Autopsi af præsident Abraham Lincoln
Den 14. april 1865 skød snigmorderen John Wilkes Booth præsident Abraham Lincoln under en forestilling i Ford’s Theatre i Washington, DC. Efter at præsidenten døde den følgende morgen, blev hans lig anbragt i en midlertidig kiste dækket af et amerikansk flag og bragt i ligvogn til Det Hvide Hus, ledsaget af en kavalerieeskorte. I Det Hvide Hus blev der foretaget en obduktion af hærens kirurger Edward Curtis og Joseph Janvier Woodward. Generallæge Joseph K. Barnes og nogle få militære officerer, læger og venner var også til stede. Under obduktionen sendte Mary Todd Lincoln et bud for at bede om en hårlok; en tot blev klippet fra hovedet til hende.
Dr. Curtis beskrev obduktionen i et brev til sin mor:
“The room…contained but little furniture: a large, heavily curtained bed, a sofa or two, bureau, wardrobe, and chairs….Rundt om værelset sad adskillige generalofficerer og nogle civile, tavse eller hviskende samtaler, og ved den ene side, udspændt på en grov ramme af brædder og kun dækket af lagner og håndklæder, lå – koldt og ubevægeligt – det, der blot få timer forinden var en stor nations sjæl. Generalkirurgen gik op og ned i rummet, da jeg ankom, og han fortalte mig sagens historie i detaljer. Han sagde, at præsidenten udviste den mest vidunderlige udholdenhed i livet, og hvis hans sår ikke nødvendigvis havde været dødeligt, kunne han have overlevet en skade, som de fleste mænd ville bukke under for…. Dr. Woodward og jeg gik i gang med at åbne hovedet og fjerne hjernen ned til kuglens spor. Denne var trængt ind lidt til venstre for midterlinjen på bagsiden af hovedet, var gået næsten direkte fremad gennem midten af hjernen og havde sat sig fast. Da vi ikke kunne finde den uden videre, fortsatte vi med at fjerne hele hjernen, da, da jeg var ved at løfte denne ud af kraniehulen, faldt kuglen pludselig ud gennem mine fingre og faldt, idet den brød rummets højtidelige stilhed med sit klirren, ned i et tomt bækken, der stod nedenunder. Der lå den på det hvide porcelæn, en lille sort masse, ikke større end enden af min finger – kedelig, ubevægelig og harmløs, men alligevel årsag til så mægtige ændringer i verdenshistorien, som vi måske aldrig vil forstå….iligt, i et hjørne af rummet, forberedte jeg hjernen til vejning. Da jeg så på den masse af blød grå og hvid substans, som jeg omhyggeligt vaskede, var det umuligt at indse, at det var det rene ler, på hvis arbejde, blot dagen før, nationens håb hvilede. Jeg følte mig mere dybt imponeret end nogensinde af mysteriet om det ukendte noget, der kan kaldes “livsgnist” lige så vel som noget andet, og hvis fravær eller tilstedeværelse gør hele den umådelige forskel mellem en inaktiv stofmasse, der ikke adlyder andre love end dem, der dækker universets fysiske og kemiske kræfter, og på den anden side en levende hjerne, hvis tavse, subtile maskineri kan styre en verden.
“Vejningen af hjernen … gav kun omtrentlige resultater, da der var sket et vist tab af hjernesubstans som følge af såret i løbet af de timer, hvor den levede efter skuddet. Men tallene, som de var, syntes at vise, at hjernevægten ikke var over det sædvanlige for en mand af Lincolns størrelse.”
Dr. J.J. Woodwards obduktionsrapport, 15. april 1865
støttet af assisterende kirurg E. Curtis, U.S.A., Jeg foretog … i morges en obduktion af præsident Abraham Lincolns lig, med følgende resultater:
Øjenlågene og de omkringliggende dele af ansigtet var stærkt øksemoserede og øjnene noget fremskudte af udgydelse af blod i øjenhulerne.
Der var et skudsår i hovedet, omkring hvilket hovedbunden var stærkt fortykket af blødning i dens væv. Kuglen trængte ind gennem baghovedbenet ca. en tomme til venstre for medianlinjen og lige over den venstre laterale sinus, som den åbnede. Derefter trængte den igennem dura materia, gik gennem venstre baghjernelap, kom ind i venstre laterale ventrikel og satte sig fast i hjernens hvide substans lige over den forreste del af venstre corpus striatum, hvor den blev fundet.
Såret i baghovedbenet var helt glat, cirkulært i form og med skrå kanter. Åbningen gennem det indre bord var større end den gennem det ydre bord. Kuglens spor var fyldt med størknet blod og indeholdt flere små knoglefragmenter med små stykker af kuglen i nærheden af den ydre åbning. Hjernen omkring kuglesporet var pultaceøs og livagtig på grund af kapillærblødning i dens substans. Hjernens ventrikler var fulde af størknet blod. En tyk blodprop under hjernehinden beklædte den højre hjernelap.
Der var en mindre blodprop under hjernehinden i venstre side. Men der blev kun fundet lidt blod ved hjernebunden. Begge orbitalpladerne i pandelappen var brækket, og fragmenterne blev skubbet opad mod hjernen. Dura-materialet over disse brud var uskadt. Orbitae var gennemblødt med blod….