvilken anden information er nødvendig for at udvide viden på dette område?

Efter færdiggørelsen af det første udkast til dit resumé

Gør grundlæggende revisioner

Resuméet bør, som ethvert stykke akademisk skrift, revideres, før det betragtes som færdigt. Tjek det for grammatiske og stavefejl, og sørg for, at det er formateret korrekt.

Få feedback fra en kollega

At få et nyt sæt øjne til at gennemgå dit abstract er en god måde at finde ud af, om du har opsummeret din forskning godt. Find en læser, der har forstand på forskningsartikler, men som ikke er ekspert på området eller ikke er tilknyttet din undersøgelse. Bed din læser om at opsummere, hvad din undersøgelse handler om (herunder alle nøglepunkterne i hvert afsnit). Dette bør fortælle dig, om du har kommunikeret dine nøglepunkter klart.

Ud over forskningskolleger kan du overveje at rådføre dig med en professor eller endda en specialist eller en generalist i skrivecentret om dit resumé. Brug enhver ressource, der hjælper dig med at se dit arbejde fra et andet perspektiv.

Overvej at få professionel redigering og korrekturlæsning af dit abstract

Selv om peer-feedback er ret vigtigt for at sikre effektiviteten af dit abstracts indhold, kan det være en god idé at finde en professionel redaktør til at rette fejl i grammatik, stavning, mekanik, stil eller formatering. Tilstedeværelsen af grundlæggende fejl i resuméet påvirker måske ikke dit indhold, men det kan afskrække nogen fra at læse hele din undersøgelse.

Tommelfingerregler for yderligere resuméer

Skriv dit resumé efter at have afsluttet din artikel

Selv om resuméet skal stå i begyndelsen af dit manuskript, skal det ikke blot introducere dit forskningsemne (det er titlens opgave), men opsummerer hele din artikel. Ved at skrive resuméet til sidst sikrer du, at det er fuldstændigt og i overensstemmelse med resultaterne og udsagnene i din artikel.

Hold orden i dit indhold

Både spørgsmål og svar bør være organiseret på en standardiseret og velkendt måde for at gøre indholdet lettere for læserne at absorbere. Ideelt set bør det efterligne det overordnede format for dit essay og den klassiske form for “indledning”, “krop” og “konklusion”, selv om delene ikke er pænt opdelt som sådan.

Skriv resuméet fra bunden

Da resuméet er et selvstændigt stykke skriftligt materiale, der betragtes separat fra hoveddelen af opgaven, bør du også skrive det separat. Du må aldrig kopiere og indsætte direkte citater fra afhandlingen og undgå at omskrive sætninger i afhandlingen. Ved at bruge nyt ordforråd og nye sætninger holder du dit resumé interessant og fri for overflødigheder, samtidig med at du sparer plads.

Inddrag ikke for mange detaljer i resuméet

Efterhånden gør tætheden i dit resumé det uforeneligt med at inkludere specifikke punkter udover eventuelt navne eller steder. Du kan lave henvisninger til termer, men du må ikke forklare eller definere dem i resuméet. Prøv at finde en balance mellem at være specifik for din undersøgelse, men at præsentere et relativt bredt overblik over dit arbejde.

Ressourcer til arbejdsopgaver

Sådan skriver du en introduktion til en forskningsartikel

Hvilke udsagnsformer skal du bruge i en forskningsartikel

Sådan skriver du et resumé til en forskningsartikel

Sådan skriver du en titel til en forskningsartikel

Nyttige sætninger til akademisk brug Skrivning

Fælles overgangstermer i akademiske artikler

Aktiv og passiv stemme i forskningsartikler

100+ verber, der vil gøre din forskningsskrivning fantastisk

Tips til parafrasering i forskningsartikler

Referencer og relaterede ressourcer

Hartley, James. Akademisk skrivning og udgivelse: en praktisk vejledning. New York: Routledge, 2010. Print.

Descriptive Abstracts (Penn State College of Earth and Mineral Sciences)

Abstract Guidelines for Conference Papers (Academic Conferences and Publishing International)

Tips and Tools for Abstracts (UNC College of Arts and Sciences Writing Center)

Tips for Paraphrasing (The University of Wisconsin Writing Center Writer’s Handbook)

Parts of a Research Paper (Wordvice YouTube Channel)

5 Common Mistakes to Avoid When Writing a Discussion (ScienceDocs)

Resources Used in This Article and Additional Reading

Hartley, James. Akademisk skrivning og publicering: en praktisk vejledning. New York: Routledge, 2010. Print.

Penn State College of Earth and Mineral Sciences Blog: “Descriptive Abstracts”. https://www.e-education.psu.edu/styleforstudents/c6_p8.html

Academic Conferences and Publishing International: “Abstract Guidelines for Conference Papers.” https://www.academic-conferences.org/policies/abstract-guidelines-for-papers/

UNC College of Arts and Sciences Writing Center Blog: https://writingcenter.unc.edu/tips-and-tools/abstracts/

Wordvice Blog: https://writingcenter.unc.edu/tips-and-tools/abstracts/

Wordvice Blog: “How to Choose the Best Title for Your Manuscript”. https://wordvice.com/best-title-for-journal-manuscript/

Wordvice YouTube-kanal: https://wordvice.com/best-title-for-journal-manuscript/

Wordvice YouTube Channel: “How to Create a Title for Your Research Paper.”

Management and Economics in Construction Blog: https://cmeforum.wordpress.com/2012/01/04/how-to-write-informative-abstracts/

Wordvice Blog: “Valg af de bedste nøgleord til din artikel”. https://wordvice.com/choosing-research-paper-keywords/

Wordvice YouTube Channel: https://wordvice.com/choosing-research-paper-keywords/

Wordvice YouTube Channel: “Dele af en forskningsartikel”: “Parts of a Research Paper”. https://www.youtube.com/watch?v=aO6ipI-d2fw

ScienceDocs Inc. Blog: “5 Common Mistakes to Avoid When Writing a Discussion.” https://www.sciencedocs.com/writing-a-research-paper-discussion/