Marisol Escobar (22. maj 1930 – 30. april 2016), også kendt som Marisol, var en fransk billedhugger af venezuelansk oprindelse, der arbejdede i New York.
Maria Sol Escobar blev født den 22. maj 1930 som barn af venezuelanske forældre i Paris, Frankrig. Hun blev forfulgt af en ældre bror, Gustavo. Hendes far, Gustavo Hernandez Escobar, og hendes mor, Josefina, stammede fra rige familier og levede af aktiver fra olie- og ejendomsinvesteringer. Denne rigdom fik dem til at rejse ofte fra Europa, USA og Venezuela. På et tidspunkt begyndte Maria Sol at gå under navnet Marisol, et almindeligt spansk kælenavn.
Josefina Escobar begik selvmord i 1941, da Marisol var 11 år gammel. Tragedien, som blev fulgt op af, at hendes far sendte Marisol på kostskole på Long Island i New York i et år, påvirkede hende meget dybt. Marisol besluttede sig for ikke at tale igen efter sin mors død, selv om hun gjorde undtagelser for at besvare spørgsmål i skolen eller andre krav; hun talte ikke regelmæssigt højt før i begyndelsen af tyverne.
Og selv om Marisol var dybt traumatiseret, påvirkede det ikke hendes kunstneriske talenter. Hun var begyndt at tegne tidligt i livet, og hendes forældre opmuntrede hendes talent ved at tage hende med på museer. Hendes tegnetalent indbragte hende ofte kunstneriske priser på de forskellige skoler, hun gik på, inden hun bosatte sig i Los Angeles i 1946. Marisol udviste desuden talent for broderi og brugte mindst tre år på at brodere hjørnet af en dug (herunder at gå i skole om søndagen for at arbejde).
Marisol var meget religiøs. I teenageårene klarede hun traumet efter moderens død ved at gå på knæene, indtil de blødte, ved at tie i lange perioder og ved at binde reb stramt om livet.
Efter Josefinas død og Marisol’s exit fra kostskolen på Long Island rejste familien mellem New York og Caracas i Venezuela. I 1946, da Marisol var 16 år, flyttede familien permanent til Los Angeles; hun blev indskrevet på Marymount School for Girls. Hun kunne ikke lide denne institution og skiftede til Westlake School for Girls i 1948.
Marisol Escobar begyndte sin formelle kunstuddannelse i 1946 med aftenkurser på Otis Art Institute og Jepson Art Institute i Los Angeles, hvor hun studerede under Howard Warshaw og Rico Lebrun.
Marisol studerede kunst på École des Beaux-Arts i Paris i 1949. Hun vendte derefter tilbage for at påbegynde studier på Art Students League of New York, på New School for Social Research, og hun var elev af kunstneren Hans Hofmann.
Pop art-kulturen i 1960’erne omfavnede Marisol som et af sine medlemmer, hvilket øgede hendes anerkendelse og popularitet. Hun koncentrerede sit arbejde om tredimensionelle portrætter og brugte inspiration “fundet i fotografier eller hentet fra personlige erindringer”.
I efterkrigstiden var der en tilbagevenden til traditionelle værdier, der genindførte sociale roller og tilpassede race og køn i den offentlige sfære. Marisol`s skulpturelle værker legede med de foreskrevne sociale roller og begrænsninger, som kvinder blev udsat for i denne periode, gennem hendes skildring af kompleksiteten af femininitet som en opfattet sandhed. Marisol’s praksis demonstrerede en dynamisk kombination af folkekunst, dada og surrealisme – og illustrerede i sidste ende en skarp psykologisk indsigt i det moderne liv. Ved at vise de væsentlige aspekter af kvindelighed i en samling af improviserede konstruktioner var Marisol i stand til at kommentere den sociale konstruktion af “kvinden” som en ustabil enhed. Ved hjælp af en samling af gipsafstøbninger, træklodser, træskærerarbejde, tegninger, fotografier, maling og stykker af moderne tøj har Marisol effektivt erkendt deres fysiske uoverensstemmelser. Gennem en grov kombination af materialer symboliserede Marisol kunstnerens benægtelse af enhver konsistent eksistens af en “essentiel” kvindelighed. ‘Femininitet’ defineres som en fabrikeret identitet, der er skabt gennem repræsentative dele. En identitet, som oftest blev bestemt af den mandlige beskuer, som enten mor, forførerinde eller partner. Ved hjælp af en feministisk teknik forstyrrede Marisol de patriarkalske værdier i samfundet gennem former for mimik. Hun efterlignede og overdrev den populære offentligheds adfærd. Gennem en parodi på kvinder, mode og tv forsøgte hun at antænde sociale forandringer.
Dette er en del af Wikipedia-artiklen, som er brugt under Creative Commons Attribution-Sharealike 3.0 Unported License (CC-BY-SA). Den fulde tekst af artiklen er her →
Mere …