Gallup-organisationen har gennem årene spurgt 25 millioner medarbejdere i 189 forskellige lande. Ifølge deres seneste undersøgelse fandt de ud af, at kun 13 procent af arbejdstagerne føler sig engageret i deres arbejde. Det store flertal – ca. 63 procent af os – beskriver sig selv som “ikke engageret”. Resten siger, at de aktivt hader deres job.
Det betyder, at ca. ni ud af ti arbejdstagere i hele verden oplever deres arbejde som frustration snarere end tilfredsstillelse. Som en kommentator bemærkede: “Halvfems procent af de voksne bruger halvdelen af deres vågne liv på at gøre ting, de helst ikke vil gøre, på steder, de helst ikke vil være.”
Vi er nødt til at tale om skabelsesmandatet. Man kan se det i 1. Mosebog kapitel 1 vers 28, hvor Gud velsigner Adam og Eva og siger: “Vær frugtbare og mangfoldige og fyld jorden og underlægger jer den, og hersk over havets fisk og himlens fugle og over alt levende væsen, der bevæger sig på jorden.”
Det er skabelsesmandatet: at vi skal være frugtbare og mangfoldige, at vi skal fylde, underlægge os og herske over jorden. På samme måde læser vi i 1. Mosebog kapitel 2 vers 15, at “Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have for at bearbejde den og vogte den.”
Bemærk her, at for Adam er arbejde ikke en forbandelse; det er en velsignelse fra Gud. Adams arbejde i haven var i høj grad en del af Guds uskyldige paradis. Så hvorfor er det, at mange af os ikke oplever arbejdet som en velsignelse?
Jamen, det er på grund af det, der skete i 1. Mosebog kapitel 3. Adam og Eva vendte sig bort fra Gud, og på grund af det blev arbejdet fra det tidspunkt af smertefuldt og vanskeligt.
Men alligevel siger Gud til Noa selv efter denne katastrofe: “Vær frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden”. Gud gentager altså det skabelsesmandat, der eksisterede før syndefaldet.
Det er meget let at begynde at se vores arbejde som lidt mere end et nødvendigt onde i stedet for som en måde at elske og ære Guds skabelsesmandat på. Vi kan betragte arbejde som en pligt, som vi modvilligt udfører, fordi vi er nødt til at betale regningerne. Og selv om det er sandt, at mange af os ikke ville gøre det arbejde, vi gør, hvis vi ikke blev betalt, er det ikke desto mindre ikke en kompliment, når vi siger, at nogen kun gør det for pengenes skyld, at vi giver dem en kompliment. Vi har en fornemmelse af, at arbejde er, og burde være, mere end det. Inderst inde synes vi at vide, at vores arbejde som mennesker er at være frugtbart, at fylde, underlægge os og herske – ikke kun for at tjene penge.
Så, hvad betyder dette skabelsesmandat for din hverdag? Det betyder, at alt arbejde – forudsat at det ikke er syndigt – er en handling, der ærer og forherliger Gud. I den forstand findes der ikke noget som et job, en opgave eller en pligt, der virkelig er hverdagsagtig.
Apostelen Paulus gentager skabelsesmandatet i Det Nye Testamente, når han siger: “Stræb efter at leve stille og roligt og passe jeres egne sager og arbejde med jeres hænder, som vi har lært jer, så I kan opføre jer ordentligt over for andre og ikke være afhængige af nogen.”
For reformationen var det opfattelsen, at kun munke og nonner og præster virkelig ærede Gud med deres arbejde; alt andet var “verdsligt”. Selv det at blive gift og få børn blev set som værende i vejen for et virkelig åndeligt liv.
Men skabelsesmandatet, at være frugtbar og mangfoldig og arbejde, beviser det modsatte. Martin Luther skrev: “Munke og præsters gerninger, hvor hellige og besværlige de end måtte være, adskiller sig ikke på nogen måde i Guds øjne fra den rustikke arbejders gerninger på marken eller kvinden, der passer sine huslige opgaver, men … alle gerninger måles for Gud alene ved troen.”
Luther sagde endda, at det arbejde, som en far udfører, når han skifter sit barns ble, er noget, som Gud med alle sine engle smiler til. Disse “arbejdshandlinger”, sagde Luther, “er i sandhed gyldne og ædle gerninger”, fordi de er udtryk for tillid og kærlighed til den Fader, som har givet os disse ting at gøre.
Så, uanset om du skriver en sonet, tæmmer et uregerligt buskads, holder en prædiken, sidder ved en computer på kontoret eller skifter en ble – hvis det sker som et udtryk for vores lydighed over for Guds skabelsesmandat, så er alle disse handlinger, for at bruge Luthers udtryk, “prydet med guddommelig godkendelse som med det dyreste guld og de dyreste juveler”.”
Nu spekulerer jeg på, hvilken forskel denne sandhed ville gøre for vores arbejdsglæde?