Kroppen regulerer pH nøje for at opretholde homeostase. Blodets pH kan repræsenteres ved Henderson-Hasselbalch-ligningen: pH = pK + log /PCO2 pH er således en funktion af forholdet mellem bikarbonat-ionkoncentrationen og kuldioxidspændingen (PCO2). Der findes fire enkle syre-base-forstyrrelser: (1) Metabolisk acidose, (2) respiratorisk acidose, (3) metabolisk alkalose og (4) respiratorisk alkalose. Metabolisk acidose er den mest almindelige forstyrrelse, som man støder på i klinisk praksis. Det respiratoriske bidrag til en ændring i pH kan bestemmes ved at måle PCO2 og den metaboliske komponent ved at måle baseoverskuddet. Medmindre det er ønskeligt at kende patientens iltningsstatus, vil veneblodprøver normalt være tilstrækkelige. Metabolisk acidose kan skyldes en stigning i syreindholdet i kroppen eller et for stort tab af bikarbonat. Måling af “aniongabet” kan være med til at diagnosticere årsagen til den metaboliske acidose. Behandlingen af alle syre-baseforstyrrelser skal tage sigte på at diagnosticere og korrigere den underliggende sygdomsproces. Der kan være behov for specifik behandling, når pH-ændringerne er alvorlige (pH under 7,2 eller pH over 7,6). Behandling af alvorlig metabolisk acidose kræver anvendelse af natriumbicarbonat, men blodets pH-værdi og gasser bør overvåges nøje for at undgå en “overshoot”-alkalose. Ændringer i pH kan være ledsaget af ændringer i plasmakaliumkoncentrationerne, og det anbefales, at plasmakalium overvåges nøje under behandling af syre-baseforstyrrelser.