Jeg har altid vidst, at jeg ønskede at få mindst to børn. Så efter jeg havde fået mit første barn, skulle jeg ikke beslutte, om jeg skulle have et andet eller ej, men hvornår. Med andre ord skulle jeg forsøge at finde ud af, hvad der er den bedste aldersforskel mellem søskende.
Naturligvis er børneafstand ikke 100 % i nogens kontrol. Overraskende graviditeter sker for en masse mennesker (i 2011 var 45 % af graviditeterne i USA utilsigtede ifølge Guttmacher Institute). Men min partner producerer ikke sæd, så i stedet for at bekymre mig om en “overraskelse” skulle jeg bekymre mig om at kontakte min sæddonor og arrangere vores månedlige rendezvous med overførsel af sædprøver. Og jeg vidste selvfølgelig ikke præcis, hvornår jeg ville blive gravid. Og det indgik i beregningerne.
En undersøgelse fra 2011, der blev offentliggjort i Journal of Human Resources, undersøgte over 12.000 forældre og fandt, at når aldersforskellene var større, havde de ældre børn større akademisk fordel (og ikke på bekostning af de yngre børn). Og en undersøgelse fra 2006, der blev offentliggjort i Journal of the American Medical Association, viste, at “intergraviditetsintervaller kortere end 18 måneder og længere end 59 måneder er signifikant forbundet med øget risiko for negative perinatale resultater”. Jeg troede oprindeligt, at jeg ville have børn med ca. to års mellemrum. Så da min første var 1 år, begyndte jeg at tænke på at prøve igen.
Min beslutning om at begynde at prøve blev efterfulgt af en stallperiode. En vanskelig første graviditet fik mig til at tvivle på min evne til at holde trit med et energisk lille barn under vægten af en knusende træthed. Men til sidst fik jeg overtalt mig selv til at gøre det. Det juridiske papirarbejde omkring sæddonoren tog et par måneder, og det tog et par måneder mere at blive gravid. Resultatet er, at mine børn er tre år og fem måneder fra hinanden.
Jeg er så glad for, hvordan det hele endte. For efter min (begrænsede og tydeligvis forudindtagede) erfaring er jeg kommet til at mene, at tre år er den perfekte aldersforskel. Det er måske ikke sandt for alle, men her er hvorfor det er sandt for mig og min familie:
- På grund af at man kun har ét barn i bleer
- Da “den store dreng” kan gå steder
- Du behøver nemlig ikke at skubbe rundt med en dobbeltklapvogn
- Da det “store barn” kan følge nogle enkle sikkerhedsregler
- Da børnene er i samme aldersgruppe til aktiviteter
- Da du kan genbruge tøj…
- … & Autostole
- Da det “store barn” kan forstå, at der kommer en baby
- Da den “store dreng” kan holde den nyfødte…
- … &, hvis de vil, selv klippe navlestrengen
- Da en ikke-matchende middagslurplan kan være en god ting
På grund af at man kun har ét barn i bleer
Okay, det er ikke 100 % sandt. Min ældste søn, som jeg vil kalde Emmett, var pottetrænet inden han blev 3 år, inden jeg blev gravid. Og så, som et svar, en reaktion eller en protest i småbørnsstørrelse på min graviditet, blev han ikke pottetrænet. (Heldigvis kun i tisseafdelingen.)
Hele det kvalmende første trimester igennem, behøvede jeg ikke at beskæftige mig med bleer fyldt med lort. Uheld, ja, indtil jeg gav op og satte ham tilbage i pull-ups på fuld tid, hvilket viste sig at være nemmere. Og da babyen (som jeg vil kalde Tyler) kom, og min energi vendte tilbage, og jeg kunne være mere til stede i Emmetts liv, lærte han ret hurtigt at tisse i potten igen.
Da “den store dreng” kan gå steder
Babyen bliver nødt til at blive båret. Babyens udstyr skal bæres. Det store barns udstyr skal bæres. Indkøb, biblioteksbøger og tæpper skal bæres. Det er en stor hjælp, hvis det store barn, bare nogle gange, kan bevæge sig i den retning, du ønsker.
Du behøver nemlig ikke at skubbe rundt med en dobbeltklapvogn
Ja, det kan du, hvis du vil. Eller du kan få en sit-stand, eller en af de der ride-along-board-fastgørelses-ting. Men det behøver du ikke. Og når man har to børn, er det altid en fordel at kunne minimere indkøb og bare, du ved, ting, at kunne minimere indkøb.
Da det “store barn” kan følge nogle enkle sikkerhedsregler
Og igen, denne udtalelse kommer med et par forbehold, som “når han har lyst til det” eller “i et par sekunder”. Men det gør en stor forskel! Hvis jeg, bare nogle gange, kan stole på, at den store dreng kan holde fast i siden af den overfyldte klapvogn, gør det det lettere at krydse gaden. Hvis jeg kan bede det store barn om ikke at slå babyen, kan jeg, hvis alle er i godt humør, lukke øjnene et øjeblik, mens jeg plasker vand i ansigtet og håber, at en hurtig skrubning kan erstatte et brusebad to dage i træk.
Da børnene er i samme aldersgruppe til aktiviteter
Med en baby og et 3-årigt lille barn kunne jeg gå til fortælletime på biblioteket. Jeg tror dog, at hvis jeg havde et barn på 5 år, ville de have kedet sig. Med en baby og en 3-årig kan jeg gå på legepladsen for de små børn. Når de bliver ældre, vil en 1-årig og en 4-årig begge kunne lide at gå på børnemuseum. En 2-årig og en 5-årig synes begge, at gyngerne på legepladsen er de bedste.
Da du kan genbruge tøj…
Med tre års mellemrum vil de ikke gå i samme tøjstørrelse før i hvert fald mellemskolen, så du kan få dobbelt brug for alting.
(Og ja, jeg hører nogle af jer sige: “Men kun hvis de er af samme køn”. Hertil svarer jeg: “Kun hvis I mener, at drenge ikke må gå med kjoler eller farven lyserød.” Og det kan de jo godt.)
… & Autostole
Hvornår baby kommer, vil den store være færdig med spand autostolen. Når babyen så vokser ud af spanden, vil den store være klar til at opgradere til en selepude, så babyen kan få den bagudvendte cabrioletstol.
Lad os se det i øjnene, autostole er dyre, især baby- og cabrioletstole. Ja, i sidste ende får du nok brug for to selepuder, men disse sæder er langt mindre dyre. (Og hold dig naturligvis ajour med eventuelle tilbagekaldelser eller ændringer i autostolens sikkerhed, da det vil have indflydelse på, om dit barn kan bruge søskendes autostol eller ej.))
Da det “store barn” kan forstå, at der kommer en baby
Min søn vidste, at vi forsøgte at blive gravide. I en alder af 2 år kunne han tælle til to, så han hjalp mig med at tælle stregerne på min graviditetstest. Han tog med mig til næsten alle mine prænatale aftaler med min jordemoder og læge. Og han var med til at se sin bror komme til verden. Med en mindre aldersforskel kan det virke meget pludseligt og chokerende, når en baby kommer til verden. Med en aldersforskel på tre år vidste min søn, hvad der foregik, og han havde masser af tid til at gøre sig klar.
Da den “store dreng” kan holde den nyfødte…
Et af mine yndlingsbilleder af mine børn er af Emmett, der holder Tyler få timer efter, at Tyler blev født. Ja, jeg var lige ved siden af dem og støttede Tylers hoved, men Emmett holdt ham virkelig og gjorde sit bedste for at være forsigtig og passe godt på sin lille baby.
Da jeg havde en hjemmefødsel, var Emmett med til Tylers fødsel, og hans små hænder var lige store nok, og lige dygtige nok, til at forsøge at klippe navlestrengen over.
(Det viste sig, at hans små hænder ikke var helt stærke nok, så han fik lidt hjælp, men han følte stadig, at han klarede det hele selv.)
Da en ikke-matchende middagslurplan kan være en god ting
Ja, det er hårdt, når børnenes middagslurplaner ikke passer sammen. Eller, i mit tilfælde, når det store barn helt opgiver at sove, før babyen kommer, så jeg aldrig fik en pause overhovedet.
Men det viste sig at være en god ting med den forskudte lurplan. En af de sværeste ting for det store barn er, at de ikke længere har forældrenes udelte opmærksomhed. Så Tylers lur blev en chance for Emmett, som higer efter opmærksomhed mere end noget andet i hele verden, for at få lidt tid alene.
Studier, der henvises til:
Buckles, K. S.; Munnich, E. L. (2011) Birth Spacing and Sibling Outcomes, Journal of Human Resources, https://www.sole-jole.org/12106.pdf
Conde-Agudelo, A.; Rosas-Bermúdez, A.; Kafury-Goeta, A. C., (2006) Birth Spacing and risk of adverse perinatal outcomes: A meta-analysis. Journal of the American Medical Association, doi: 10.1001/jama.295.15.1809