Formål: Der er behov for aktuelle oplysninger om sikkerheden for passagerer på bagsædet i alle aldre for at kunne gøre yderligere fremskridt med hensyn til udformning og afprøvning af fastholdelsesanordninger på bagsæderne. Formålet med denne undersøgelse var at beskrive karakteristika for passagerer på forreste og bageste række i køretøjer fra modelår 2000 og nyere, der var involveret i ulykker, og at bestemme risikoen for alvorlig personskade for fastspændte passagerer på bageste række, der var involveret i ulykker, og den relative risiko for dødelig personskade for fastspændte passagerer på bageste række i forhold til passagerer på forsædet efter aldersgruppe, kollisionsretning og køretøjets modelår.
Metode: Data fra National Automotive Sampling System Crashworthiness Data System (NASS-CDS) og Fatality Analysis Reporting System (FARS) blev søgt for alle ulykker i 2007-2012, der involverede personbiler fra modelår 2000 og nyere årgange. Data fra NASS-CDS blev anvendt til at beskrive karakteristika for passagerer på forreste og bageste række og til at bestemme risikoen for alvorlig personskade (AIS 3+) for fastspændte passagerer på bageste række efter passagerens alder, køretøjets modelår og kollisionsretning. Ved hjælp af et kombineret datasæt med data om dødsfald fra FARS og skøn over den samlede population af passagerer i ulykker fra NASS-CDS blev der anvendt logistisk regressionsmodellering til at beregne den relative risiko (RR) for dødsfald for fastholdte passagerer på bagsædet i forhold til passagerer på forsædet efter passagerens alder, kollisionsretning og køretøjsmodelår.
Resultater: Blandt alle personer i køretøjer, der var involveret i bugseringskollisioner i perioden 2007-2012, sad 12,3 % på bagsædet, hvor den samlede risiko for alvorlig personskade var 1,3 %. Blandt passagerer på bageste række, der var fastspændt, varierede risikoen for alvorlig personskade efter passagerens alder, idet ældre voksne havde den højeste risiko for alvorlig personskade (2,9 %), efter kollisionsretning, idet væltningsulykker var forbundet med den højeste risiko (1,5 %), og efter køretøjets modelår, idet modelår 2007 og nyere køretøjer havde den laveste risiko for alvorlig personskade (0,3 %). Den relative risiko for død var lavere for fastspændte børn op til 8 år på bagsædet sammenlignet med passagerer på det højre forsæde (RR=0,27, 95 % CI 0,12-0,58 for 0-3 år, RR=0,55, 95 % CI 0,30-0,98 for 4-8 år), men var højere for fastspændte 9-12-årige børn (RR=1,83, 95 % CI 1,18-2,84). Der var ingen beviser for en forskel i risikoen for død på bagsædet i forhold til forsædet for passagerer i alderen 13-54 år, men der var visse beviser for en øget relativ risiko for død for voksne på 55 år og derover på bagsædet i forhold til passagerer på højre forsæde (RR=1,41, 95 % CI 0,94-2,13), selv om vi ikke kunne udelukke muligheden for, at der ikke var nogen forskel. Efter kontrol for passagerernes alder og køn var den relative risiko for død for passagerer på bagsædet, der var fastspændt, signifikant højere end for passagerer på forsædet i køretøjer fra modelår 2007 og nyere, og signifikant højere i kollisioner med kollisioner bagtil og med højre side.
Konklusioner: Resultaterne af denne undersøgelse udvider tidligere forskning om den relative sikkerhed på bagsædet i forhold til forsædet ved at undersøge en mere moderne vognpark. Den bageste række er primært besat af børn og unge, men den varierende relative risiko for død på bagsædet sammenlignet med forsædet for passagerer i forskellige aldersgrupper understreger udfordringerne ved at yde optimal beskyttelse til en bred vifte af bagsædepassagerer. Konstateringen af en forhøjet risiko for dødsfald for passagerer på bagsædet sammenlignet med passagerer på forsædet i de nyeste modelårgange viser yderligere, at sikkerheden på bagsædet ikke holder trit med fremskridtene på forsædet.