Analyse af endocannabinoidsystemets (EC) nøglemolekyler 2-arachidonoylglycerol (2AG) og arachidonoylethanolamid (anandamid, AEA) er en udfordring på grund af flere særtræk. 2AG isomeriseres spontant til sin biologisk inaktive analog-1-arachidonoylglycerol (1AG) ved acylmigration, og det kan kun adskilles kromatografisk fra 1AG. Matrixeffekter, der primært skyldes medekstraherede fosfolipider, kan yderligere kompromittere analysen. Desuden er 2AG og 1AG ustabile under visse forhold som f.eks. fordampning af opløsningsmidler eller rekonstituering af tørrede ekstrakter. Vi undersøgte virkningerne af forskellige organiske opløsningsmidler og blandinger heraf, såsom toluen, ethylacetat og chloroform-methanol, på 2AG/1AG-isomerisering, 2AG/1AG-stabilitet og matrixeffekter i UPLC-MS/MS-analysen af 2AG og AEA i plasma fra mennesker. Toluen forhindrede både 2AG-isomerisering til 1AG og nedbrydning af 2AG/1AG under inddampning. Toluenekstrakter indeholder kun 2 % matrixeffekt-fremkaldende plasmaphospholipider sammenlignet med ekstrakter fra den traditionelt anvendte opløsningsmiddelblanding kloroform-methanol. Toluen og alle andre testede organiske opløsningsmidler giver et sammenligneligt udbytte af 2AG- og AEA-ekstraktion (60-80 %). På baggrund af disse gunstige egenskaber ved toluen har vi udviklet og valideret en UPLC-MS/MS-metode med positiv elektrosprayionisering (ESI+), som muliggør samtidig nøjagtig og præcis måling af 2AG og AEA i plasma fra mennesker. UPLC-MS/MS-metoden blev krydsvalideret med en tidligere beskrevet fuldt valideret GC-MS/MS-metode for AEA i humant plasma. Der blev observeret en tæt korrelation (r(2)=0,821) mellem resultaterne fra UPLC-MS/MS (y) og GC-MS/MS (x) metoderne (y=0,01+0,85x). UPLC-MS/MS-metoden er velegnet til rutinemåling af 2AG og AEA i plasmaprøver fra mennesker (1 mL) i kliniske omgivelser, som det fremgår af kvalitetskontrolplasmaprøver, der er behandlet over en periode på 100 dage. UPLC-MS/MS-metoden blev yderligere udvidet til at omfatte human urin. I urinen kunne AEA ikke påvises, og 2AG blev kun påvist i 3 ud af 19 prøver fra raske personer ved 160, 180 og 212 pM svarende til henholdsvis 12,3, 14,5 og 9,9 pmol/mmol kreatinin.